Region Midtjylland

Region Midtjylland baner vejen for en lægeklinik i sundheds- og uddannelseshuset Sund+ i Herning

Del

Når tre sundhedsuddannelser fra 2026-2029 rykker ind på den gamle hospitalsgrund i Herning, har regionen nu sikret sig lokaler til praktiserende læger

Billedet viser en praktiserende læges lyse undersøgelsesrum, med briks, skrivebord, stol og computer.
Region Midtjylland binder sig nu til at leje lokaler til en lægeklinik i det kommende sundheds- og uddannelseshus Sund+ i Herning. Foto: Susanne Larsen, Region Midtjylland

Region Midtjylland binder sig nu til at leje lokaler til en lægeklinik i det kommende sundheds- og uddannelseshus Sund+ i Herning.
Klinikken bliver en central del af det nye uddannelsesmiljø for læge-, sygeplejerske- og radiografstuderende, som Aarhus Universitet, VIA University College, Herning Kommune og regionen arbejder tæt sammen om at oprette.

- Sund+ er et vigtigt projektet for os. Jeg håber, vi med lægeklinikken kan bidrage til at fremtidens praktiserende læger slår sig ned i Midt- og Vestjylland, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Regionen forventer at fremleje kliniklokalerne til en lægepraksis, der vil indgå i uddannelsen af lægestuderende. Klinikken ventes klar om to-tre år.

Studerende kommer til i 2026

VIA University College forventer at åbne for de første studerende til sygeplejerske og radiograf i Herning i efteråret 2026.

- Jeg ser frem til at indgå i positiv dialog med lægeklinikken om skabelse af et stærkt tværfagligt uddannelsesmiljø. Klinikken og klinikkens personale vil kunne bidrage med viden og sparring, der understøtter en praksisnær rammesætning og udvikling af både radiograf- og sygeplejerskeuddannelsen, som opfylder intentionerne i visionen for Sund+, siger uddannelsesdekan Maria Dyhrberg Rasmussen, Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College.

Aarhus Universitet byder fra 2029 årligt 60 medicinstuderende velkommen til den treårige kandidatuddannelse i Herning, hvor uddannelsen forankres på hospitalet i Gødstrup. Medicinstuderende vil efter indvielsen i 2026 komme i Sund+.

- Vi glæder os meget til at indgå i et gensidigt inspirerende samarbejde med de kommende praksislæger. Vi vil, så snart Sund+ står færdigt, udvikle og afprøve forskellige formater for praksisnær undervisning, siger prodekan Lise Wogensen Bach, Health, Aarhus Universitet.

Herning Kommune er ansvarlig for byggeprojektet af sundheds- og uddannelseshuset Sund+ på den tidligere hospitalsgrund i Herning.

- Jeg er meget tilfreds med, at regionen klart tilkendegiver, at den vil stå bag oprettelsen af lægeklinik i Sund+. Det samlede projekt er enestående og har potentialet til at udvikle sig yderligere over tid. At vi nu ved med sikkerhed, at der kommer praktiserende læger, øger blot vores forventninger til Sund+, siger borgmester Dorte West (V), Herning Kommune.

Fakta

  • I Sund+ samarbejder VIA University College, Aarhus Universitet, Herning Kommune og Region Midtjylland om at samle studerende på tværs af sundhedsfaglige uddannelser i et nyt og innovativt uddannelsesmiljø på den gamle hospitalsgrund midt i Herning.
  • Aarhus Universitet byder fra 2029 årligt 60 medicinstuderende velkommen til den treårige kandidatuddannelse i Herning, hvor uddannelsen forankres på hospitalet i Gødstrup.
  • Herning Kommune er ansvarlig for byggeprojektet i Sund+.

Nøgleord

Kontakter

Maria Dyhrberg RasmussenUddannelsesdekan, Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College

Tlf:8755 2066mmmr@via.dk

Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet

Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.

link.rm.dk/Regionsr%C3%A5detsmedlemmer

Om Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye