Rå urkraft med Marie Jacquot og Det Kongelige Kapel
Chefdirigent Marie Jacquot udfolder sammen med Det Kongelige Kapel den rå urkraft i et af det 20. århundredes største mesterværker, Le sacre du printemps.

Mystik, åndelighed, menneskeofring og en forelsket russisk komponists violinkoncert forenes ved en koncert i Operaen, der emmer af sensualitet, urkraft og lidenskab. Chefdirigent Marie Jacquot og Det Kongelige Kapel kan opleves i Stravinskijs eksplosive kraftudladning Le sacre du printemps samt Skrjabins ekstatiske tonedigt Poème de l’extase og Prokofjevs Violinkoncert nr. 1 med den prisvindende violinist Maria Ioudenitch som solist.
Skandaleværket, der ændrede musikhistorien
Igor Stravinskijs Le sacre du printemps (Forårsofret) er et råt, rytmisk og vildt mesterværk, der chokerede verden og stadig får salen til at sitre. Ved uropførelsen i 1913 vakte musikken optøjer, og mere end et århundrede senere overvælder og fascinerer det stadig. Værket ændrede musikhistorien for altid; med sine fremaddrivende rytmer, rå harmonier og ceremonielle strukturer trækker Sacre på noget elementært – en kollektiv erindring om fødsel, ofring og fornyelsens voldsomhed.
Ekstase i orkestrets farver
Alexander Skrjabins Poème de l’extase fra 1908 er komponeret på højden af Skrjabins mystiske filosofi. Værket følger en vej til erotisk og åndelig opvågnen, hvor traditionelle harmoniske grænser opløses i bølger af funklende, strålende klang. Det er ikke blot et digt om ekstase – det er ekstase, gengivet i orkestrets farver.
En forelsket debut
Sergej Prokofjev havde en affære med den adelige Nina Mescherskaja og var ovenud forelsket, da han påbegyndte arbejdet med sin første violinkoncert. Violinkoncert nr. 1 i D-dur er både overjordisk og lyrisk og samtidig skarp og sarkastisk. Den blev uropført i Paris i 1923 og balancerer mellem romantik og modernisme med en dybt personlig stemme i en tid, hvor musikken allerede pegede frem mod det nye.
”Koncerten er en fejring af den ekstatiske vision, den revolutionære energi og den dybe fantasi, der omformede musikken i begyndelsen af det 20. århundrede. Hvert værk på programmet markerer et dristigt spring ind i nyt, udtryksfuldt territorium – skiftevis mystisk, sensuelt, lyrisk og elementært.” – Marie Jacquot, chefdirigent
PROGRAM
Alexander Skrjabin: Le Poème de l’extase
Sergej Prokofjev: Violinkoncert nr. 1, D-dur
Igor Stravinskij: Le sacre du printemps
MEDVIRKENDE
Marie Jacquot, dirigent
Maria Ioudenitch, violin
Det Kongelige Kapel
Jacquot og Le sacre du printemps | Operaen, Store Scene | 24. oktober 2025
Se mere om koncerten HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
Klassisk juleglæde for hele familien: Nøddeknækkeren vender tilbage18.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hele Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Kapel samles om julens store eventyr på Gamle Scene.
En af verdens største musicalklassikere vender tilbage til Det Kongelige Teater6.11.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Den succesfulde pragtopsætning af musicalklassikeren West Side Story med Leonard Bernsteins ikoniske musik, dans og Shakespearsk drama er tilbage i Operaen med nye medvirkende i hovedrollerne som Maria og Tony.
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider på Gamle Scene5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den verdensberømte, danske violinist Nikolaj Szeps-Znaider vender tilbage til Det Kongelige Teater for en aften – i tæt samspil med pianisten Robert Kulek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




