Skilsmisse, ægteskab eller flytning? Husk forskudsopgørelsen
23.9.2025 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Det er lige nu højsæson for bryllupper og skilsmisser. I de store livsændringer er det ifølge PwC’s skatteekspert vigtigt, at du tilpasser din løbende skat til de ændrede skatteforhold, så du undgår restskat.

Når livet tager en drejning – hvad end det er planlagt eller ej – kan skatteforhold nemt træde i baggrunden. Men det er ifølge PwC’s skatteekspert vigtigt, at du tilpasser din løbende skat, hvis der sker væsentlige ændringer i dine skatteforhold, for at undgå restskat. Det kan fx være ny bolig eller ændringer i indkomst- eller ægteskabsforhold.
Og det er især vigtigt at være opmærksom på lige nu, for ifølge Danmarks Statistik var det højeste antal vielser og skilsmisser i 2024 i henholdsvis august og september.
”Det er en god idé at ændre sin skat, når der sker væsentlige ændringer i ens skatteforhold som ægteskab eller skilsmisse, for at undgå restskat. Det er især ændringer i boligforhold som køb og salg af bolig, der har betydning for ens skatteforhold, og i nogle tilfælde vil fx ens befordringsfradrag og andre fradrag også ændre sig,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Når kirkeklokkerne ringer
Hvis du bliver gift, ændrer det for de fleste ikke på skatten. Du kan fx ikke få overført uudnyttet skattegrundlag som fx topskattegrænsen, hvis du eller din ægtefælle ikke har en indkomst over topskattegrænsen på 665.000 kr. i 2025 (før arbejdsmarkedsbidrag), og den anden har.
Det er muligt at få overført uudnyttet bundfradrag i aktieindkomst (fx udbytte og fortjeneste ved salg af aktier) mellem dig og din ægtefælle. Fradraget er i 2025 på 67.500 kr. pr. person, som kan overføres mellem ægtefæller, så der skal betales 42 % i aktieindkomst, hvis den samlede aktieindkomst for begge ægtefæller overstiger 135.000 kr. i 2025. Det er også muligt at få overført uudnyttet personfradrag og negativ indkomst mellem ægtefæller.
Hvad det betyder for den enkelte, kræver konkrete beregninger.
”For de fleste vil der ikke være ændringer i skatten som følge af indgåelse af ægteskab, dog kan fx en ny ejerbolig få betydning for skatten i form af renteudgifter, ejendomsværdiskat mv. og ændret befordringsfradrag,” siger Søren Bech.
Når vejene skilles
Ved skilsmisse sker der ofte større ændringer, typisk hvis en fælles bolig sælges, eller den ene fraflytter en fælles bolig. Her er det vigtigt, at du ændrer din forskudsopgørelse, så renteudgifter, ejendomsværdiskat og grundskyld bliver tilpasset, så længe du er ejer af ejendommen. Befordringsfradraget vil typisk også blive ændret fra den nye bolig.
Betaling af børnebidrag og muligvis også ægtefællebidrag påvirker også skattebetalingen. Du kan få fradrag for bidragene, der giver en skattebesparelse på ca. 25 % af udgiften.
”Det er en god idé at få ændret sin skat, så man undgår en større restskat. En mulighed er også at indbetale restskatten inden udgangen af året og dermed undgå renter. Der vil så være behov for en foreløbig skatteberegning sidst på året, så man ved, hvad restskatten bliver. Den frivillige indbetaling af restskat behøver dog ikke at være helt præcis, da rentetillægget på en mindre restskat ofte vil være begrænset, når årsopgørelsen kommer ved udgangen af marts året efter – hellere få indbetalt noget, end ikke at gøre det,” forklarer Søren Bech.
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du tjent for meget? Undgå at betale SU tilbage5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som studerende kan du risikere at betale SU tilbage, hvis du tjener for meget. Men faktisk kan du undgå eller begrænse tilbagebetalingen ved at indbetale ekstra pension gennem din arbejdsgiver. Men det er en god idé at starte tidligt, påpeger PwC’s skatteekspert.
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum