Viborg Kommune skal lede tværkommunalt samarbejde om skærmbesøg
2.10.2025 13:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Skærmbesøg er allerede en fast del af hverdagen i Viborg Kommune. Nu skal kommunen dele erfaringerne og hjælpe andre kommuner med at komme godt i gang.

Hjemmeplejen gennemfører cirka 1.600 skærmbesøg hver uge i Viborg Kommune. Inden udgangen af 2025, forventes det, at tallet er steget til 2.000. Skærmbesøg giver borgerne mere fleksibilitet og selvbestemmelse, samtidig med at medarbejderne sparer transporttid og kan bruge mere tid dér, hvor behovet er størst.
De resultater er en væsentlig årsag til, at Viborg Kommune nu er udpeget som skaleringsleder i KLs nationale samarbejde om udbredelse af skærmbesøg.
- Det er en stor anerkendelse, at Viborg Kommune får lederrollen i det nationale skaleringssamarbejde. Vi har mange års erfaringer med skærmbesøg, og vi ved, at teknologien gør en forskel i både borgernes og medarbejdernes hverdag. Nu får vi mulighed for at dele vores viden og hjælpe andre kommuner med at komme godt fra start, siger Johannes Vesterby, formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget i Viborg Kommune.
National rolle med lokal styrke
Viborg Kommune får rollen som skaleringsleder og skal understøtte ni andre kommuner – Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Syddjurs, Holstebro, Herning, Ikast-Brande og Esbjerg – i arbejdet med at indføre og forankre skærmbesøg. Projektet løber fra september 2025 til marts 2027 og er en del af regeringens ældrereform, støttet af Ældreministeriet og KL.
- Vi har stor erfaring med netop at implementere og skalere gevinstdrevne projekter som fx skærmbesøg. Den viden, vi har, er oplagt at dele med andre kommuner, så de også kan høste de mange frugter, som skærmbesøg giver både medarbejdere og borgere, siger Gitte Bundgaard, projektejer og sekretariatschef i Social, Sundhed & Omsorg i Viborg Kommune.
Fakta om projektet
- Varighed: September 2025 – marts 2027
- Initiativ: En del af regeringens ældrereform og KLs skaleringssamarbejde
- Viborgs rolle: Skaleringsleder for ni kommuner
- Teknologi: Skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen
Nøgleord
Kontakter
Johannes VesterbyNæstformand for Teknisk Udvalg, formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget
Tlf:30 85 89 77jfv@viborg.dkGitte BundgaardProjektejer og sekretariatschef i Social, Sundhed & Omsorg
Tlf:25 64 93 73gbu@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nu åbner nedgravede affaldsløsninger i Viborg midtby1.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye nedgravede affaldsbeholdere giver et markant løft – både for bymiljøet i den historiske midtby og for arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der dagligt arbejder med affaldsindsamling.
Solidt regnskab for 2025 i Viborg Kommune18.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes regnskab for 2025 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.
Viborg Kommune og erhvervslivet satte fælles kurs: Nu skal handling følge ambitionerne17.3.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstopmødet 2026 samlede virksomheder og kommune om fælles ambitioner og konkrete løsninger på arbejdskraft, erhvervsservice og fælles retning. Nu skal ambitionerne omsættes til handling.
139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum