KL: Grøn Trepart skal løses med respekt for lodsejerne
Vi kan ikke bare tage folks jord, siger kommunernes repræsentant i Grøn Trepart.

Landets kommuner kommer til at spille en nøglerolle i implementeringen af Grøn Trepart. Det bliver en både presset og krævende proces. Det fastslår Birgit S. Hansen, tidligere borgmester i Frederikshavn, der siden efteråret 2024 har været repræsentant for Kommunernes Landsforening (KL) i trepartsforhandlingerne.
”Vi kan ikke bare tage folks jord. Alt begynder med dialog og respekt for lodsejerne,” siger hun.
Stram tidsplan
Allerede til efteråret skal 23 lokale omlægningsplaner være verificeret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø. Foreløbig er kun én plan indsendt, så der er langt igen.
”Der er rigtig meget at se til. De 22 andre planer skal falde på plads ganske snart. Det er en stram tidsplan, men det er helt okay. Vi har som samfund været alt for længe om at komme i gang,” siger Birgit S. Hansen.
Læs: Kommunen har en aktiv rolle i Grøn Trepart
Kommunernes ansvar
Det er de 98 byråd og kommunalbestyrelser, som skal godkende planerne. Hver plan dækker flere kommuner. For eksempel indgår Middelfart i en plan sammen med Nordfyns, Assens og Faaborg-Midtfyn.
”Når planerne er godkendt i kommunerne, begynder opkøb og omlægning af jord for alvor. Kommunerne bliver myndighed og skal sikre grundvand, skovrejsning og så videre. Men vi har også brug for input fra landbruget, staten og Danmarks Naturfredningsforening. Alle skal bidrage, hvis det skal lykkes,” siger hun.
Ressourcer og samarbejde
Den største udfordring bliver ifølge Birgit S. Hansen, når planerne skal omsættes til handling. Der vil komme et stort pres på kommunernes og statens ressourcer, som kan påvirke processen.
”Heldigvis er der afsat mange pen-ge, så vi kan hjælpe landbruget med gulerod frem for pisk. Det er historisk og dyrebart, at så mange parter er blevet enige om at løfte opgaven. Med det lokale engagement og den økonomi, der er sat af, har vi også bare at lykkes,” siger hun.
Kaffe og samtaler
For at nå i mål kræver det ifølge Birgit S. Hansen flere ting. Respekt for de forskellige positioner, masser
af dialog og blik for både udfordringer og muligheder:
”Der skal drikkes nogle kopper kaffe rundt omkring. Vi skal have øje for, hvad lodsejerne står i. For nogen handler det om et livsværk. For andre kan det være en god mulighed, hvis de nærmer sig et generationsskifte,” siger Birgit S. Hansen.
Læs også om KL's rolle i den grønne trepart
Nyt nummer af ’Landbruget Rundt’ sendt på gaden
Så er Landbruget Rundt klar til dig.
Du kan læse historien om salget af Bubbel Egegaard, få indblik i Middelfart Kommunes visioner for gårdens jorder og se, hvordan Kommunernes Landsforening arbejder med Grøn Trepart.
Og har du selv drømme om at tage næste skridt?
Vi giver dig også et overblik over nogle af de mange spændende landbrugsejendomme, vi har til salg netop nu.
Læs Landbruget Rundt her

Nøgleord
Kontakter
PresseNybolig Landbrug (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Om Nybolig Landbrug
Hos Nybolig Landbrug er vi specialiseret i at rådgive vores kunder om køb og salg af landbrugsejendomme. Vi kender landbrugsmarkedet særdeles godt – både lokalt og på landsplan – og dækker alle ejendomstyper. Det gælder alt lige fra produktionsejendomme og planteavlsgårde over fritids- og lystejendomme til speciallandbrug, skovbrug og landbrugsjord.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Fint hvis min ejendom får det grønne puslespil til at gå op26.9.2025 09:02:04 CEST | Pressemeddelelse
Efter 30 års ejerskab har Henrik Jespersen solgt Bubbel Egegaard på Vestfyn til multifunktionel anvendelse i den grønne trepart.
Kommunen: Nu har vi nøglen til den grønne trepart26.9.2025 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune glæder sig over Naturstyrelsens køb af en lokal landbrugsejendom. Når den grønne trepart skal materialisere sig lokalt, spiller kommunen en central rolle.
Lev drømmen ud på en bornholmsk landejendom23.9.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for mindre landbrug og flexboliger giver Bornholm et frisk pust og skaber nye muligheder for både lokale og tilflyttere.
Landbrugsjord er en eftertragtet investering25.8.2025 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for landbrugsjord er høj, og de seneste år har budt på prisstigninger. Alligevel er landbrugsjord stadig en attraktiv investeringsmulighed – både for etablerede danske landmænd, udenlandske landmænd og investorer uden for erhvervet.
Gik ned i pris for at hjælpe næste generation i gang10.7.2025 18:34:12 CEST | Pressemeddelelse
Generationsskifte kræver mere end købekraft. Det kræver vilje fra sælgeren. Det viste Lone og Erik Andersen, da de solgte deres gård til en yngre medarbejder – og ikke til højestbydende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum