Ny dansk teknologi kan gøre vinduer intelligente – helt uden strøm
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt lysfølsomt hybridmateriale, som indlejret i vinduesglas automatisk tilpasser sig solens styrke og regulerer varmeindstråling i bygninger. Teknologien virker uden strøm og elektronik og har potentiale til at mindske energiforbrug og CO₂-udledning fra køling, især i moderne glasbyggeri.

Et nyt dansk forskningsgennembrud kan i fremtiden gøre bygninger langt mere energieffektive. Forskere fra Aarhus Universitets Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) har udviklet et lysfølsomt hybridmateriale baseret på såkaldte sølvnanoringe, som automatisk reagerer på solens intensitet og regulerer, hvor meget varme der trænger ind gennem vinduer.
De mikroskopiske sølvringe blokerer mere og mere for nær-infrarødt lys, jo stærkere sollyset er, uden, at glasset bliver mindre gennemsigtigt.
Teknologien fungerer uden brug af strøm, sensorer eller elektronik – og kan potentielt anvendes som vinduesbelægning i bl.a. kontorbyggeri og moderne boligbyggeri, hvor glasarealer fylder meget, og hvor varmeindstråling fra solen kan være en udfordring. Det gør løsningen særlig relevant i en tid, hvor energiforbruget til køling overstiger behovet for opvarmning i store dele af verden.
Teknologien er stadig på forskningsstadiet, men Aarhus Universitet har allerede indsendt en patentansøgning, hvilket vidner om det kommercielle potentiale.
– Vi har udviklet en kombination af materialer, som ændrer sine optiske egenskaber i takt med sollyset. Det tillader varme at slippe ind, når solen står lavt, men blokerer for varmestråling midt på dagen, hvor behovet for køling ellers stiger. Og det hele sker helt uden strøm, siger ph.d.-studerende Xavier Baami Gonzáles.
Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Advanced Functional Materials.
"Denne type løsninger er afgørende, hvis vi skal bygge mere klimavenligt uden at gå på kompromis med komfort og dagslys. Vores håb er, at hybridmaterialet på sigt kan integreres i smarte vinduesløsninger og finde vej til kommerciel anvendelse," siger Duncan Sutherland, der leder forskningsprojektet.
Kontakter
Duncan Sutherland
Professor, iNANO, Aarhus Universitet
Tlf: +45 23 38 57 89
Mail: duncan@inano.au.dk
Lise Refstrup Linnebjerg PedersenAarhus Universitet, iNANO
Tlf:31361693lrlp@inano.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum