Jyske Bank gentager tøjbytte-succes i Aarhus
26.9.2025 08:00:00 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
De seneste uger er der blevet indsamlet mere end et ton brugt sportstøj, der på søndag skifter hænder, når hundredvis af børn og deres forældre slår vejen forbi Grøn Bazar i Viby Hallen.

På søndag er det tredje gang, at Aarhus Håndbold, Aarhus Kommune og Jyske Bank afholder eventen Grøn Bazar. Når dørene slås op kl. 13.00 kan børn og unge kvit og frit få opgraderet garderoben med sportstøj i bæredygtighedens navn.
”Vi er superstolte af, at vi nu igen kan få stablet et fantastisk lokalt initiativ som Grøn Bazar på benene. Det betyder, at alle børn og unge kan få adgang til sportstøj, og dermed kan flere engagere sig i de mange sportsfællesskaber, der er i Aarhus og omegn. Det er altså bare en virkelig god dag, der får smilene frem og skaber værdi for både de glade givere, nye ejere og ikke mindst miljøet”, siger Ulla Vestergaard Madsen, Markedsdirektør, Jyske Bank.
Styrket sportsfællesskab og miljøgevinst
Formålet med Grøn Bazar er at give brugt sportstøj videre til dem, der har brug for det. På den måde kan endnu flere få mulighed for at deltage i sportsfællesskaberne rundt omkring i Aarhus kommune. Samtidig er ambitionen med Grøn Bazar også at bidrage til den cirkulære økonomi ved at lade andre børn få glæde af det brugte sportstøj, hvormed tøjets levetid forlænges.
Hundredvis har besøgt de 16 indsamlingssteder
Det er frivillige kræfter fra Fonden Aarhus Håndbold, Aarhus Kommune og Jyske Bank, der driver initiativet, Grøn Bazar i Aarhus. De seneste uger har hundredvis af mennesker været forbi et af de 16 indsamlingssteder i Aarhus-området for at aflevere deres brugte, men gode, sportstøj – lige fra t-shirts til fodboldstøvler, strømper og bolde.
Historien bag Grøn Bazar
Grøn Bazar er oprindeligt et initiativ, der er født i Viborg som et samarbejde mellem bl.a. fodboldklubben Viborg FF, Viborg Kommune og Jyske Bank Viborg. Siden er konceptet blevet videreudviklet i et samarbejde mellem Jyske Bank i Aarhus, Aarhus Håndbold og Aarhus Kommune. Tanken er, at Grøn Bazar også kan udbredes til andre kommuner. Viborg afholder fortsat Grøn Bazar, ligesom både Maribo og Roskilde også har været i gang i år.
Dørene til Grøn Bazar i Aarhus er åbne fra 13.00 – 15.00 (eller så længe lager haves) på søndag den 28. september 2025 og finder sted i Viby-hallen, der ligger på Skanderborgvej 224, 8260 Viby J.
Nøgleord
Kontakter
Susanne FaberPressechef
Tlf:+45 26 29 11 29sfab@jyskebank.dkBilleder
Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Jyske Bank udpeger ny bankdirektør for Digitalisering og Drift4.9.2026 08:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Efter ti gode år i direktionen - og senest i spidsen for Digitalisering og Drift - giver bankdirektør Peter Schleidt stafetten videre til Klaus Naur pr. 1. oktober 2026. Bankens nye direktør kender organi-sationen særdeles godt, og han har siden februar kørt et tæt ledelsesmæssigt parløb med Peter Schleidt.
Jyske Bank køber Formuepleje A/S2.9.2026 08:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår bindende aftale om overtagelse af 100% af aktierne i Formuepleje A/S. Med opkøbet vil banken accelerere sin vækst inden for kapital- og formueforvaltning samt styrke sin position blandt de mest formuende kunder. Opkøbet er bl.a. betinget af relevante myndigheds-godkendelser.
Seks ud af ti unge føler økonomisk utryghed: Det kan gå ud over trivslen på studiet1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af unge er i disse uger startet på en videregående uddannelse. Men for mange følger økonomisk usikkerhed med studiestarten. Ny undersøgelse fra Jyske Bank viser, at knap seks ud af ti unge mellem 18 og 34 år oplever økonomisk utryghed i hverdagen, og det kan få konsekvenser langt ud over økonomien.
Jyske Bank fremlægger et halvårsregnskab, der viser fremdrift19.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet viser et resultat på 2.402 mio. kroner efter skat og et resultat per aktie på 39 kroner – herunder et rekordhøjt resultat per aktie på 22 kroner i andet kvartal. Særligt med lanceringen af boliglånsproduktet Jyske Frihed har Jyske Bank vundet markedsandele på boligområdet.
Færre børn på skolebænken: Små årgange vil ændre Danmark, men udgifter til skolestart vil bestå14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 62.000 børn har netop afsluttet deres første uge i skolen. Men de kommende år vil færre børn følge efter. Flere års lave fødselstal betyder, at mindre årgange er på vej ind i klasselokalerne, selv om antallet af nyfødte steg en smule i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
