Aarsleff Rail vinder to store Banedanmark-projekter i Aarhus
Per Aarsleff A/S giver en hånd med, når der skal udføres omfattende jord-, kloak- og funderingsarbejder.

Sporfornyelser, sporsænkninger og komplekse konstruktionsarbejder. Aarsleff Rail A/S har netop sikret sig to nye opgaver for Banedanmark i Aarhus med en samlet kontraktsum på cirka 213 millioner kroner – og der bliver behov for hele selskabets brede kompetencepalet.
Opgaverne fordeler sig i to entrepriser. Bropakke 1 omfatter arbejde på og omkring tre broer syd for Aarhus Hovedbanegård, mens Aarhus H – Entreprise 2 indeholder sporfornyelse af indkørselssporene vest for hovedbanegården. Thomas Mollerup, der er administrerende direktør for Aarsleff Rail, udtaler:
”Begge opgaver falder inden for Aarsleff Rails kernekompetencer: udfordrende spor- og konstruktionsarbejder med vanskelig logistik og jernbanesikkerhed, og vi ser frem til at forsætte vores gode samarbejde med Banedanmark på begge projekter.”
Aarsleff er One Company
Det bliver Aarsleff Rail, der udfører størstedelen af arbejderne, men de dygtige banemedarbejdere får god hjælp af koncernkollegerne fra Per Aarsleff A/S.
”Vi løser, hvad vi kan i egenproduktion og med inddragelse af koncernens søsterselskaber,” fortæller den Thomas Mollerup og fortsætter:
”Særligt på Bropakke 1 får vi værdifuld støtte til de omfattende jord-, kloak- og funderingsarbejder fra Per Aarsleff A/S. I samarbejdet drager vi nytte af vores fælles erfaringer, hvor vi har udført lignende komplicerede projekter. Det giver værdi for slutresultatet og dermed for vores kunde.”
Begge kontrakter løber fra 2025 til 2026.

Kort: Aarhus H – Entreprise 2
Projektet omfatter fornyelse af indkørselssporene til Aarhus H og grænser op til den store ombygningsentreprise, som Aarsleff Rail allerede er i gang med at udføre. Aarhus H –Entreprise 2 omfatter sporfornyelse, herunder flytning og udveksling af sporskifter, etablering af ny transversal, nedrivning af støttemure, omisolering af broer, etablering af spuns, jord- og afvandingsarbejder samt nedtagning af det gamle signalsystem. Arbejderne begynder i november 2025 og bliver afsluttet i begyndelsen af maj 2026.
Kort: Bropakke 1
Projektet omfatter arbejde på og ved tre broer syd for Aarhus H på strækningen mod Fredericia. Arbejderne skal sikre plads til opsætning af kørestrømsledninger under broerne og indebærer blandt andet sænkning af sporene ved viadukten ved Skanderborgvej. Vi skal desuden udføre fundamentsarbejder og påkørselssikring samt omfattende konstruktions- og jordarbejder ved Kongsvang-viadukten. Arbejderne er allerede begyndt og løber frem til august 2026.
Yderligere oplysninger
Thomas Mollerup, administrerende direktør i Aarsleff Rail A/S, tlf. 2949 7450.
Nøgleord
Billeder
Om Aarsleff-koncernen
Infrastruktur og byggeri til moderne samfund
Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.
Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.
Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff opfører nyt stamcelleforskningscenter8.7.2025 12:31:33 CEST | Pressemeddelelse
I 2027 overdrager vi 6.700 kvadratmeter nye laboratoriefaciliteter til Novo Nordisk Foundation Cellerator
Aarsleff udvider Danmarks største vandreservoir4.7.2025 10:02:22 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR har valgt Aarsleff som partner på moderniseringen af Tinghøj Beholderanlæg.
Aarsleff-selskab medvirker til etableringen af Islands første vindmøllepark28.4.2025 13:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Cirka 140 kilometer øst for Reykjavik skal Ístak gøre klar til opførelsen af 28 nye vindmøller.
Aarsleff Rail forlænger facility management-kontrakten med DSB7.4.2025 10:25:32 CEST | Pressemeddelelse
De seneste fem år har Aarsleff-koncernen stået for vedligehold og service af bygninger samt tekniske installationer på de mere end 400 stationer i Danmark. Kontrakten med DSB forlænges nu i yderligere to år
Hansson & Knudsen skal forny stort boligområde12.3.2025 11:20:28 CET | Pressemeddelelse
270 boliger i Elleparken i Valby bliver til 284, når Aarsleff-selskabet Hansson & Knudsen bliver færdig med sin nye opgave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum