Digital Revisor

Digital Revisor bliver til Reportability og fortsætter vækstrejsen

Del

Navnet Digital Revisor er ikke længere dækkende for Aarhus-virksomhedens softwareløsninger og fra den 1. oktober skal brugerne i stedet google Reportability.

Niels Dahl, adm. Direktør
Niels Dahl, adm. Direktør

Siden 2017 har Digital Revisor hjulpet tusindvis af erhvervsdrivende med selv at lave årsregnskabet og indberette til de offentlige myndigheder på egen hånd.

Med en 10-dobling af omsætningen på 5 år og 16.000 brugere er tiden moden til et skifte, fortæller stifter og adm. direktør Niels Dahl: 

”Det nye navn signalerer klart vores ønske om, at flere skal kunne rapportere og indberette korrekt på egen hånd. Vi har hele tiden været et digitalt selvbetjeningsværktøj, så det er tid til at slippe ordet ’revisor’ og blive skarpere på, hvad vi egentlig arbejder for hver dag: At gøre rapportering nemmere og hurtigere.”

Flere krav til erhvervsdrivende

Digitaliseringen har på mange måder gjort indberetning og regnskabet nemmere, men kravene er også blevet flere. Den nye bogføringslov i 2024 og ESG-krav fra bankerne i 2025 er gode eksempler på netop det, og det er Niels Dahl naturligvis også opmærksom på:

”Jeg har været selvstændig i en del år nu og er tidligere revisor, så jeg kender til de mange krav fra myndighederne, og der ser ikke ud til at blive færre de kommende år. For at imødekomme dem har vi senest lanceret et ESG-rapporteringsværktøj til små virksomheder, så barrieren for at komme i gang er mindre”.

Det vigtige forbliver det samme

Reportability har tusindvis af brugere, der bliver mødt af et nyt navn, når de skal lave årsregnskabet næste gang, men kernen ændrer sig ikke.

”Ændringen sker ikke som følge af en omstrukturering eller en fusion, så selve kernen i virksomheden og produktet forbliver det samme. Vi er kendt for vores effektive og brugervenlige værktøj, samt et skarpt support-team. Det ændrer vi selvfølgelig ikke på,” lyder det fra Niels Dahl, CEO. 

Ambitionerne er store

Virksomheden startede sin rejse med et simpelt værktøj til solcelleregnskaber for 8 år siden og har sidenhen udviklet procesværktøjer til erhvervsdrivende, samt revisorer og bogholdere. Drømmene stopper dog ikke her, fortæller Martin Bergholdt, bestyrelsesmedlem og Chief Strategy Officer i Visma e-conomic:

”Jeg glæder mig til at se, hvor langt Reportability kan gå. Vi har set en stor vækst på det danske marked med procesværktøjet til revisorer og bogholdere og har skabt et stærkt fundament, der gør at vi føler os klar til at kigge mod nye markeder uden for Danmarks grænser de kommende år.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Niels Dahl, adm. Direktør
Niels Dahl, adm. Direktør
Download
Download

Om Reportability

Reportability udvikler brugervenlig og intelligent software til erhvervsdrivende, der gør rapportering til myndighederne hurtigt og ukompliceret – uanset om man er selvstændig, der skal indberette årsregnskabet eller revisor, der udarbejder årsrapporter.

Virksomheden består af 18 medarbejdere og holder til i Frichsparken i Aarhus, hvorfra al udvikling og support sker.

https://www.digitalrevisor.nu/

Følg pressemeddelelser fra Digital Revisor

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digital Revisor

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye