Bankerne har i stigende grad brug for økonomer, jurister og softwareudviklere – men nye regler gør den højtuddannede arbejdskraft mindre og mindre

Aarhus Universitet har reduceret optaget på økonomistudiet fra 170 sidste år til 140 i år. Københavns Universitet har reduceret optaget på jura fra 878 sidste år til 808 i år. Og ITU har optaget 130 på softwareudvikling i år. Sidste år optog de 170. De lavere optag skyldes ikke, at færre unge ønsker at uddanne sig til økonomer, jurister eller softwareudviklere. Det skyldes den såkaldte sektordimensionering, hvor folketinget har besluttet at reducere optaget på universitetsuddannelserne generelt med godt 10 procent i foreløbigt fem år. Men det giver et problem. Blandt andet i landets pengeinstitutter.

”Sektordimensioneringen betyder, at færre får en videregående uddannelse, og vi får yderligere mangel på efterspurgt højtkvalificeret arbejdskraft,” siger Morten Schønning Madsen, direktør Finans Danmark Arbejdsgiver. 

En ny undersøgelse fra Finans Danmark viser, at pengeinstitutterne ansætter stadigt flere akademikere og forventer at ansætte endnu flere i de kommende år. Men med sektordimensioneringen risikerer virksomhederne at stå over for en stigende mangel på akademisk arbejdskraft. Det gælder i særlig grad i forhold til helt centrale samfundsvidenskabelige uddannelser og IT-uddannelser i de store by-er. Her er efterspørgslen allerede meget høj hos både virksomhederne og de uddannelsessøgende, og ledigheden er i bund. 

”Det giver ingen mening at skære ned på universitetsuddannelserne over en bred kam. Man bør i stedet lave en ledighedsbaseret dimensionering – altså skære ned på de uddannelser, hvor der faktisk er ledighed. Ikke på de uddannelser, som virksomhederne efterspørger. En ledighedsbaseret dimensionering har ovenikøbet en dokumenteret effekt i forhold til at få uddannelsessøgende over på de uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft,” siger Morten Schønning Madsen.

Det stigende behov for akademikere i bankerne skyldes, at kompleksiteten i sektoren er vokset markant primært som følge af den omfattende digitalisering og regulering af sektoren. Det skaber et stigende behov for højt kvalificerede medarbejdere med specialiseret viden inden for områder som dataanalyse, risikostyring og compliance. Sektordimensioneringen udfordrer dermed finanssektorens kompetenceforsyning inden for uddannelser, som er helt centrale for sektorens konkurrenceevne. 

Læs hele nyheden her