APHACA SPILLER I PARKEN TIL NÆSTE ÅR
Det storhittende firkløver har taget landet med storm – den 10. oktober 2026, indtager de Parken i København. En drøm og en stor chance, men også med ønsket om at samle alle, der vil være med, og hylde fællesskabet.

Det officielle billetsalg starter mandag den 29. september kl. 10.00 via https://billet.unitedtickets.dk/event/aphaca/parken-k-benhavn/3499294
Fire venner har ramt plet i hjertekulen hos musikfans i hele det ganske land. APHACA har vendt hitlisterne på hovedet med lyden af upoleret, analog rockmusik og poppoetiske melodier og tekster – et band, som er helt sin egen, har levet og åndet for det, de gør, i mere end syv år, og nu står som et nybrud i dansk musik.
Ovenpå en drøm af en livesommer og med udsigt til fire arena-shows i begyndelsen af næste år, kan APHACA løfte sløret for den største drøm af dem alle.
”Vi spiller i Parken næste år. Det lyder helt uvirkeligt, når vi siger det højt. Men vi har set og mærket det fællesskab, der er opstået omkring vores musik – og vi er dybt taknemmelige og ydmyge over for hele den rejse og måden, I har taget imod os med åbne arme, lige meget hvor vi er troppet op,” fortæller bandet.
Rejsen begyndte på Det Frie Gymnasium i København. Her mødte de fire venner Rumle Hueg Kærså, Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen og Noah Elias Rasmussen hinanden og begyndte at skrive musik, der – ude af tid og tendenser – voksede op af stenbroen som en ukuelig mælkebøtte og endte med at sætte frø i hele landet.
”Det har været den dejligste sommer i 100 år. Den vildeste tid. Og vi har lyst til at give noget igen og skabe et rum med plads til alle – som en hyldest til, hvad man kan opnå sammen. Vi tæller ned og glæder os til at se jer alle sammen.”
Med annonceringen af Parken-koncerten den 10. oktober 2026 kan APHACA også annoncere deres kommende album, ’VILD UNGDOM’, som udkommer i begyndelsen af 2026. Her kan bandet desuden opleves ved fire totalt udsolgte arena-shows i ACC Aarhus og Forum København i marts.
APHACA slog for alvor igennem sidste sommer med det dobbelt platin-hittet ’Smelter Under Månen’. I foråret udkom ’En drøm om et menneske’, der gik #1 på hitlisten i seks uger i træk og også toppede dansk radio som lyden af sommeren 2025. Singlen er for længst gået både guld og platin, ligesom ’Et sted hvor vi de første’, mens ’Hjertet På Gaden’, ’Klip Klap Sandaler’ og ’Til Solen Er Sort’ alle er gået guld.
Og sangene har givet genlyd på årets sommertour, der har cementeret den sensation og det fællesskab, som APHACA og publikum har skabt sammen på scener som Roskilde Festival, Heartland Festival, TIVOLI og Smukfest.
Forsalg til APHACA live i Parken 2026 via bandets eget nyhedsbrev:
26. september kl. 9.00
Officielt billetsalg til APHACA live i Parken 2026
29. september kl. 10.00 via: https://billet.unitedtickets.dk/event/aphaca/parken-k-benhavn/3499294
Koncerten arrangeres af All Things Live.
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Steve Hackett vender tilbage til Amager Bio23.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Steve Hackett og hans verdensklasse band gæster den københavnske hjemmebane Amager Bio med en rejse gennem hele karrieren 18. maj.
Harlem Globetrotters fejrer deres 100-års jubilæum i Royal Arena8.9.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 100 år med boldmagi, imponerende rekordskud og uforglemmelig underholdning inviterer Harlem Globetrotters til et festfyrværkeri af en jubilæumsfest, når de indtager Royal Arena den 21. februar 2026.
The Last Dinner Party giver koncert i Danmark på turné med nyt album4.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det anmelderroste britiske band bringer deres moderne barokinspirerede indie-rock til Danmark på turnéen med deres kommende nye album The Pyre. Herboende fans kan glæde sig til komme med til bords 3. marts i Store VEGA.
Mikkel Klint Thorius giver os et sjovere verdenssyn i sit nye onemanshow NOK OM MIG, premiere 8. april 2026!3.9.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til at grine igennem af den verden, vi alle går rundt og bekymrer os over til daglig, når Mikkel fra 8. april 2026 tager på tour med NOK OM MIG.
Dara Ó Briain giver ekstra show i Købehavn2.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetterne til den irske comedystjernes show i Bremen Teater 10. maj blev revet væk – Men nu kan endnu flere fans glæde sig til en aften fyldt med latter, og comedy i verdensklasse, når Dara Ó Briain giver et ekstra show 11. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum