Landdistrikter: Nye boliger i landzone vil styrke bosætning i landdistrikterne

Planlovens bestemmelser om landzone og byzone har betydet, at en bolig ude på landet kun kan erstattes med en ny bolig, hvis der søges om en byggetilladelse kort efter, at en bolig er nedrevet - og kun hvis boligen bliver bygget på samme sokkel eller meget tæt på den bolig som nedrives.

Derved er der gennem årene mistet tusindvis af muligheder for at bygge nye boliger på landet, ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

- Mange boliger er nedrevet, fordi de ligger meget dårligt placeret, fx lige op ad en meget befærdet vej, langt fra ordentlig infrastruktur - eller fordi der skal placeres solceller, vindmøller, højspændingsmaster, transformerstationer, grusgrave og lignende. Nogle steder rives de ned som følge af manglende vedligehold af boligen kombineret med en meget uattraktiv placering.

Ministeren lægger nu op til, at kommunerne kan udstede en ny byggeret via landzonetilladelse for hver bolig der nedrives i landzone. Kommunerne kommer ikke til at kunne give landzonetilladelser indenfor klit- og strandbeskyttelseslinjen, ej heller i Natura2000 områder eller tæt på lugt- og støjkonsekvenszoner for erhverv og landbrug.

Derved er der ikke risiko for, at kysterne bliver negativt påvirket og ej heller erhvervslivet, inkl. landbruget, mener Landdistrikternes Fællesråd.

- Men der er stort potentiale for at finde attraktive placeringer i landzone, som gør at en bolig kan bygges og videresælges til en pris over byggeprisen, hvilket i mange landsbyer ikke er muligt, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Den nye mulighed vil reducere én af bekymringerne ved placering af store energianlæg, da opkøb og fjernelse af mange boliger i landzone vil betyde færre indbyggere, og dermed også risikere at fjerne grundlaget for den lokale børnehave, skole, købmand og sportshal. Det er en negativ spiral for et lokalsamfund.

Muligheden vil også gøre det muligt at placere nye boliger, når der eksproprieres og nedrives boliger til store infrastrukturanlæg, eller nye muligheder til erstatning af boliger, der er blevet for dårlige, eller bare har været virkelig dårligt beliggende.

- Det vil ikke føre til overplastring af det åbne land og landzone, da man kun kan placere én ny bolig for hver bolig i landzone, der nedrives. I forvejen er der gennem mange år nedrevet tusindvis af boliger, siger Steffen Damsgaard.

Den nye mulighed er ekstra vigtig nu, hvor der sættes gang i Danmarkshistoriens største arealforandringer i Den Grønne Trepart, hvor der skal udtages jord, laves vådområder, udtages randzoner, og plantes op mod 250.000 hektar ny skov. I den sammenhæng bør vi også tænke ny placering af boliger, der nedrives inden for de enkelte kommuner, mener formanden:

- Forslaget handler om bosætning og nye borgere, som drømmer om at flytte på landet, og det handler i sidste ende også om et land i bedre balance. Hvis lovgivningen ændres efter hensigten og det indhold, vi kender i forslaget indtil nu, så kan de nye muligheder få en vigtig betydning for bosætningen i mange landdistrikter.

- Det er virkelig en sag, som vi har kæmpet for i flere år og forsøgt at skabe opbakning til politisk. Derfor hilser vi forslaget fra landdistrikternes minister Morten Dahlin meget velkommen, for omplacering af boliger bør være en naturlig del af værktøjskassen, når vi planlægger den grønne omstilling og udvikling af vores landdistrikter.