Ny visuel identitet sætter kursen for Kalundborg Havn
Et moderne udtryk med rødder i Kalundborg; en ny visuel identitet og hjemmeside markerer Kalundborg Havns strategiske retning som en grøn, international og digital erhvervshavn.

Kalundborg Havn har lanceret en opdateret visuel identitet med en ny hjemmeside, der alt sammen skal afspejle havnens udvikling som en bæredygtig, internationalt orienteret og professionel erhvervshavn.
Med stærkere visuelle virkemidler, forbedret digital tilgængelighed og et moderne udtryk, ønsker havnen at invitere både kunder, samarbejdspartnere og lokale borgere tættere på den rejse, som virksomheden er i fuld gang med.
”Vi er stolte af at præsentere en ny visuel identitet og hjemmeside. Vi har ønsket et udtryk, der ikke blot signalerer fornyelse, men som også viser vores ambitioner som moderne og ansvarlig erhvervshavn. Identiteten er både en hyldest til vores rødder og en tydelig markør for den bæredygtige og internationale havn, vi er i færd med at realisere,” udtaler havnedirektør Bent Rasmussen.
Et moderne udseende med rødder i historien
Den nye identitet er udviklet med afsæt i Kalundborg Havns strategiske fokus på grøn omstilling, digital professionalisering og fremtidssikret havnedrift. Udtrykket er enkelt, tydeligt og internationalt anvendeligt, men med stærke rødder i Kalundborg.
Et centralt element i den visuelle opdatering er det opdaterede logo, som viderefører havnens lokale forankring symboliseret med Vor Frue Kirkes ikoniske fem tårne, samtidig med at den maritime profil er blevet tydeliggjort med en bølge.
”Havnens logo har været uændret i over 30 år. Med designet ønsker vi at ære havnens historie, samtidig med at vi opdaterer udtrykket i en mere moderne retning. Det afspejler både, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen,” udtaler havnedirektør Bent Rasmussen.
Farvepaletten er ligeledes blevet opdateret, så den står skarpt på både skærm og tryk: Den klassiske dybhavsblå fastholder havnens maritime fundament, mens en ny neongrøn farve markerer havnens bæredygtige kurs. Farven er desuden inspireret af lavvandsområder, hvor nyt liv og forandring opstår: Et symbol på havnens transformation og fremdrift.
”Vi har ønsket en visuel identitet, der matcher Kalundborg Havns profil anno 2025. En havn, der er både moderne og international, men også dybt forankret i lokalsamfundet. Den nye identitet formidler netop den balance,” siger Jesper Wienmann Hansen, bestyrelsesformand i Kalundborg Havn.
Ny hjemmeside med fokus på brugeren
Samtidig med den visuelle opdatering lancerer Kalundborg Havn en ny og tidssvarende hjemmeside. Hjemmesiden er udviklet med fokus på brugervenlighed, enkel navigation og hurtig adgang til information for både professionelle aktører og interesserede borgere.
Med den nye visuelle identitet og digitale platform inviterer Kalundborg Havn omverdenen med på rejsen mod en fremtidssikret og ansvarlig havn, hvor lokal forankring møder global udvikling, og hvor innovation, bæredygtighed og forretningssans går hånd i hånd.


Nøgleord
Kontakter
Bent RasmussenHavnedirektør
Tlf:+45 23 24 06 80br@kalundborghavn.dkLinks
Kalundborg Havn: Et stærkt knudepunkt for erhverv og søtransport
Kalundborg Havn er en af Danmarks større erhvervshavne og Sjællands eneste offentligt tilgængelige dybvandshavn.
Kalundborg Havn ligger i Nordvestsjælland – midt i Danmark og tæt på både det åbne hav og det sjællandske vejnet. Med kun omkring 100 km til Københavns Lufthavn og nem adgang til motorvejene er vi tættere på, end man tror.
Vi er Sjællands dybvandshavn nr. 1 med en vanddybde på 15 meter og en strategisk placering ved Storebælt tæt på den trafikerede T-rute, der forbinder Østersøen med resten af verden.
Her møder du en moderne, selvstyret erhvervshavn med fokus på driftssikkerhed, fleksibilitet og fremtidens behov. Vores overskud investerer vi målrettet i havnens infrastruktur og videre udvikling.
Vi arbejder for bæredygtig vækst – økonomisk, miljømæssigt og socialt – i tæt samarbejde med virksomheder, kommune og lokalsamfund. For os handler udvikling om at skabe solide rammer for både gods, arbejdspladser og grøn omstilling.
Følg pressemeddelelser fra Kalundborg Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kalundborg Havn
Kalundborg Havn og APM Terminals forlænger samarbejdet til 204328.8.2025 09:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Kalundborg Havn og APM Terminals har forlænget deres samarbejdsaftale for at sikre fortsat vækst, høj effektivitet og styrket containerkapacitet – til gavn for kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfundet.
Kalundborg Havns Fantuzzikran stævner ud mod Sortehavet5.5.2025 08:22:55 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj vinkede Kalundborg Havn farvel til deres ikoniske Fantuzzikran. Kranen er solgt til Burgas Havn i Bulgarien, hvor den får nyt liv som en aktiv del af havnens fremtidige udvikling. Salget er en vigtig brik i Kalundborg Havns strategi for en grønnere og mere bæredygtig havnedrift.
Kalundborg Havn elektrificerer sine kraner og tager et stort skridt mod grønnere havnedrift1.4.2025 10:24:17 CEST | Pressemeddelelse
Kalundborg Havn har ombygget sine to Gottwald-containerkraner i Ny Vesthavn, så de nu kører på 100 % elektricitet i stedet for diesel. Elektrificeringen af kranerne er et centralt led i havnens grønne omstilling, og med ombygningen reducerer Kalundborg Havn sine CO₂-udledninger og tager et stort skridt mod nordens første CO2-neutrale containerterminal.
Kalundborg Havn får ladestandere til lastbiler31.3.2025 13:55:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal etableres ladestation til lastbiler ved Kalundborg Ny Vesthavn. Havnen har indgået en aftale med Norlys, der vil opsætte truck-ladestandere, så eldrevne lastbiler snart kan lade, mens chauffører hviler.
Tre havne vil have UNICEF-lager i udbud12.3.2025 16:16:14 CET | Pressemeddelelse
Kalundborg Havn, Aalborg Havn og Fredericia Havn har fået udarbejdet en analyse af det anerkendte Kraka Economics, der konkluderer, at Nordhavn er den ultimativt dyreste lokation for UNICEFs nye varelager. Sendes projektet i åbent udbud, vil det have en samfundsøkonomisk besparelse svarende til livsreddende mad til op til 8.000 børn de næste 30 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum