Københavns fjernvarme fylder 100 år - fra kul til mere vedvarende energi

For 100 år siden sad nogle ingeniører i Gothersgade og fik en god ide: de fandt på at udnytte overskudsvarmen fra elproduktionen i elværket i Gothersgade til at opvarme de nærmeste ejendomme. Det var første skridt til den fjernvarme, som vi kender i dag, nemlig et af verdens mest veludbyggede og effektive fjernvarmesystemer, hvor så godt som alle er tilsluttet.  

Varmen sikres af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, som har ansvar for de knapt 3.000 kilometer fjernvarmerør under København, der sørger for varmen i stuerne. Det svarer til hele vejen til Portugal. 

“I gamle dage slæbte man petrolium og koks op til femte, men fordi man tænkte klogt og udviklede fjernvarmen, så kan vi nu blot dreje på termostaten og få varmen. Vi var blandt de første til at få kullet ud af byen og bruger nu certificeret bæredygtigt biobrændsel, så vi i dag har en fjernvarme, som er 85 procent CO2-neutral, og vi arbejder på, at den bliver 100 procent CO2-neutral så tidligt i 2030’erne som muligt,” siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, og fortsætter:  

“At vi i dag har en kollektiv fjernvarme med næsten alle tilsluttet kan vi takke tidligere politikere i Københavns Kommune for. Det er deres fremsynethed og mod til at investere, der har været med til at sikre, at næsten alle er kommet med på den fælles varmeløsning, og at vi har så høj en forsyningssikkerhed.”

Mindre biomasse og mere vedvarende energi 

HOFOR investerer i disse år 3-5 mia. kroner i store varmepumper og elkedler. Der står nu fire varmepumper i København og ønsket er at etablere op til 300 MW varmepumper og 550 MW elkedler og flere varmelagre frem til 2033:   

“Vi sikrer varmen til københavnerne - og det er et stort ansvar, så for mig er det vigtigt, at vi ikke står stille, men hele tiden udvikler vores fjernvarmeløsning. Kolleger, rådgivere og leverandører har bidraget til, at vi har en unik fjernvarmeløsning i dag, og vi skal blive ved med at samarbejde og finde løsninger sammen. Vi er i fuld gang med at elektrificere fjernvarmen, og det gør vi for at reducere mængden af biomasse og få en flerstrenget og dermed mere robust og fleksibel forsyning – og for at udnytte muligheden for strøm fra vind og sol. Varmen skal fortsætte med at binde byen sammen - også de næste 100 år. Og det skal vi gøre på en måde, som både er forsyningssikker, tager bedst muligt hensyn til miljøet og har en konkurrencedygtig pris for kunderne,” siger Gorm Elikofer.  

Meget skal falde på plads 

Fordelene er mange ved store varmepumper og elkedler, men der er dog meget, der skal falde på plads for at lykkes, siger Gorm Elikofer: 

“Vi skal først og fremmest have den relativt uprøvede teknologi til at lykkes i stor skala. Derudover har varmepumperne højere effektivitet ved lave temperaturer, så vi har en opgave i at forberede hovedstadens ejendomme til lavere fremløbstemperaturer. Det kræver, at de store ejendomme laver nogle investeringer - til gengæld kan de spare penge og CO2. Og ja, når så varmepumperne står klar, så skal vi kunne placere vores forsyningsanlæg i byen - og her er rift om pladsen. Vi vil så vidt muligt bruge egne arealer, men de nye anlæg skal spille godt sammen med de fysiske rammer, så planlægningen handler ikke kun om rør, kedler og teknologi”. 

Derudover kræver de store varmepumper og elkedler adgang til elnet og grøn strøm tæt på København. Gorm Elikofer forklarer:

“Adgang til elnettet er nødvendig. Vi bidrager selv til grøn omstilling med vind og solprojekter, og vi har desuden sammen med CTR og VEKS løbende drøftelser med Energinet om behovet for el til varmepumper og elkedler i det samlede hovedstadsområde, så vi håber, at det lykkes,” siger direktøren.

Fakta: HOFOR følger sin elektrificeringsplan

• Den første ud af ti nye planlagte varmepumper er kommet i drift sidste år i Tietgensgade. Hermed er HOFOR oppe på at have en varmepumpekapacitet på 15 MW. Målet er 300 MW i 2035. 
  
  
• De to næste varmepumper i rækken forventes at blive spildevandsvarmepumpen på Kløvermarkens Pumpestation på cirka 30 MW og en havvandsvarmepumpe i Kranparken i Nordhavn på cirka 20 MW. 
  
  
• Foruden varmepumper er målet også at etablere 550 MW elkedler samt varmelagre – som led i en samlet elektrificeringsstrategi. Vi arbejder lige nu med den nye energicentral på Svanemølleværket (SMC). Her forventer vi - foruden en havvandsvarmepumpe på 30-50 MW - også at etablere en stor elkedel og et varmelager. 
  
  
• HOFOR ser desuden på muligheden for i samarbejde med Ørsted og CTR at etablere 30 MW varmepumpekapacitet, 200 MW elkedelkapacitet og et varmelager på H.C. Ørstedsværket. 
  
  
• HOFOR har foruden varmelagrene på den nye Svanemøllecentral og H.C. Ørstedsværket også kig på et varmelager ved Amagerværket. Varmelagre er vigtige, da de giver elkedler og varmepumper mere værdi. Det gør de, fordi de øger muligheden for at udnytte el produceret på tidspunkter med meget vind og sol, og så bruge varmen når der er behov for den. 

Fakta: Elkedler og varmepumper 

• Elkedler konverterer el til varme. Effektiviteten er tæt på 100 %.

• Varmepumper kan udnytte varmeenergi i blandt andet havvand, spildevand geotermi eller eller overskudsvarme fra fx datacentre eller supermarkeder. De er derfor meget mere effektive end elkedler og producerer typisk 3-4 enheder varme ved brug af kun én enhed strøm.

• De to forskellige teknologier supplerer hinanden. Med varmepumper og elkedler bliver det muligt at producere el-baseret varme ved lave elpriser, når solen skinner og vinden blæser. Varmen kan gemmes på varmelagre og bruges senere, når der er brug for varmen. Det gør, at energien bliver udnyttet mere effektivt.