Ny dansk teknologi kan gøre vinduer intelligente – helt uden strøm
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt lysfølsomt hybridmateriale, som indlejret i vinduesglas automatisk tilpasser sig solens styrke og regulerer varmeindstråling i bygninger. Teknologien virker uden strøm og elektronik og har potentiale til at mindske energiforbrug og CO₂-udledning fra køling, især i moderne glasbyggeri.

Et nyt dansk forskningsgennembrud kan i fremtiden gøre bygninger langt mere energieffektive. Forskere fra Aarhus Universitets Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) har udviklet et lysfølsomt hybridmateriale baseret på såkaldte sølvnanoringe, som automatisk reagerer på solens intensitet og regulerer, hvor meget varme der trænger ind gennem vinduer.
De mikroskopiske sølvringe blokerer mere og mere for nær-infrarødt lys, jo stærkere sollyset er, uden, at glasset bliver mindre gennemsigtigt.
Teknologien fungerer uden brug af strøm, sensorer eller elektronik – og kan potentielt anvendes som vinduesbelægning i bl.a. kontorbyggeri og moderne boligbyggeri, hvor glasarealer fylder meget, og hvor varmeindstråling fra solen kan være en udfordring. Det gør løsningen særlig relevant i en tid, hvor energiforbruget til køling overstiger behovet for opvarmning i store dele af verden.
Teknologien er stadig på forskningsstadiet, men Aarhus Universitet har allerede indsendt en patentansøgning, hvilket vidner om det kommercielle potentiale.
– Vi har udviklet en kombination af materialer, som ændrer sine optiske egenskaber i takt med sollyset. Det tillader varme at slippe ind, når solen står lavt, men blokerer for varmestråling midt på dagen, hvor behovet for køling ellers stiger. Og det hele sker helt uden strøm, siger ph.d.-studerende Xavier Baami Gonzáles.
Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Advanced Functional Materials.
"Denne type løsninger er afgørende, hvis vi skal bygge mere klimavenligt uden at gå på kompromis med komfort og dagslys. Vores håb er, at hybridmaterialet på sigt kan integreres i smarte vinduesløsninger og finde vej til kommerciel anvendelse," siger Duncan Sutherland, der leder forskningsprojektet.
Kontakter
Duncan Sutherland
Professor, iNANO, Aarhus Universitet
Tlf: +45 23 38 57 89
Mail: duncan@inano.au.dk
Lise Refstrup Linnebjerg PedersenAarhus Universitet, iNANO
Tlf:31361693lrlp@inano.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum