THE MINDS OF 99 TAGER PÅ ARENA TOUR FOR FØRSTE GANG I FIRE ÅR.
Det er næsten fire år siden The Minds of 99 sidst har spillet koncerter i Arena-format. Nu annonceres det, at bandet tager på Arena Tour i 2026. Det er bandets første headliner-koncerter siden deres tre koncerter i Parken.

Til marts og april tager The Minds of 99 på Arena Tour for første gang i fire år, når de spiller fire koncerter i Royal Arena og to koncerter i Jyske Bank Boxen. Det skete senest, da bandet spillede deres Infinity Action Tour i 2022. De seks datoer bliver alle sat i salg på én gang, og der tilføjes ikke yderligere koncerter på denne tour.
Om forventningerne til den kommende arena-tour siger Niels Brandt:
”De her koncerter bliver det første spadestik til et nyt musikalsk kapitel for os. Og vores hold arbejder også på helt nye ideer til selve showet. Vi kan mærke det hele bevæge fremad og det er spændende. Parken var kæmpestort, men publikum gjorde det nærmest til noget intimt – det føltes mere som at spille i Store VEGA. Den oplevelse var så bibelsk, altså. Vi er heldige at have sådan et publikum og vi tror det bliver endnu mere intenst i arenaerne. Det kommer til at koge!”
Nye sange på vej
Under The Minds of 99s koncerter denne festivalsommer spillede bandet en ny og endnu ikke udgivet sang, som på sætlisten stod beskrevet med titlen ’I Min By’. Nye sange ser altså ud til at være på vej ind i bandets populære og storroste katalog af sange og albums.
Om ny musik siger Niels Brandt:
"Det er ingen hemmelighed, at vi har været igennem nogle udfordringer de sidste år – det viste filmen om os også. Men nu er vi et nyt sted, både som band og helt fysisk i vores nye baghus på Vesterbro. Der kan vi lave musik og snakke lort i fred. Og vi kan godt love, at vi tager nye sange med ud på arena-touren. Hvor mange og hvordan de ender med at lyde, kan vi ikke sige endnu – men energien er stærk”
The Minds of 99 tager på Arena Tour for første gang i fire år til marts/april 2026.
KONCERTDATOER 2026:
Jyske Bank Boxen, Herning
• Fredag 20. marts
• Lørdag 21. marts
Royal Arena, København
• Fredag 27. marts
• Lørdag 28. marts
• Fredag 3. april
• Lørdag 4. april
BILLETINFORMATION
Priser
- PIT-ståplads: 995 kr. + 55 kr. billetgebyr
- Ståplads: PL1U (Stå): 695 kr. + 55 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL1: 695 kr. + 55 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL2: 540 kr. + 45 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL3: 410 kr. + 45 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 10 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter: Fredag 3. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
- The Minds of 99 Presale: Tirsdag 30. september kl. 10.00 for nyhedsbrevsmodtagere
- Live Nation Presale: Torsdag 2. oktober kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
- Mastercard Presale: Onsdag 1. oktober kl. 10.00 til fredag 3. oktober kl. 09.00
Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music - Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
- Begrænsninger: Max. 8 billetter pr. køb
Nøgleord
Kontakter
Heidi DegnSenior Communications & PR ManagerLive Nation
heidi@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Oplev Joe Bonamassa i K.B. Hallen i 2026!29.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blues-rock stjernen Joe Bonamassa vender tilbage til Danmark i K. B. Hallen 27. oktober 2026!
The HARDKISS i Amager Bio 2026!24.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev det ukrainske rockband The HARDKISS 27. november 2026 i Amager Bio
Kreator indtager Poolen i 2026!24.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thrash metal-legenderne Kreator vender tilbage med stormskridt – og i 2026 eksploderer de på scenen i Poolen den 25. april!
Bernhoft i Amager Bio 202624.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den norske guitarist, sanger og sangskriver Bernhoft kommer til Amager Bio 21. marts 2026
Michael Learns To Rock vender hjem med deres største koncerter nogensinde23.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I mere end tre årtier har Michael Learns To Rock begejstret millioner af fans på tværs af kontinenter - fra udsolgte arenaer i det meste af Asien til turnéer i USA. Nu vender de hjem med deres største danske koncerter til dato.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum