SKARP SATIRE I EN SKØR TID. Satiregruppen MAGT er tilbage!
29.9.2025 12:15:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Kan man overhovedet lave satire, når verden er så skør, som den er lige nu? Når tech-milliardærer og skøre statsledere gambler med verdensfreden mens kloden brænder og bureaukratiet vokser hurtigere end ministerpensionerne?
Satiregruppen MAGT er klar med et helt nyt show, MAGT FOR ENHVER PRIS, der næste år rammer sagesløse scener i det ganske land med premiere i Glassalen i Tivoli den 3. september 2026. Billetsalget starter den 1. oktober kl. 12.00

Det er to år siden, at MAGT lagde Danmark og anmelderne ned med deres bidende musikalske satire i showet Supermagt og seneste med deres to jubilæumsshows med Copenhagen Phil og Aarhus Symfoniorkester. Siden har verden mildt sagt ikke stået stille, og tiden er nu mere end moden til en ny omgang skarp, vellydende og hylemorsom magtkritik fra de seks satiriske spillemænd i showet MAGT FOR ENHVER PRIS. De beskriver selv deres nye show således:
” Megalomane techmilliardærer, korrupte politikere og velmenende mellemledere har i en uhellig alliance taget magten fra os. Tilbage står vi med en klode i brand, galoperende skærmafhængighed og et bureaukrati, der vokser hurtigere end ministerpensionerne. Men nok er nok!
I MAGT har vi sat os for at generobre det tabte. Vi vil afsløre kejserens manglende klæder og kortslutte de negative nyhedsstrømme. For så længe vi har blæk i pennen og strenge på guitaren, vil vi insistere på at grine undergangsstemningen lige op i dens latterlige fjæs. Og vi håber, I vil grine med!”
Garvet satirehold
I år fejrer MAGT 10 års-jubilæum med den samme seks mand høje besætning, og det stærke sammenspil kan i den grad mærkes i det nye show. Som altid er der tale om nærværende, gennemmusikalsk underholdning, der er kendetegnet ved frygtløs satire, kreative tekster, smukke harmonier og charmerende levering. MAGT er inspireret af revyhistoriens skarpeste penne og har et skarpt blik for den stærke danske satiretradition, som de bringer helt up to date i deres store shows.
MAGT består af Thomas Neergaard, Jonas Stimose, Steffen Jespersen, Mads Andersen, Morten Munk og Christoffer Christensen. I det civile liv er de noget så forskelligt som spiludvikler og tidligere forlystelseschef i BonBon-land, men den musikalske baggrund har de til fælles. Ud over at gøre landets store scener usikre, er MAGT også kendt for at uddele satiriske kindheste på Folkemødet og for at optræde til arrangementer for virksomheder og organisationer med selvironien i orden.
Gallapremiere i Glassalen
Turnéen skydes i gang med en stor gallapremiere i Glassalen i Tivoli den 3. september 2026. Herefter drager MAGT FOR ENHVER PRIS ud i det ganske danske land på en turné, der strækker sig helt ind i 2027. Billetsalget åbner den 1. oktober 2025, og hvis det går som sidst, da MAGT var på turné, skal der nok blive rift om dem.
MAGT FOR ENHVER PRIS kan opleves i følgende byer: København, Herning, Ringsted, Randers, Esbjerg, Odense, Aalborg, Holstebro, Vejle, Skive, Aarhus. Roskilde, Viborg, Silkeborg, Sønderborg, Nykøbing Falster, Hillerød.
MAGT FOR ENHVER PRIS - TOUR 2026
FIND TOURPLAN OG MERE INFO VIA: MAGT.NU OG ALLTHINGSLIVE.DK
BILLETSALGET STARTER 01. OKTOBER KL. 12.00
PRESSEKONTAKT:
Kristina Sindberg
+45 24860184
kristina@sindbergkommunikation.dk
Nøgleord
Kontakter
Sebastian ApelMarketingkoordinator
sebastian@allthingslive.comBilleder

Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
The Bausa tager deres Scandi House-univers med til Store Vega22.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren får et ekstra skud varme, når norske The Bausa indtager Store Vega den 25. september som en del af deres første europæiske headlinerturné.
Den britiske stjerne-komiker Bill Bailey kommer til Danmark22.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Før streaming. Før tv. Før biografen. Før selv radioen. Der var vaudeville! Bill Bailey hylder den stolte tradition med en fejring af komik, musik og alskens bemærkelsesværdige talenter i K.B. Hallen 29. april næste år.
Rune Rask kører TECHNOTOGET ind i K.B. Hallen11.6.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter udsolgte koncerter i Odense, København og Aarhus er Rune Rask klar til at sætte TECHNOTOGET på skinner igen. Den 23. oktober 2027 ruller det kompromisløse DJ-univers i K.B. Hallen til hans hidtil største headliner-koncert.
Hiphop-fænomenet Swae Lee kommer til Danmark11.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den ene halvdel af den succesfulde hiphop-duo Rae Sremmurd kommer til Europa på sin Same Difference Tour, der ligeledes rammer Danmark! Herboende fans kan se frem til at opleve Swae Lee live i både København og Aalborg til august.
Rodrigo y Gabriela besøger Danmark med ny musik10.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den prisvindende duo bringer deres verdensklasse guitarspil til Danmark på turnéen med deres nye album Our Home 4. maj 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum