Grønne rekorder i septembers bilsalg – men politisk tøven truer fremgangen
1.10.2025 07:29:41 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
I september kørte 9 ud af 10 nye personbiler til private på el, hvilket er ny rekord. Men elbilernes udvikling i Danmark er truet af potentielle afgiftsstigninger ved årsskiftet. Svenske erfaringer illustrerer tydeligt, hvor afgørende politisk opbakning er for den grønne omstilling af bilparken.

Der var fremgang i antallet af nyregistrerede biler i Danmark i september 2025. I løbet af måneden blev der nemlig indregistreret 17.702 nye biler, hvilket svarer til en stigning på 13,8 procent. Det markerer afslutningen på tredje kvartal med et resultat, som er 11,6 procent højere end sidste år. Det er især elbiler, der driver udviklingen - i september blev der indregistreret 12.992, hvilket svarer til en markedsandel på 73,4 procent. Ser man udelukkende på markedet til private, udgjorde elbilerne over 90 procent af de nyregistrerede personbiler. Det vil sige, at 9 ud af 10 nye biler til private var en elbil.
"Væksten i bilsalget i september viser tydeligt den store interesse for nye biler i Danmark, særligt for grønnere, eldrevne modeller. Det har medført flere grønne rekorder, herunder en elandel på over 70 procent blandt alle nye personbiler og over 90 procent til private. Det er ikke kun en positiv udvikling for branchen, men også en nøgle til at nedbringe CO₂-udledningen i Danmark. Derfor er det naturligvis en udvikling, vi bør fastholde," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Vores nordiske naboer har også gjort sig erfaringer med at omstille bilparken, og i Sverige har manglende økonomisk støtte haft alvorlige negative konsekvenser for udviklingen. Sverige lå foran Danmark i antallet af nyregistrerede elbiler i 2023, men dalende politisk støtte i Sverige har betydet tilbagegang i de seneste to år. Nu ligger andelen af nyregistrerede elbiler på under 35 procent.
”Hvis man i Danmark fjerner støtten til elbiler for tidligt, vil det påvirke salget af elbiler negativt – præcis som vi har set i Sverige. Det er vigtigt med en langsigtet politik, der holder fast i de rette værktøjer for at opnå den ønskede effekt på både klima, virksomheder og forbrugere,” siger Mattias Bergman, CEO i Mobility Sweden, der repræsenterer den svenske bilindustri.
I Danmark er fremtiden for økonomiske incitamenter uafklaret, og tiden er ved at løbe ud. Med kun få måneder til årsskiftet står de nuværende afgiftsfordele til at blive udfaset, og de svenske erfaringer viser, at det vil få store konsekvenser for elbilernes udvikling. Det skaber usikkerhed for både forbrugere og truer med at underminere den grønne omstilling. Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen har dog understreget, at hun vil prioritere at fastholde udviklingen i elbilsalget, men der foreligger endnu ingen konkrete planer.
"Skatteministerens tilkendegivelse er positiv, men kræver samtidig, at der snart træffes en beslutning om bilafgifterne. En grøn bilfremtid sikres ved at gøre valget af elbiler permanent attraktivt, til gavn for både branchen, forbrugerne og ikke mindst klimaet og luftkvaliteten. Men tiden er knap, og der er behov for handling nu. Uden stærke incitamenter forventer vi en opbremsning i antallet af elbiler - hvilket ikke er i overensstemmelse med politikernes grønne ambitioner," siger Mads Rørvig.
Mobility Denmark offentliggør hver måned en opgørelse over bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 10 personbiler i september 2025
| Mærke | Model | Antal |
| Tesla | Model Y | 1.955 |
| Skoda | Elroq | 1.113 |
| Skoda | Enyaq iV | 822 |
| Volkswagen | ID.4 | 749 |
| Renault | R5 | 534 |
| BMW | iX1 | 438 |
| Volkswagen | ID. Buzz | 429 |
| Volkswagen | ID.3 | 395 |
| Renault | Scenic | 347 |
| Audi | A5 | 314 |
Kilde: bilstatistik.dk
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.
Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
Danmark oplevede størst vækst i første halvår blandt de nordiske bilmarkeder9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens bilsalget i Danmark voksede i første halvår, så det anderledes ud på de andre nordiske markeder. Andelen af elbiler vokser fortsat på tværs af Norden.
Syv gode råd til kør-selv-ferien i elbil3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilen? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
Første halvår var elbilernes: Nu skal udviklingen sikres1.7.2026 07:09:38 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes popularitet var tydelig i bilsalget i første halvår, men den fortsatte grønne omstilling bør dog sikres fra politisk side.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum