HK fylder 125 år – og fejrer det med stolthed
HK markerer i dag sit 125-års jubilæum. Siden år 1900 har Danmarks næststørste fagforening præget Danmark og arbejdet for fair løn, trygge rammer og et stærkt velfærdssamfund.
Med over 200.000 medlemmer og tusindvis af tillidsvalgte er HK i dag en af landets mest alsidige fagforeninger. Organisationen repræsenterer både privat og offentligt ansatte – på kontorer og klinikker, i kommuner og koncerner.
“HK’erne er dem, der får hverdagen til at fungere, og de gør det med handling og holdning. Vores forening er bygget på fællesskab, og det har været grundlaget for arbejdet gennem 125 år. De markante resultater er skabt sammen og skyldes ubetinget medlemmernes engagement,” siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK favner i dag mere end 1.500 jobtitler. Meget er sket, siden fagforeningen primært organiserede kontor- og handelsuddannede.
I dag kan den, der fornyer passet, analyserer prøverne, planlægger varens vej til hylden og sørger for, at lønnen lander til tiden, meget vel være en HK’er. Det samme gælder dem, der kommunikerer, beregner og skaber overblik på kontorerne.
Gennem 125 år har HK bidraget til at sikre adgang til uddannelse, bedre arbejdsvilkår, mere ligestilling og et værdigt arbejdsliv. Engagementet i retfærdige vilkår har været en konstant drivkraft.
“Verden forandrer sig – og det gør vi også. HK har altid ønsket at tage ansvar, og vi har aldrig tøvet med at tage kampen, når vilkår skal forbedres, og rettigheder forsvares. I 125 år har HK stået i front, når det gælder ligeløn, pension, arbejdsmiljø og respekt for det arbejde, der får samfundet til at fungere”, siger Anja C. Jensen.
“Den faglige kamp er bestemt ikke fortid – den er nutid og fremtid. Og vi vil fortsætte med at sikre ordentlige vilkår, mens arbejdsmarkedet udvikler sig. For HK’erne ved, at fremskridt kræver både faglighed, fællesskab og forandring.”
I dagens anledning udgiver HK jubilæumsbogen ”HK’erne i udvikling gennem 125 år. HK 1900-2025” af Niels Geckler.
Jubilæet markeres med en reception for samarbejdspartnere, HK-politikere og medarbejdere. Her vil der være taler af formand Anja C. Jensen, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, FH-formand Morten Skov Christiansen og direktør Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv.
Markante HK-aftryk gennem 125 år
HK er sat i verden for at sikre rettigheder, løn og ordentlige vilkår og har gennem generationer sat sine tydelige aftryk:
Ligeløn og lige vilkår
HK har historisk været frontløber i kampen for ligeløn og lige muligheder på arbejdsmarkedet.
Ret til efteruddannelse
HK har sikret medlemmerne adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse som en del af overenskomsterne – en vigtig nøgle til tryghed i et omskifteligt arbejdsmarked.
Værdig tilbagetrækning
HK kæmper for ret til tidlig pension, seniorordninger og en tryg afslutning på arbejdslivet – særligt for nedslidte.
Godt arbejdsmiljø og psykisk trivsel
HK har sikret politisk fokus på danskerne psykiske arbejdsmiljø og gennem både overenskomster og politiske tiltag være med til at øge trivsel og reducere stress på de danske arbejdspladser.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte FossumKommunikations- og presserådgiverHK Danmark
Tlf:23392899charlotte.fossum@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny ledelse i HK A-kasse13.11.2025 11:32:57 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er genvalgt som formand for HK A-kasse, mens Sofie Berg Axelsen er valgt som ny næstformand. Sammen skal de stå i spidsen for knap 180.000 medlemmer og sikre tryghed i arbejdslivet.
Et stærkere HK med ny øverste administrativ ledelse10.11.2025 09:58:08 CET | Pressemeddelelse
HK har styrket sin øverste administrative ledelse med Rasmus Darling som forbundssekretær og Alexandra Gertov som viceforbundssekretær.
Ny forbundsledelse i HK Danmark5.11.2025 14:16:05 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er valgt som HK Danmarks forbundsformand, og Sofie Berg Axelsen er valgt som forbundsnæstformand. De to skal nu stå i spidsen for Danmarks næststørste fagforbund med over 200.000 medlemmer. Sammen skal de kæmpe for medlemmernes trivsel og tryghed.
HK åbner kongres med fokus på tryghed i en usikker verden3.11.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går HK Danmark til kongres under overskriften ”HK – et stærkt fundament for fremtiden”. Her skal organisationen sætte retningen for de kommende fire år og debattere, hvordan HK kan skabe tryghed og trivsel for medlemmerne i en usikker verden.
Presseinvitation til HK Danmarks kongres28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Danmark inviterer pressen til kongres 3.-5. november. Her skal de 364 delegerede vælge ny formand og næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum