Odense får nyt samlingspunkt for musik og kultur: Velkommen til KRFTWRK
Et nyt kapitel i Odenses musikhistorie begynder i det nye år. I den tidligere musikkonservatoriebygning på Islandsgade ved Østerbro åbner KRFTWRK – et ambitiøst kulturhus med fokus på øvelokaler til rytmisk musik og tværgående kunstneriske samarbejder. Tinderbox, en af Danmarks største musikfestivaler, bakker op om byens nye musikalske kraftcenter.

KRFTWRK er et lokalt forankret initiativ med internationalt udsyn, der skal fungere som et professionelt udviklingsmiljø og samlingspunkt for musikere, producere og kulturaktører på tværs af genrer og niveauer. Med særligt fokus på unge under 30 år er idéen, at huset skal rumme moderne faciliteter, faglig sparring og inspirerende rammer til både øvelse, produktion og performance.
”KRFTWRK er skabt ud fra Tinderbox’ ønske om at give noget tilbage til musikken i Odense som tak for den lokale opbakning, festivalen har fået de sidste mange år. I 2026 afholdes Tinderbox for 10. gang i Tusindårsskoven, og det føles helt rigtigt, at vi i den anledning kan være med til at give næste generation af musikere de bedst mulige vilkår for at udvikle sig i fremtiden. Her skal der være plads til både det spirende talent og den etablerede artist – og ikke mindst det kreative møde dem imellem,” udtaler Brian Nielsen, formand for fonden KRFTWRK og CEO i DTD Group/Tinderbox.
Tinderbox støtter KRFTWRK med 500.000 kroner årligt i en periode på tre år, i alt 1,5 millioner kroner. Derudover yder Odense Kommune også et større økonomisk bidrag hvert år, som led i kommunens kulturpolitik.
Et hus bygget til musik – fra idé til koncert
Med tiden kommer KRFTWRK til at rumme en lang række specialindrettede faciliteter og aktiviteter, der dækker hele den musikalske proces:
- Professionelle øvelokaler til bands og solister
- Lydstudier og produktionsfaciliteter i høj kvalitet
- Lokaler til koncerter og performances med plads til op mod 300 publikummer
- Workshops og masterclasses med både lokale og nationale kapaciteter
- Talentudviklingsforløb for unge med ambitioner
KRFTWRK kommer til at arbejde tæt sammen med aktører fra hele landet, og vil bidrage aktivt til fødekæden i dansk musikliv – med ambitionen om at gøre Odense til fødeby for den næste store musikalske eksport.
Forankret i byen, rettet mod verden
KRFTWRK understøtter Odense Kommunes kulturpolitiske målsætninger om et mangfoldigt og bæredygtigt kulturliv, og vil være med til at styrke byens identitet som kreativ og levende kulturby.
Nøgleord
Kontakter
Jonas BäckströmMedstifter og bestyrelsesmedlem, KRFTWRK
Tlf:30 80 90 21jb@krftwrk.dkTinderbox // Presse
presse@tinderbox.dkLinks
Om Tinderbox
Tinderbox er en af Danmarks største musikfestivaler og finder sted hvert år i juni i Tusindårsskoven i Odense. Festivalen arbejder året rundt for at styrke byens kulturliv i tæt samarbejde med lokale partnere og aktører.
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Tinderbox offentliggør stærk bølge af elektroniske navne til Magicbox25.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox offentliggjorde i oktober de første 11 artister til musikprogrammet for den 10. udgave af Odense-festivalen, der finder sted den 25. til 27. juni 2026. Nu tager Tinderbox hul på programmet for den elektroniske Magicbox-scene med seks navne, der spænder fra debuterende stjerneskud til glædelige gensyn.
Thomas Helmig vender tilbage til Tinderbox31.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I fire årtier har Danmarks ukronede popkonge leveret soundtracket til danskernes små og store øjeblikke og sat gang i utallige dansegulve. Nu vender Thomas Helmig tilbage til Tusindårsskoven med en stribe af kæmpehits og et show, der med garanti kommer langt ud over scenekanten. Koncerten på Tinderbox bliver den ene af kun fire sommerkoncerter i 2026 – og den eneste på Fyn.
Jamiroquai og White Lies til Tinderbox 202630.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden fredag har Tinderbox løftet sløret for de otte første navne til TB26. Danske publikumsfavoritter og internationale rocklegender får nu selskab af endnu to sværvægtere på den internationale musikscene: Jamiroquai og White Lies.
Internationale rockbands til Tinderbox 202629.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nedtællingen til Tinderbox 2026 er for alvor i gang, og festivalen har siden fredag offentliggjort de første seks artister til årets musikprogram. Nu får de fornemt selskab af to internationale rockbands, der med garanti kan sætte gang i festen i Tusindårsskoven. Byd velkommen til The Offspring og Dogstar.
Fire danske navne klar til Tinderbox 2026: Rasmus Seebach, Jonah Blacksmith, Blaue Blume og Berg28.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med offentliggørelserne af kometbandet APHACA og det internationale fænomen Pitbull er musikprogrammet for Tinderbox 2026 kommet rigtig godt fra start. Festivalen byder hvert år op til feststemning, fællessang og store følelser, og dagens offentliggørelse af fire danske artister leverer alle tre ting.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum