Aarhus Airport

Ryanair fordobler flyvninger fra Aarhus Airport

Del

I slipstrømmen af ny september-rekord og den næst travleste sommer i Aarhus Airport, skruer Ryanair væsentligt op for antallet af afgange i Aarhus Airport fra marts 2026.

Med 58.979 rejsende er september 2025 den største septembermåned i nyere tid i Aarhus Airport
Med 58.979 rejsende er september 2025 den største septembermåned i nyere tid i Aarhus Airport Benny Larsen

Fremgangen i Aarhus Airport fortsætter. De friske passagertal viser, at september måned med 58.979 rejsende er den største september i nyere tid i den østjyske lufthavn. Således er der gået 6,5 procent flere passagerer gennem terminalen i september 2025 end i samme måned i 2024. Med også en succesfuld sommer i ryggen ser de positive takter ud til at fortsætte i de kommende måneder.

De flotte passagertal skal ses i lyset af, at Pegasus Airlines nye rute til Antalya er blevet taget rigtigt godt imod de jyske rejsende, og den er i salg igen allerede fra det tidlige forår. Norwegian har ligeledes haft en stærk belægning på deres flyvninger til de spanske destinationer, Malaga, Alicante og Palma de Mallorca, mens SAS virkelig har fået et godt tag i det østjyske marked med rejser ud i verden fra Aarhus via København.

Samtidig har flyene været helt fyldte hos Ryanair, der netop har løftet sløret for deres foreløbige sommerprogram i Aarhus Airport, og verdens største lavprisselskab har gode nyheder med i kufferten til de jyske rejsende. Mange af de eksisterende destinationer udvides nemlig med flere ugentlige afgange og er allerede i salg. Og det glæder lufthavnsdirektøren i Aarhus Airport:

”Vi er meget tilfredse med, at Ryanair fortsætter med at styrke tilgængeligheden til og fra Aarhusregionen. Den markante kapacitetsudvidelse på flyselskabets ruter, ser vi som en direkte effekt af den stærke sommersæson og sensommer samt en stor anerkendelse af, hvad markedet i Østjylland kan levere af forretning til både Ryanair og os. Årets flyvningerne har været præget af en superhøj load-factor, og det er godt set af Ryanair at bringe mere kapacitet til Aarhus og dyrke potentialet”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Ryanair udvider med mere end 50 procent på tværs af de eksisterende destinationer, der beflyves fra Aarhus Airport. Den populære polske minibreak-destination Gdansk vokser til seks ugentlige afgange, mens London Stansted udvides med 75 procent og afgange alle ugens dage. Højdespringerne er Letlands hovedstad Riga og aarhusianernes yndlingsdestination Malaga, der begge fordobler deres kapacitet svarende til fire ugentlige afgange.    

”Dette er netop den slags vækst, vi gerne ser fra flyselskaberne. Ryanair læser behovet hos vores fælles gæster og skaber høj fleksibilitet og tilgængelig både for østjyske rejsende, men i høj grad også for indkommende turister, forretningsrejsende samt udenlandske arbejdstagere og deres venner og familie”, fortsætter Lotta Sandsgaard. 

Årets samlede passagertal fra januar til og med september ligger nu på 406.790, og det er 3 procent flere rejsende end i samme periode i 2024.

Kontakter

Billeder

Ryanair mere end fordobler deres flyvninger fra Aarhus Airport fra marts 2026
Ryanair mere end fordobler deres flyvninger fra Aarhus Airport fra marts 2026
Aarhus Airport
Download
Tre procent flere rejsende har i år checket ind i Aaarhus Airport end i januar til september i 2024.
Tre procent flere rejsende har i år checket ind i Aaarhus Airport end i januar til september i 2024.
Aarhus Airport
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.

Siden 2019 er lufthavnen blevet totalmoderniseret, udvidet til dobbelt størrelse og fremstår i dag som en strømlinet international lufthavn. I 2024 var Aarhus Airport vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 30 minutter at køre fra Aarhus til Aarhus Airport.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye