Ny rapport: Ulig konkurrence driver piger ud af den musikalske fødekæde

Blandt alle kunstformer har musikken markant størst kønsubalance, idet kvinder blot udgør 25 pct. af de professionelle musikere. En ny rapport fra Kulturens Analyseinstitut peger på en række faktorer som forklarer, hvorfor piger falder fra i den musikalske fødekæde. Forklaringen skal blandt andet findes i konkurrencevilkårene.

Ulig konkurrence

Musiklivets Talentrapport peger på, at konkurrence italesættes som et vilkår indenfor musik, men opleves forskelligt afhængigt af uddannelsesretning og genre. Klassiske musikere fortæller, at de oplever at konkurrere og blive vurderet ud fra tydelige parametre for perfektion, mens rytmiske musikere beskriver en mere diffus konkurrence med uklart definerede bedømmelseskriterier. Det har især betydning for de unge kvindelige musikere.

I rapporten beskriver kvindelige MGK (Musikalsk GrundKursus)-elever og konservatoriestuderende blandt andet, at deres mandlige undervisere knytter stærke bånd til mandlige studerende, f.eks. i fælles bands og sammenspilskonstellationer. Dette opleves som et ulige konkurrencevilkår, der skaber en følelse af at stå udenfor den musikalske udvikling og de netværk og relationer, som er afgørende for en karriere senere.

 ”Konkurrence kan sagtens være motiverende for både mænd og kvinder, men mange unge kvinder oplever den også som overvældende og udfordrende for deres musikalske udvikling. Hvis bedømmelsesrammerne samtidig er ulige, kan det skabe en følelse af aldrig at kunne nå det mål, man forventes at nå. Og det kan få nogen til at give op og i stedet vælge andre uddannelser”, fortæller analysechef Jens Christian Nielsen.

Samtidig er de unge kvinder allerede som børn sporet ind på sang og klassiske instrumenter, mens de unge mænd er vokset op med fokus på de rytmiske, herunder slagtøj, elguitar og elbas.

”Sat på spidsen betyder det, at der i den rytmiske musik er en overproduktion af kvindelige sangere, der kan spille klaver. Og dermed bliver konkurrencen om en plads i et band eller et job forstærket. Det samme gælder i den klassiske musik. Her nævner de kvindelige sangere også, at der er stor konkurrence om de samme få kvindelige roller”, fortæller Jens Christian Nielsen.

Instrumentvalg bliver et benspænd

Musiklivets Talentrapport viser også, at valg af instrument ofte sker tidligt i livet og kan være præget af traditionelle forestillinger om, hvilke instrumenter der passer bedst til piger eller drenge. Det kan tidligt begrænse børns musikalske udfoldelse og sociale muligheder, især senere i musiklivet.  Rapporten dokumenterer, at hele 83% af sangundervisningens elever på musikskolerne er piger – og på de rytmiske MGK-linjer søger 82% af de kvindelige ansøgere ind som sangere. Samtidig er piger markant underrepræsenteret på centrale bandinstrumenter som elguitar og slagtøj.

Pigerne ender groft sagt med sang kombineret med instrumenter, der opfattes som blide, klassiske - hvor drengene får dem, der ses som larmende rytmiske. Og instrumentvalget har således stor betydning for især pigernes muligheder for sammenspil, netværk, jobmuligheder og dermed en karriere i musikbranchen senere i livet.

 

Om Musiklivets Talentrapport

Rapporten, der er del af Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2023-2026, har til formål at undersøge hvorfor særligt piger og unge kvinder oftere end drenge forlader den musikalske fødekæde, samt formulere anbefalinger til fastholdelse af talenter på tværs af køn og baggrund. Undersøgelsen bygger på 60 fokusgruppeinterviews med kvindelige musikelever, spørgeskemaer fra over 1000 elever på musikskoler og MGK samt registerdata fra alle landets musikskoler, MGK-centre og konservatorier. Rapporten repræsenterer 79% af landets kommuner og alle 8 MGK-centre og 4 konservatorier. Rapporten beskæftiger sig med følgende tematikker:

1. Kønsnormer i instrumentvalg

2. Musikfællesskaber

3. Konkurrencekultur og bedømmelse

4. Forventninger og krydspres

5. Rollemodeller og repræsentation

6. Karriereovervejelser