Alt for mange overlader el og vand til de forkerte hænder
30.9.2025 07:52:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer erhvervsorganisation og forsikringsselskab.

Når der arbejdes med el, vand og gas, kræves der autorisation.
Alligevel har hver sjette dansker benyttet en person uden autorisation til at udføre arbejde i deres hjem, viser en undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige og erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Undersøgelsen viser også, at kun hver anden dansker ved, hvilke typer af opgaver, der kræver en autorisation.
“Autorisation er ikke bare en formalitet. Det er en garanti for, at arbejdet udføres korrekt og sikkert. Når danskere overlader el- eller vvs-arbejde til folk uden de rette kvalifikationer, risikerer de både skader på hjemmet og sætter sikkerheden i fare,” siger Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Autorisation er din garanti
Hos forsikringsselskabet Gjensidige ser man også med bekymring på, hvor mange der tilsyneladende går på kompromis med autorisationen hos dem, de hyrer til opgaver.
Sådan lyder det fra skadedirektør, Lene Rasmussen, der peger på at autorisationen af håndværkere inden for bestemte fag, er kundens sikkerhed for, at arbejdet udføres med de rette kvalifikationer.
“Både arbejde med elinstallationer, vand og gas kræver autorisation af gode grunde, og det er også områder, som hvis der sker uheld, kan have rigtig store konsekvenser. Derfor bør man også undersøge, om ens håndværkere har de nødvendige og kvalifikationer og autorisationer, inden de påbegynder en opgave.”
Autorisation er et lovkrav inden for bestemte områder inden for el, vvs og gas. Det betyder, at faglærte må udføre arbejde, hvor der ellers er sikkerhedsrisici. Man kan tjekke om en faglært har autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.009 respondenter i 2025 af YouGov for Gjensidige og TEKNIQ.
|
Har du nogensinde hyret eller fået hjælp af en ikke-autoriseret håndværker til at udføre arbejde i din bolig (f.eks. el, VVS eller andet, der normalt kræver autorisation)? |
|
|
Ja |
17% |
|
Nej |
79% |
|
Ved ikke |
4% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkKathrine Ejdum KjølbergPresseansvarligTEKNIQ
kek@tekniq.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Legetøj og sutteklude: Hver tredje sag om farlige produkter er ting til børn26.9.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj og babyudstyr fylder stadig mere, når der bliver advaret om farlige produkter på det danske marked. Det viser en gennemgang af de seneste tre års mere end 400 sager om farlige produkter, som Gjensidige har fået udleveret.
Brandfare i skuffen: Gemmer du også gammel elektronik?23.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes skuffer bugner med gammel elektronik, og det er en unødvendig brandfare at invitere inden for, lyder rådet fra forsikringsdirektør.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
