Ny forskning: Sociale normer og tillid driver unges dyre forbrugslån

En ny fladskærm eller en tur sydpå med vennerne? Også selv om kontoen allerede er slunken? En ny forskningsartikel fra professor Torben Hansen fra CBS sætter fokus på unges låneadfærd, og hans studie indeholder en model, som banker, myndigheder og politikere kan anvende, hvis de vil analysere og forstå unges tilbøjelighed til at tage dyre lån. Hans mål er at øge unges bevidsthed om faldgruberne på lånemarkedet.

”Selv om antallet af unge, der ender i Ribers Kredit Information, fordi de ikke kan betale deres dyre lån tilbage, er faldet, er der fortsat mange, som optager lån fra alternative udbydere til renter på måske 25 procent. Det er synd for den enkelte unge, fordi det kan sætte vedkommende tilbage i forhold til at etablere sig og spare op,” siger Torben Hansen og uddyber:

”Og ud fra et makroøkonomisk synspunkt har de dyre lån også betydning, fordi de unge ikke kan bidrage til den økonomiske dynamik i samfundet, når de i stedet skal bruge pengene på at betale renter. Så alle har en interesse i at begrænse de dyre lån, måske bortset fra udbyderne af de hurtige kviklån.”

Torben Hansen, der forsker i forbrugeradfærd, peger på, at lånemarkedet hen over årene er blevet mere kompliceret med mange låntyper – også i bankerne. Derudover er det nemt at optage hurtige digitale forbrugslån som kviklån, SMS-lån og ”køb nu, betal senere”-løsninger hos alternative udbydere.

700 UNGE DELTOG I UNDERSØGELSE 

Af samme årsag plæderer CBS-forskeren for, at unge bør lære om lån og finansielle markeder. Enten som fag i skolen, eller via kampagner i stil med dem, der har været rettet mod unge og alkoholforbrug, spiseforstyrrelser og gambling. Indsatsen skal ikke kun handle om økonomi – men også adfærd. Det viser sig nemlig, at de unges finansielle tillid og opfattelse af sociale normer spiller ind, når de skal vælge lån. 

I sit forskningsprojekt “Understanding Risky Borrowing Tendencies in Young Adults,” som er publiceret i det internationale tidsskrift Young Consumers, anvender han blandt andet to spørgeskemaundersøgelser. Første gruppe består af 488 unge personer på18-25 år, som ikke havde et risikabelt lån. Anden gruppe omfatter 214 tilsvarende unge voksne, som allerede havde optaget et dyrt lån.

Begge grupper blev bedt om at vurdere deres egen økonomiske viden, finansielle tillid til långivere og tilbøjelighed til at optage et risikabelt lån. Resultaterne viser ikke overraskende en tydelig tendens: Jo højere økonomisk formåen, desto lavere risiko for at tage skadelige lån.

Men det er langt fra den eneste faktor, der påvirker låneadfærden. Sociale normer og tillid til långiver spiller også en betydelig rolle. Mange unge vurderer, om det er okay at optage et lån ud fra, hvad deres venner og netværk gør. Resultaterne viser desuden, at blandt unge, der allerede har et dyrt lån, falder lysten til at tage yderligere hurtige lån, hvis de oplever dette som risikabelt.

DET HANDLER BÅDE OM ØKONOMI OG ADFÆRD

”Unge vil gerne være en del af et fællesskab og have en smart Apple-computer og en ny mobiltelefon som deres venner. De er impulsive og nemme at friste, også når det gælder lån, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Men fordi de er så påvirkelige, er det også her, at en præventiv indsats kan have effekt, hvis den spiller på de sociale normer,” siger Torben Hansen.

Han anbefaler derfor, at fremtidige indsatser over for denne målgruppe kombinerer økonomisk undervisning med adfærdspsykologi.

”Vi skal lære de unge om renter og budgetter. Men vi skal også hjælpe dem til at modstå deres egne impulser”, siger han.

Og selv om antallet af unge, der ryger i den sorte gældsgryde hos Ribers, er faldet i de senere år, er gryden på ingen måde tom.

DÅRLIGE UNGE BETALERE SKYDER TILSAMMEN EN MILLIARD

Ifølge Finans Danmark, der tidligere i år udgav rapporten ” Unge – gæld, forbrug og opsparing”, var der ved udgangen af 2024 knap 34.700 unge mellem 18 og 30 år, der er registreret i RKI som dårlige betalere. Tilsammen skylder de omkring en milliard kroner.

Det er et par tusinde færre end i 2021, hvor 37.000 unge var registreret i RKI. Faldet skyldes formentlig loven om kviklån, som har sat et loft på 35 procent på et låns årlige omkostninger.

For Signe Gammeltoft, der er projektchef i Forbrugerrådet ”Tænk”, og som arbejder med gældsrådgivning og forebyggelse af økonomiske problemer blandt unge, er det naturligvis glædeligt, at antallet af unge dårlige betalere er faldet. Men ligesom Torben Hansen advarer hun mod at tro, at der nu er styr på lånemarkedet.

”Vi opfatter fortsat forbrugslånene som et problem for mange unge. Vi ved, at det at have ondt i økonomien har store konsekvenser for den enkelte. Det er tabubelagt og går ud over trivslen. Og vi kan se, at flere unge med gæld kan have svært ved at fuldføre en uddannelse. De betaler både en økonomisk og en social pris,” siger Signe Gammeltoft, der anbefaler målrettede indsatser tæt på de unge – også nogle, hvor de lærer, at det er ok at stå ved, at der er ting, de ikke har råd til.