Nu åbner NRGi Puljen: Klar til at støtte projekter i Aarhus
Fra 1. oktober kan østjyske foreninger, organisationer og virksomheder søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker fællesskabet og gavner klimaet. I alt uddeles 5 millioner kroner.

Projekter i stor og lille skala fra Aarhus kan søge støtte fra 1. oktober, når NRGi Puljen åbner for ansøgninger.
Siden 2016 har energi- og rådgivningskoncernen støttet 512 projekter og uddelt over 65 millioner kroner til projekter gennem NRGi Puljen, tidligere kendt som Værdipuljen, der gør en forskel for fællesskabet og for klimaet. I denne runde udlodder NRGi 5 millioner kroner.
“Vi oplever, hvordan foreninger og virksomheder gang på gang bidrager med idéer, der på nye måder skaber værdi og understøtter samfundets omstilling. Det er en stor glæde at kunne give noget igen til andelshavere og foreninger, som med engagement og kreativitet omsætter deres idéer til konkrete løsninger, der styrker udviklingen i det østjyske,” siger Tommy Jakobsen, koncernkommunikationschef i NRGi.
Fra sportsfaciliteter til forsamlingshuse
I juni modtog 25 projekter støtte fra NRGi Puljen – heraf otte fra Aarhus. Blandt dem var Sport X, som fik støtte til installation af varmepumper og energieffektivt LED-lys, og Søften Forsamlingshus, der realiserede deres planer om et energieffektivt ventilationsanlæg.
NRGi ser nu frem til at åbne efterårspuljen og håber på mange ansøgninger, der udspringer af de fællesskabsbaserede værdier, andelstanken bygger på.
“Fællesskab og ansvar er kernen i andelstanken – og netop det levererer NRGi Puljen videre gennem støtten til projekter, som gør en forskel for klimaet og lokalsamfundet,” siger Tommy Jakobsen.
NRGi Puljen er i denne omgang åben for ansøgninger fra 1. oktober til den 3. november 2025.
Om NRGi Puljen
NRGi Puljen, tidligere kaldet Værdipuljen, blev stiftet i 2016 af NRGi's repræsentantskab for at støtte initiativer i Østjylland, der bidrager til et elektrificeret og klimaneutralt samfund. Puljen har to årlige ansøgningsrunder og støtter både små og store projekter.
Læs mere om NRGi Puljen, og hvordan man ansøger her: https://andelshaver.nrgi.dk/nrgi-puljen/
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Nu åbner NRGi Puljen: Klar til at støtte projekter på Djursland30.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober kan østjyske foreninger, organisationer og virksomheder søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker fællesskabet og gavner klimaet. I alt uddeles 5 millioner kroner.
Nu åbner NRGi Puljen: Klar til at støtte projekter i Horsens30.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober kan østjyske foreninger, organisationer og virksomheder søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker fællesskabet og gavner klimaet. I alt uddeles 5 millioner kroner.
NRGi erhverver fire landvindmøller24.9.2025 07:58:59 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og rådgivningskoncernen NRGi udvider sin portefølje af vedvarende energianlæg med fire landvindmøller. Købet skal understøtte NRGi’s ambition om at levere strøm fra egne vedvarende energianlæg til sine elkunder.
Trods negative elpriser: Hver tredje udnytter ikke den billige strøm22.9.2025 07:59:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at 65 procent af danskerne kender til begrebet negative elpriser, hvor prisen for en kilowatt-time i perioder falder til under nul kroner. Alligevel er det langtfra alle, der flytter deres forbrug til de billige timer.
Lavere elafgift kan få flere til at droppe olie- og gasfyr16.9.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Når elafgiften i det nye år falder til EU’s minimumsgrænse, bliver det billigere at bruge strøm til opvarmning af hjemmet. Det økonomiske skub kan få flere boligejere til at droppe olie- og gasfyr til fordel for varmepumper, vurderer NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum