Erhvervsministeren rejser til USA
I de kommende dage er erhvervsministeren i North Carolina for at besøge danske virksomheder samt afholde politiske møder med bl.a. guvernøren, Josh Stein, med fokus på stærkt fremtidigt samarbejde mellem Danmark og delstaten.
USA er Danmarks største samhandelspartner, og dansk erhvervsliv er stærkt repræsenteret på den anden side af Atlanten. Dette gør sig særligt gældende i North Carolina, som erhvervsminister Morten Bødskov besøger i disse dage.
Her har danske virksomheder skabt over 10.000 job i 2023. Og den danske eksport til North Carolina lød sidste år på 4,8 mia. kr. Samtidigt er North Carolina er den stat, der eksporterer næstmest til Danmark med en samlet eksport på 5,4 mia. kr. – mere end en tredobling siden 2021.
Samarbejdet mellem Danmark og North Carolina er dermed med til at skabe både vækst og arbejdspladser på begge sider af Atlanten.
Men meldinger fra USA om handelshindringer og told har præget danske virksomheders hverdag. Netop derfor er erhvervsminister Morten Bødskov rejst til USA for at sætte fokus på relationen og de fremtidige muligheder.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Danske virksomheder står stærkt i USA. Det er North Carolina et godt eksempel på med over 10.000 danskskabte arbejdspladser. Det skal fortsætte. For det tætte samarbejde giver vind i sejlene på begge sider af Atlanten. Der er ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv går gennem udfordrende tider. Men vi skal se muligheder fremfor begrænsninger. Missionen er klar: Vi skal forstærke båndene mellem dansk og amerikansk erhvervsliv. Det et mit budskab de kommende dage, når jeg besøger både virksomheder og mødes med guvernøren her i North Carolina.”
Danske virksomheder har siden 2022 placeret flest investeringer i USA. I 2023 udgjorde investeringerne i USA 279 mia. kr., svarende til 15 pct. af alle danske direkte investeringer i udlandet, og det er en tendens, som ser ud til at fortsætte.
Samlet set understøtter samhandlen mellem USA og Danmark omkring 200.000 amerikanske jobs, og der er godt 1.000 danske virksomheder i USA.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Tocifret millionbeløb skal sætte sjællandsk biosolutions på verdenskortet22.9.2025 11:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger i dag FermHub Zealand, som i samarbejde med Teknologisk Institut nu modtager 44 mio. kr til at bygge testfaciliteter, der sætter skub i udviklingen af dansk biosolutions.
Nye milliardinvesteringer på vej til Danmarks grønne industri19.9.2025 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Ni virksomheder vil med hjælp fra regeringens grønne investeringsordning investere omkring 3 mia. kr. i syv projekter inden for danskproducerede vindmøller og teknologi til Power-to-X. Det skal sikre etableringen eller udvidelsen af produktionsfaciliteter i Danmark.
Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel18.9.2025 13:18:32 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for at tage et opgør med konkurrencen på benzin og diesel. Derfor vil regeringen nu styrke konkurrencen, og det kan spare bilisterne for op til 2.000 kr. om året. Ændringerne træder i kraft allerede 1. december.
Presseinvitation: Præsentation af nye tiltag der skal gøre danskernes hverdag billigere17.9.2025 17:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Styrket konkurrence på de danske markeder kan medvirke til, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Torsdag den 18. september inviterer erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen til præsentation af nye, målrettede initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen og give danske familier bedre muligheder for at få økonomien til at hænge sammen. Efter præsentationen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen. Tid: Torsdag d. 18. september kl. 13:15 Sted: Enghavevej 199, 2450 København, på hjørnet af Sydhavns Plads og Enghavevej ved skulpturen ’Anchor’.
Endnu mere hjælp til SMV’ers vækstdrømme17.9.2025 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Den SMV-rettede vejledningsindsats på Virksomhedsguiden får nu endnu mere fokus på at hjælpe SMV’er, når de skal investere i nye produktionsanlæg. Indsatsen supplerer regeringens tiltag ’Rød løber for produktionsvirksomheder’, som også omfatter en statslig one-stop-shop og udpegning af industriparker i flere af landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum