Ny aftale holder priserne i ro på apoteksmedicin
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny aftale, der fastholder prisloftet på apoteksmedicin. Det skal skabe forudsigelighed for forbrugerne og begrænse væksten i regionernes udgifter til medicin.

De næste to år vil priserne på tilskudsberettiget apoteksmedicin som hovedregel være på niveau med de priser, som blev fastlagt med aftalen om tilskudsmedicin helt tilbage fra 2019.
Det er resultatet af en ny aftale om prislofter på apoteksmedicin mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen (LIF), der sikrer, at den almindelige prisudvikling i samfundet ikke fører til højere priser på apoteksmedicin.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
"Danskerne har de senere år set, at flere varer er steget markant i pris og oplever, at det presser deres økonomi. Jeg er blandt andet derfor meget tilfreds med, at vi igen kan holde priserne på apoteksmedicin i ro og fastholde det prisloft, som blev aftalt for mere end fem år siden. Det er godt for alle dem, der har brug at købe medicin på apotekerne, og det er samtidig med til at begrænse regionernes udgifter til medicin."
Formand for Danske Regioner Anders Kühnau siger:
"Jeg er glad for, at vi med aftalen sikrer stabilitet om priserne på tilskudsberettiget apoteksmedicin. Aftalen betyder nemlig, at priserne ikke kan overstige de nuværende prislofter de næste to år. Det er med til at skabe ro om patienternes udgifter til medicin og regionernes medicinbudgetter i en tid præget af usikkerhed, når det kommer til forsyning og stigende priser."
Koncernchef i Lægemiddelindustrien Ida Sofie Jensen siger:
"Vi lever i en urolig og omskiftelig verden, hvor globale markedsforhold hurtigt kan ændre sig, og derfor er vi tilfredse med en forlængelse af prisloftaftalen på apoteksmedicin. En stabil aftale er til gavn for både sundhedsvæsenet, patienterne og industrien, da den sikrer ro omkring medicinpriserne og giver virksomhederne forudsigelige rammer for deres investeringer i forskning og udvikling af ny medicin."
Den nye aftale kommer i forlængelse af den eksisterende aftale for tilskudsmedicin, der blev indgået for perioden 2019-2022 og derefter forlænget frem til 30. september 2025. Med den nye aftale forlænges prisloftet i yderligere to år indtil 30. september 2027.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkPernille Langgard-LauridsenChefkonsulent, primærsektor
Tlf:39150913pll@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Svag vækst i udgifterne til sygehusmedicin sidste år22.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser stabile medicinudgifter i regionerne, selvom der er blevet indkøbt mere medicin.
Patienterne fik tilskud til flere apotekslægemidler i 202521.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af apotekslægemidler der fik tilskud sidste år, er det højeste antal i 7 år. Godt nyt for patienterne, lyder det fra Lif.
Nej til 86 procent af nye lægemidler i sidste kvartal 20256.1.2026 11:42:14 CET | Pressemeddelelse
På årets sidste tre møder i 2025 afviste Medicinrådet 12 ud af 14 nye lægemidler som standardbehandling, og det er ifølge Lif en meget trist statistik at starte det nye år med.
Lif: Ros til dansk EU-formandskab for at lande svære forhandlinger11.12.2025 08:40:36 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale om EU’s lægemiddelpakke er markant bedre end det oprindelige forslag, og ifølge Lif er der grund til at rose den danske regerings store indsats for at begrænse forringelserne af industriens rammevilkår og Europas konkurrenceevne.
Vaccinerevolutionen er i gang: Er vi klar?8.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er lige nu næsten 300 nye vacciner under udvikling på verdensplan, og næste generation af vacciner kan få afgørende betydning for vores fremtid, hvis vi er klar til at gribe mulighederne, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum