Det tager tid at få has på skolefravær

På en helt almindelig onsdag i september har skoleleder Stine Skov Clarke tre forældrepar på besøg for at se, om specialskolen på Filadelfia er noget for dem. Forældrene står med en hverdag, hvor børnene ikke vil afsted om morgenen til skolen. Nu rækker de ud til Filadelfia i Dianalund.

"Børn vil gerne i skole, men de kan ikke. Ofte er de slet ikke bevidste om hvorfor", slår Stine Skov Clarke fast.

Temaet ufrivilligt skolefravær er højaktuel. Sidste skoleår havde hver femte elev i Danmark mere end 10 procent fravær. DR’s dokumentar ’Skolens fortabte børn’ sætter lige nu fokus på skolefravær, og fortæller om forældrenes kamp for at få børnene i skole.

Børneskolen, Filadelfia i Dianalund er en af de skoler, hvor børn og forældre tyer til, når det er allersværest at komme i skole. Børn med epilepsi er skolens målgruppe. Men børnene har ofte også andre neurologiske lidelser som ADHD og autisme, og skolen har stort fokus på at skabe tryghed og tillid, så man får has på skolefravær.

"Vi skaber gode rammer for eleverne, som muliggør, at de får trivsel, livskvalitet og god læring. Vi arbejder systematisk og intensivt med at øge lærernes kompetencer, og har stort fokus på eleverne," forklarer Stine Skov Clarke, skoleleder.  

I skole igen
I klasseværelset i Dianalund sidder Jakob Bøgsted-Møller. Han går i 8. klasse og har gået på skolen siden sommeren 2023.

Jakob lever med ADHD, autisme og Tourettes syndrom, og hans skoletid har været præget af svær skolevægring. Efter tre skoleskift kom han på Børneskolen på Filadelfia. Hvor alting før var gået i hårdknude, går Jakob fra dette skoleår i skole fire gange om ugen.

"Jeg har nu ro i maven. Jakob er et stærkere sted. Men det har taget tid, traumebehandling, rette skolerammer og meget små skridt. Man skal have is i maven og acceptere, at sådan er det," siger Katrine Bøgsted-Møller, mor til Jakob. Hun medvirker i DR’s dokumentar ’Skolens fortabte børn’. Den aktuelle dokumentar fortæller om forældrenes kamp for at få børnene i skole.

Som forælder råder Katrine Bøgsted-Møller til, at man ikke går i panik over, at ting tager tid, men at man får lavet en realistisk plan og får tværfaglig hjælp. 

Hurtig til at aflæse børnene
Børneskolen på Filadelfia har 49 elever fordelt på 1.-10. klasse. De kommer fra Sjælland, Fyn og sagar Bornholm.

"Vi samarbejder tæt med elever, forældre, distriktsskoler og sociale myndigheder.
Vi har ikke et hurtig fix, det kræver intensivt arbejde med og omkring eleven, men vigtigst af alt er, at det lykkes kun ved fælles samarbejde", fastslår Stine Skov Clarke.

Det handler meget om tillid og relationer. Derfor er der også tæt kontakt mellem eleven og det faste kendte personale.

"Vi tilpasser skoledagen efter børnene. Vi har små klasser med fem elever i hver. Det betyder, at vi kan møde børnene, hvor de er og tage hensyn. Det kan fx være et barn, som ikke kan lide at blive rørt ved. Det kan vi hurtigt aflæse og tilpasse, så barnet ikke skal bruge energi og kræfter på den udfordring," forklarer Stine Skov Clarke. 

En ting er skolevægring i grunduddannelsen. En anden ting er skolelysten generelt. Godt 70 procent af eleverne går videre på en ungdomsuddannelse. Statistik om Børneskolen på Filadelfia | Børne- og undervisningsministeriet

De finder en vej i livet efter skoletiden i Dianalund.

Børneskolen har eksisteret siden 1955 og blev oprettet i forbindelse med Epilepsihospitalets børneafdeling.