Team Rynkeby Fonden

Cykelhold donerer 25,9 millioner kroner til syge børn

Del

Team Rynkeby donerer i år knap 25,9 millioner kroner til Børnecancerfonden og Børnelungefonden. Pengene er først og fremmest øremærket forskning.

Team Rynkeby donerer knap 25,9 millioner kroner til Børnecancerfonden og Børnelungefonden i år. Pengene blev overrakt ved en cermoni på Torvet i Ringe lørdag.
Team Rynkeby donerer knap 25,9 millioner kroner til Børnecancerfonden og Børnelungefonden i år. Pengene blev overrakt ved en cermoni på Torvet i Ringe lørdag.

Det krævede masser af timer i sadlen, sved på panden og en urokkelig vilje, da de gulklædte velgørenhedscykelryttere fra Team Rynkeby nåede Paris i sommer. Nu kan den danske del af projektet offentliggøre resultatet af deltagernes anstrengelser.

Velgørenhedscykelholdet donerer knap 25,9 millioner til Børnecancerfonden og Børnelungefonden. Pengene deles ligeligt mellem de to organisationer og er først og fremmest øremærket forskning.

- Jeg har arbejdet med det her projekt i en del år efterhånden, men de frivilliges vilje, opfindsomhed og evne til at finde nye veje til at rejse penge til børn med kritiske sygdomme kan fortsat blive ved med at imponere mig. Ikke alene har de kørt en masse kilometer på cyklen, de er også lykkedes med at skabe et fantastisk resultat for de børn, som hele vores projekt handler om, siger Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby Danmark.

Indsamling i otte lande
Team Rynkeby-projektet blev startet tilbage i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til Rynkeby Foods besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France.

I år cyklede godt 2.000 motionscykelryttere fra otte forskellige lande til Paris som en del af Team Rynkeby-karavanen – knap halvdelen af deltagerne var fra Danmark.

Hver eneste deltager har bidraget til den samlede indsamling, som i år betyder, at velgørenhedscykelholdet på tværs af de otte lande kan sende hele 64,7 millioner kroner videre til organisationer, der støtter børn med kritiske sygdomme.

– Det er næsten ufatteligt, at et projekt, der blev søsat som en idé til en julefrokost for snart 25 år siden, i dag har udviklet sig til et internationalt fællesskab, der samler tusindvis af mennesker og skaber så markant en forskel for børn med kritiske sygdomme, siger Steffen Juncker.

25-års fællesskab
Mens Team Rynkeby Fonden er godt i gang med at uddele de mange penge, som de frivillige har indsamlet det seneste år, har cykelholdet allerede taget hul på den nye sæson, som bliver Team Rynkebys 25-års jubilæum.

Jubilæet bliver fejret med både nye initiativer og ekstra fokus på at skabe endnu større opmærksomhed om sagen.

– At vi nu kan se frem til at markere 25 år med Team Rynkeby, er i sig selv helt fantastisk. Jubilæet bliver en anledning til at hylde de mange frivillige, sponsorer og støtter, som gennem årene har gjort det muligt at samle ind til børn med kritiske sygdomme. Men først og fremmest er det en påmindelse om, at vi stadig har en vigtig opgave foran os, og at vi sammen kan nå endnu længere, siger Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby Danmark.

Med årets donation har Team Rynkeby indsamlet ikke mindre end 838 millioner kroner til børn med kritiske sygdomme.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby Danmark.
Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby Danmark.
Download
Katrine Bille underholdt børnene, da Team Rynkeby overrakte årets indsamlede midler til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.
Katrine Bille underholdt børnene, da Team Rynkeby overrakte årets indsamlede midler til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.
Download
En af de familier, der får glæde af de mange penge, som Team Rynkeby i dag overrakte til Børnelungefonden.
En af de familier, der får glæde af de mange penge, som Team Rynkeby i dag overrakte til Børnelungefonden.
Download
Hundredvis af mennesker var mødt op på Torvet i Ringe for at overvære dagens checkoverrækkelse.
Hundredvis af mennesker var mødt op på Torvet i Ringe for at overvære dagens checkoverrækkelse.
Download

Følg pressemeddelelser fra Team Rynkeby Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Team Rynkeby Fonden

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye