Den danske spilbranche melder sig ind i SMVdanmark
Games Denmark, brancheforeningen for den danske spilbranche, har meldt sig ind i SMVdanmark. Med indmeldelsen får de små og mellemstore spilvirksomheder adgang til SMVdanmarks ydelser og rabataftaler, og spilbranchen får en stærkere politisk stemme.

Den danske spilbranche er i vækst og står med et kæmpe potentiale. For at styrke branchens politiske stemme og give virksomhederne bedre rammevilkår har Games Denmark, brancheforeningen for den danske spilbranche, valgt at melde sig ind i SMVdanmark.
Games Denmark repræsenterer en branche med en samlet årlig omsætning på knap 4 mia. kroner, og med indmeldelsen i SMVdanmark får spilvirksomhederne nu adgang til et stærkt erhvervspolitisk fællesskab samt SMVdanmarks medlemsydelser og rabataftaler.
Direktør i Games Denmark Niels Wetterberg siger om beslutningen:
”Med indmeldelsen i SMVdanmark tager spilbranchen et nyt og vigtigt skridt ind i et fællesskab, der altid har været de smås og håndarbejdernes stemme. Den danske spilbranche er stadig ung, men vi er ved at finde vores fødder at stå på, og vi bygger spil med samme præcision og dygtighed som andre fag.”
Adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, siger:
”Den danske spilbranche har oplevet en voldsom vækst de senere år, og potentialet er enormt. Udover det økonomiske potentiale ved vi, at det er en branche med en enorm kulturel indflydelse på både nuværende og kommende generationer. I SMVdanmark glæder vi os til at hjælpe Games Denmark med at forløse det kæmpe potentiale.”
Niels Wetterberg fortsætter:
”Små og mellemstore virksomheder har brug for at stå sammen for at blive hørt politisk, og i SMVdanmark arbejder man målrettet for at fremme mange af vores medlemmers og vores branches vilkår. Det handler både om at skabe bedre rammebetingelser, så virksomhederne kan udvikle sig og investere, og om at sikre, at en branche som vores bliver tænkt ind, når der træffes beslutninger, der påvirker erhvervslivet. Spilbranchen er kommet for at blive, og vi har brug for alle kræfter til at løfte vores dagsorden. Medlemskabet af SMVdanmark er med til at sikre os en stærk platform og at vores stemme bliver hørt.”
Fakta om Games Denmark
Games Denmark repræsenterer hele den danske spilbranche; herunder uafhængige udviklere, større virksomheder, investorer, udgivere, danske spilsucceser, spilrelevante teknologiplatforme samt de serviceudbydere, der holder sektoren kørende i det daglige.
Foreningens vision er at gøre Danmark til en lille kreativ supermagt inden for både økonomisk og kunstnerisk spiludvikling. Visionen skal nås ved at skabe de bedst mulige rammer for spiludvikling med fokus på at opbygge et bæredygtigt og understøttende økosystem. Det indebærer at fremme en stærk spilbranche, der producerer spil i verdensklasse, og at sikre solid støtte til studier og enkeltpersoner, så de kan vokse og få succes.
Læs mere hos Games Denmarks hjemmeside.

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
Bankgebyrer er eksploderet: SMVdanmark opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence2.1.2026 08:57:52 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at bankernes gebyrer er steget næsten 40 procent siden 2015, mens renteudgifterne er fordoblet på få år. Udviklingen lægger særligt pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.
2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.19.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen 2025 falder uheldigt for virksomhederne, fordi helligdagene samler sig på hverdage. Det koster arbejdsudbud og kan mærkes på BNP, viser beregninger fra SMVdanmark.
SMVdanmark roser nye EPX-anbefalinger: Positivt med fokus på teknologi og 'gørelyst'15.12.2025 14:38:54 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser stort potentiale i nye ekspertanbefalinger til den kommende EPX. Det er godt med fokus på digital teknologiforståelse, og at undervisningen skal tage afsæt i praksis, gørelyst og anvendelse. SMVdanmark opfordrer til politisk opbakning og klare rammer for udbud og økonomi.
Udenlandske kolleger driver dansk jobvækst: Hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet er udlænding15.12.2025 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2008 er langt størstedelen af alle nye job i Danmark blevet besat af udlændinge. I dag er næsten hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet ikke dansk statsborger, men udviklingen slår igennem i hele landet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum