sundhed.dk

Advarsel: Falske sms’er og hjemmeside udgiver sig for at være sundhed.dk

Del

Sundhed.dk advarer mod en bølge af falske sms’er, der henviser til en falsk hjemmeside, som udgiver sig for at være sundhed.dk og beder folk om at udlevere deres personlige oplysninger.

Sundhed.dk får i øjeblikket mange henvendelser fra borgere, der har fået en sms med et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse. På hjemmesiden bliver de opfordret til at forny deres sundhedskort og indtaste deres personoplysninger.

Det er et velkendt problem, at kriminelle misbruger sundhed.dk’s navn. I dette tilfælde er omfanget dog større end normalt, fordi hjemmesiden både bruger logo og adresse.

En god rettesnor er, at sundhed.dk aldrig beder borgere om at udlevere personlige oplysninger via sms eller mail. Så hvis man bliver bedt om det er det svindel.

Sådan spotter du svindlen

  • Sundhed.dk beder aldrig borgere om at udlevere personlige oplysninger via sms eller mail.
  • Du skal kun logge ind på sundhed.dk via den officielle adresse: www.sundhed.dk.
  • Hvis du modtager en sms eller mail, der virker mistænkelig, skal du slette den.

Har du indtastet oplysninger?
Har du allerede videregivet dine oplysninger, så sørg for at standse skaden:

  • Få spærret dit betalingskort eller dit MitID.
  • Kontakt din bank med henblik på at stoppe en eventuel overførsel.

Kontakter

Om sundhed.dk

Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.

Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye