Nordiske kostråd giver plus på levealderen
29.9.2025 09:54:51 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Nye nordiske kostråd, som både tager hensyn til vores og klimaets sundhed er forbundet med et længere liv. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Spis mindre kød og tilsat sukker – og mere fuldkorn, bælgfrugter, fisk og magre mejeriprodukter. Sådan lyder de nordiske kostråd. Rådene, som udkom i 2023, er udarbejdet med blik for både klima og sundhed, og nu viser forskning fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, at de kan kædes direkte sammen med lavere dødelighed. Det fortæller lektor Christina Dahm, som sammen med ph.d.-studerende Anne Bak Mørch, står bag studiet.
”Vores studie viser, at der blandt de midaldrende svenske kvinder og mænd, som lever efter kostrådene, er en 23% lavere dødelighed end hos dem, som ikke gør, også når vi tager højde for uddannelse, indkomst, og fysisk aktivitet. Og studiet viser endda en lavere dødelighed grundet kræft eller hjerte-kar-sygdomme, blandt dem, som er bedst til at følge kostrådene,” siger hun.
I studiet har forskerne set på data fra over 76.000 svenske mænd og kvinder gennem to store befolkningsundersøgelser, Swedish Mammography Cohort og Cohort of Swedish Men. Deltagerne har siden 1997 indberettet kost- og livsstilsvaner, hvilket giver et helt unikt grundlag for at undersøge netop sammenhængen mellem kost og helbred. Og studiet er relevant for både vores og planetens sundhed, forklarer Christina Dahm.
”Vores resultater er relevante for hele Norden og Baltikum, fordi de nordiske næringsstofanbefalinger ligger til grund for de nationale kostråd, og vi viser her at efterlevelse af rådene som en samlet pakke er til gavn for folkesundheden. Men de rækker også længere: Da rådene er udviklet med både fødevarernes sundhedseffekt og klimaaftryk in mente, viser vi, at en bæredygtig nordisk kost rent faktisk gavner både folkesundheden og klimaet – og dermed kan inspirere udviklingen af andre regionale bæredygtige kostmønstre verden over.”
Vores nuværende kost har nemlig et stort klimaaftryk. Omkring 30 % af de menneskeskabte drivhusgasudledninger skyldes vores madvaner og vores fødevareproduktion. De nordiske kostanbefalinger sigter netop mod at balancere menneskers sundhed med en mere bæredygtig kost. Studiet er det første, som undersøger den samlede sundhedsgevinst ved de nye anbefalinger.
”Studiet bekræfter, at vi kan spise en nordisk kost til gavn for både vores eget helbred og for klimaet – i hvert fald i forhold til at forebygge tidlig død,” siger Christina Dahm.
Om kosten også har indflydelse på andre sundhedsparametre som overvægt, type 2 diabetes, hjerte-kar sygdomme eller kræft, vides endnu ikke. Det håber Christina Dahm og forskningsgruppen at kunne følge op på i et kommende studie.
Bag om forskningsresultatet
· Studietype: Studiet er en prospektiv kohorteundersøgelse.
· Samarbejdspartnere: Lektor Daniel Borch Ibsen, AU pure.au.dk/portal/da/persons/dbi%40ph.au.dk. Professor Alicja Wolk, Karolinska Instituttet https://ki.se/en/people/alicja-wolk
· Ekstern finansiering: Studiet muliggøres af et fakultetsstipendie til Anne Bak Mørch
· Oplysninger om eventuelle habilitetsproblemer: ingen habilitetsproblemer
· Oplysninger om afvigelser fra princippet om, at forskningsresultatet er baseret på en peer reviewed artikel, der er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Ingen afvigelser
· Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022316625004195?dgcid=rss_sd_all
Kontakt
Lektor, Christina Dahm
Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet
Telefon +45 23 32 18 75
Mail: ccd@ph.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Stærk søgning til Hernings nye uddannelses- og sundhedshus SUND+6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september åbner SUND+ i Herning, hvor kommende sygeplejersker, radiografer og læger for første gang skal samles under ét tag.
Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge2.7.2026 11:37:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Gigantiske ryghvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De største hajhvirvler, forskere nogensinde har set, er dukket op efter at have været væk i over 40 år. Nu kaster de nyt lys over den sagnomspundne Megalodon.
Kan tarmbakterier genoprette immunforsvaret ved skrumpelever?29.6.2026 13:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt Sidsel Støy fra Institut for Klinisk Medicin modtager en Clinical Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i tarmbakterier, immunforsvaret og skrumpelever.
Hun vil undersøge, om antistoffer kan skade kroppen indefra29.6.2026 13:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Stinne Greisen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet modtager 4,4 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond. Med bevillingen skal hun undersøge, om nogle særlige antistoffer spiller en større rolle i bindevævssygdomme, end man hidtil har troet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum