Sygehusene udvider 96-timers behandlingsansvar til flere patienter
24.9.2025 06:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland udvider sit ansvar for behandlingen op til 96 timer efter indlæggelse til at omfatte flere patienter. Primo 2026 vil det også gælde udvalgte psykiatriske patienter, der har været indlagt mindst et døgn, har Regionsrådet netop besluttet. Samtidig forbereder regionen, at ældre patienter på plejecentre med ophold i akutmodtagelsen under 24 timer omfattes.
Flere patienter i Region Sjælland får fremover ekstra tryghed, efter de er kommet hjem fra deres indlæggelse. Regionsrådet har besluttet, at sygehusenes behandlingsansvar efter indlæggelse udvides til at omfatte flere patienter, som dermed får en mere tryg overgang fra indlæggelse til eget hjem.
Sygehusene i Region Sjælland har allerede ansvar for behandlingen 96 timer efter udskrivelse for borgere over 18 år, der har været indlagt i mindst 24 timer, og som udskrives til kommunal sygepleje. Fra begyndelsen af 2026 kommer det til også at gælde for psykiatriske patienter over 18 år, der har været indlagt i mere end 24 timer, og som enten har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelse eller efterfølgende udskrives til botilbud.
- Det er en vigtig forbedring for vores voksne psykiatriske patienter, at de nu også bliver omfattet af 96-timers behandlingsansvaret. Med sundhedsreformen skal psykiatriske patienter ligestilles med somatiske patienter, og det skaber ekstra tryghed i den sårbare overgang fra indlæggelse til hverdagen hjemme eller i et botilbud. Det handler om kontinuitet, tryghed og om at give både patienter og pårørende en bedre oplevelse af sammenhæng i forløbet, siger Tina Boel, formand for Social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland.
Flere sårbare patienter vil blive omfattet
Med udvidelsen til de nye patientgrupper vil 96-timers behandlingsansvar i løbet af første halvdel af 2026 gælde for de samme patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Regionsrådet har samtidig besluttet, at ældre patienter på plejecentre, der har været forbi akutmodtagelsen, også skal omfattes af ordningen, hvis de har været indlagt i mindre end 24 timer.
- Vi ved, at ældre patienter på plejecentre kan have særligt komplekse forløb, når de har været forbi akutmodtagelsen. Derfor er det afgørende, at også denne patientgruppe bliver en del af ordningen. Det vil styrke både trygheden for patienterne og give medarbejderne bedre rammer for samarbejdet på tværs af sektorer, siger Anne Møller Ronex, formand for Sygehusudvalget i Region Sjælland.
Fakta:
Ordningen om 96-timers behandlingsansvar betyder, at sygehusene har ansvar i fire døgn efter en patients udskrivelse, hvis der opstår komplikationer eller tvivl om behandlingen. Udvidelsen skal styrke patienternes tryghed og sikre et tættere samarbejde mellem sygehuse og kommuner.
Med beslutningen i Regionsrådet bliver følgende patientgrupper inkluderet i ordningen i første halvdel af 2026:
- Psykiatriske patienter over 18 år, der har været indlagt i mere end 24 timer, og som har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelse, men ikke kræver yderligere indlæggelse.
- Psykiatriske patienter over 18 år, der har været indlagt minimum 24 timer, og som efterfølgende udskrives til midlertidige eller længerevarende socialpsykiatriske botilbud eller lignende tilbud, herunder afklaringspladser.
- Ældre patienter på plejecentre, der har været indlagt i akutmodtagelsen i mindre end 24 timer
Kontakter
Tina Boel, formand for Social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland, 21 22 38 66
Anne Møller Ronex, formand for Sygehusudvalget i Region Sjælland, 21 22 56 10
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og byggeri26.8.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og om byggeriet af det nye sengetårn er der oplevelser for alle.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og transportrobot26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og et møde med transportrobotten Roberta er der oplevelser for alle.
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum