Fornem DI-pris går til start-up: genbruger CO2
På Dansk Industris årlige topmøde tirsdag den 30. september i Herning, hvor mere end 1.500 erhvervsledere var samlet, gik årets DI Prisen til biosolutions-virksomheden Again. Virksomheden har udviklet en ny teknologi, der forvandler opsamlet CO₂ til værdifulde kemikalier, som bl.a. bruges i industrien.

DI Prisen blev overrakt til virksomheden af bestyrelseslederen for Dansk Industri, Klaus Holse.
- Med DI Prisen hylder vi de virksomheder, der viser vejen for fremtidens erhvervsliv. Again er et skoleeksempel på, hvordan dansk innovation kan blive til industri, skabe eksport og arbejdspladser – og samtidig rykke på en af tidens største udfordringer: klimaet, siger Klaus Holse.
Again, der blev etableret i 2020, har allerede anlæg i drift ved Avedøre og nye fabrikker på vej i Norge og Texas. Medstifter og Chief Science Officer, Torbjørn Ølshøj Jensen, ser prisen som en stor anerkendelse.
- Vi har bevist, at vores teknologi virker, og vi er i fuld gang med at skalere. At få DI Prisen er en stærk blåstempling af, at biosolutions bliver en afgørende del af fremtidens industri. Hver krone vi tjener, gør en forskel for klimaet – og det er det, der driver os, siger han.
Again har i dag 40 ansatte og kontorer i flere lande. Første spadestik til dets fabriksanlæg i Texas blev taget i maj 2025, og samme anlæg forventes at være i drift i indeværende år. Det er er meget hurtigt i den petrokemiske industri – men det er ikke noget tilfælde. Again fokuserer på udvikling i meget høj hastighed.
- Vi vil vise verden, at teknologien virker. Der er ingen grund til tidsspilde. Vores fordel er, at vi er skabt til det her formål. Som målrettet startup har vi nærmest superkræfter med hensyn til hastighed. Det skal vi udnytte. Alt skal gå så stærkt, det overhovedet kan – og det gør det også, siger Torbjørn Ølshøj Jensen.
DI Prisen gives hvert år til en virksomhed, der udmærker sig ved at kombinere vækst med samfundsansvar og innovative løsninger.
Der var indstillet tre virksomheder til årets DI Prisen: MATR Foods, Again Bio og Sparrow Quantum.
- Det er tre virksomheder med en ekstraordinær innovationshøjde, markant vækstpotentiale, stærke pitch og ikke mindst med løsninger, der gør en reel forskel for vores samfund, siger Klaus Holse.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Knap halvdelen af de ældre kender ikke til frit valg af plejehjem5.12.2025 10:29:52 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem viser, at 44 procent af de ældre ikke ved, at de har ret til frit valg af plejebolig. Kommunerne skal løfte et større ansvar for at informere og vejlede, mener DI.
Millioner skal skabe forretning i Afrika3.12.2025 13:01:09 CET | Pressemeddelelse
Med 35 mio. kr. i ryggen – og med hjælp fra danske virksomheder - skal DI frem mod 2028 hjælpe produktionsvirksomheder i fire afrikanske lande med grøn omstilling. Det gavner både lokalt erhvervsliv og danske virksomheder.
DI om udfasning af russisk gas: Den helt rigtige vej at gå3.12.2025 11:48:36 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning i dag om at stoppe for gas fra Rusland får nu fuld opbakning fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).
Tjenstlig advarsel til DI-direktør1.12.2025 13:40:47 CET | Pressemeddelelse
DI’s viceadm. direktør Thomas Bustrup er tiltalt i en sag om spirituskørsel, der skal for Retten på Bornholm den 8. december 2025.
Dansk Industri lancerer ny brancheplatform: DI Teknik & Installation1.12.2025 10:13:56 CET | Pressemeddelelse
Teknik- og installationsbranchen er afgørende for at løse nogle af de største samfundsopgaver i de kommende år. Derfor lancerer Dansk Industri nu en ny brancheplatform, DI Teknik & Installation, der skal styrke branchens stemme og sikre bedre rammer for innovation, kompetenceudvikling og politisk indflydelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum