Nyt samarbejde skal udforske bymidtens betydning for omkringliggende landsbyer
25.9.2025 06:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd og Dagrofa går sammen om at afdække nye muligheder for at fremme levende bymidter. Det sker gennem et bredt samarbejde med Gehl Architects, Aalborg Universitet, Center for Landdistriktsforskning og syv kommuner.

Hvordan kan centerbyernes bymidter og de omkringliggende landsbyer styrke hinanden? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for projektet Mellem Land og By – Synergier skaber fremtidens bymidter. Bag projektet står Landdistrikternes Fællesråds afdeling Videncenter for Landdistrikter, Dagrofa, Gehl Architects, Aalborg Universitet og Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Med i samarbejdet er også Vesthimmerland Kommune, Morsø Kommune, Thisted Kommune, Herning Kommune, Tønder Kommune, Langeland Kommune og Vordingborg Kommune.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, har store forventninger til projektet:
- For at sikre den fortsatte udvikling i landdistrikterne er vi nødt til at undersøge og arbejde på, hvordan vi skaber et stærkere samspil mellem levende bymidter i centerbyerne og de omkringliggende landsbyer med ingen eller få butikker. Derfor er jeg meget glad for, at vi de næste to år skal arbejde tæt sammen med Dagrofa, kommunerne og de øvrige samarbejdspartnere.
Projektet skal give ny viden om, hvilke konkrete indsatser, der kan skabe synergi og styrke sammenhængskraften mellem centerbyerne og de nærliggende landsbyer. Direktør for Landdistriktsudvikling og Butiksprojekter i Dagrofa, Brian Videbæk, fortæller:
- I Dagrofa arbejder vi hver dag med at understøtte butiks- og dagligvarelivet i både byer og landdistrikter. Vi ved, at stærke bymidter og lokale indkøbsmuligheder er helt afgørende for sammenhængskraften og udviklingen i hele Danmark. Med dette projekt får vi en unik mulighed for at blive klogere på, hvordan detailhandlen kan spille en aktiv rolle i at skabe levende bymidter og attraktive rammer for både borgere og erhvervsliv i hele Danmark.
Projektet vil undersøge bymidterne på tværs af landets 57 LAG-kommuner samt Herning Kommune. Dog vil projektet have et særligt fokus på Vesthimmerland, Morsø, Thisted, Herning, Tønder, Langeland og Vordingborg Kommuner, som alle vil være genstandsfelt for mere dybdegående undersøgelser af udvalgte centerbyer. Borgmester i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen, er glad for at Morsø Kommune er en del af projektet:
- I Morsø Kommune ser vi stor værdi i et projekt, der sætter fokus på, hvordan Nykøbing og vores landsbyer kan styrke hinanden. Samspillet mellem by og land er helt afgørende for vores fælles fremtid.
Projektets resultater vi blive lanceret løbende. Den afsluttende rapport vil blive udgivet i marts 2027. Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania, KFI Erhvervsdrivende Fond samt de syv deltagende kommuner. Læs mere om projektet på https://landdistrikterne.dk/projekt/mellem-land-og-by/.
Nøgleord
Kontakter
Nikoline JakobsenAntropolog og projektlederLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850125nik@landdistrikterne.dkBilleder
Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står blandt andet bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice og Aarstiderne, som er pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Fremgang i turismen i hele landet giver også et vigtigt løft i landdistrikterne13.2.2026 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
Landdistrikter roser nyt skoleudspil fra S4.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil afsætte 500 mio. kr. til små og mindre skoler og bruge 5 mia. kr. på færre elever i 0. til 3. klasse. Landdistrikternes Fællesråd roser den økonomiske indsprøjtning til de små og mindre skoler, som særligt vil gavne i yder-, land- og ø-kommuner og sikre mod skolelukninger.
Sundhedslandsbyer tager kampen op med ulighed i sundhed – nu udbredes det til flere byer30.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I landdistrikterne er afstanden til læge og sundhedsydelser ofte længere – og konsekvenserne mærkes i hverdagen. Nu tager landsbyerne selv kampen op mod den ulige adgang til sundhed. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden bliver i alt 14 landsbyer frem mod 2030 udviklet til såkaldte sundhedslandsbyer.
Landdistrikter: Centraliserede indkøbs- og serviceaftaler er fejlslagne20.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Statens indkøbsordning for Facility Management skulle spare penge og skabe mere effektiv drift i de statslige institutioner, men ifølge Rigsrevisionen har den haft den stik modsatte effekt. Ordningen har gjort statens drift dyrere, forringet forholdene for medarbejderne lokalt og samtidig skubbet yderligere til centraliseringen af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at alle statslige arbejdspladser og institutioner får mulighed for at fravælge de statslige indkøbs- og serviceaftaler.
Land- og yderkommuner mister statslige arbejdspladser i ny spareplan13.1.2026 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af statslige arbejdspladser forsvinder i kølvandet på regeringens administrationsbesparelser i staten. Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at stillingsnedlæggelserne rammer hårdest i land- og yderkommuner – og risikerer at underminere det seneste årtis politiske ambitioner om en bedre geografisk balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum













