MT Højgaard Holding A/S
MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark vinder udbud fra Metroselskabet
MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark vinder udbud fra Metroselskabet
MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Danmark har vundet Metroselskabets udbud om planlægning, udvikling og opførelse af to nye metrostationer på M4-linjen i Ydre Nordhavn i København.
Projektet er udbudt med tidlig entreprenørinddragelse. MT Højgaard Danmark er valgt som totalentreprenør og skal samarbejde med Rambøll og Cobe om udvikling, design og opførelse af projektet. Efter udløb af standstill-perioden den 29. september 2025 indgås kontrakt om en samarbejdsfase, hvor projektet udvikles og designes i tæt samarbejde med Metroselskabet. Efter samarbejdsfasen er det hensigten at indgå en design- og byggekontrakt med en samlet estimeret kontraktsum på 900 mio. kr. Byggeriet ventes indledt i 2027 med forventet aflevering i 2030.
Med projektet udvides metronettet med en forlængelse af M4-linjeføringen fra Orientkaj Station til de to nye stationer v/Levantkaj og v/Nordhavn C (ved Tunnelfabrikken), der begge opføres som højbanestationer. Passagererne på de to nye stationer får direkte adgang til de indre bydele og trafikknudepunkter med en rejsetid på ca. 7 min. fra endestationen v/Nordhavn C til Østerport og ca. 14 min til København H.
“Vi ser frem til et tæt og godt samarbejde med Metroselskabet og vores partnere om at udvikle og levere et vigtigt infrastrukturprojekt, der får stor betydning for udviklingen af Nordhavn og hele København i de kommende årtier. Vi er stolte over at blive valgt til opgaven, som understreger vores gode position i projekter med tidlig inddragelse, der fylder stadig mere i vores projektportefølje,” siger Carsten Lund, der er administrerende direktør i MT Højgaard Danmark.
Ordren påvirker ikke MT Højgaard Holdings forventninger til 2025, som uændret er en omsætning på 10-10,5 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 400-450 mio. kr. Ordren bekræfter det stærke momentum i MT Højgaard Danmark og ventes at bidrage positivt til forretningsenhedens og koncernens udvikling.
Yderligere oplysninger:
Henvendelse til CEO Rasmus Untidt og CFO Dennis Nørgaard på telefon +45 31 21 68 72.
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
MT Højgaard Holding A/S20.9.2025 14:23:33 CEST | Press release
MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark wins Metroselskabet tender
CGTN20.9.2025 13:28:32 CEST | Press release
CGTN: Nurturing 'she power': Peng Liyuan calls to empower women with science education
Tenaris SA19.9.2025 22:49:58 CEST | Press release
Tenaris’s controlling shareholder files an amendment to Schedule 13D in response to Tenaris’s ongoing share buyback program
Scandinavian Investment Group A/S19.9.2025 20:22:33 CEST | Pressemeddelelse
Resultat aktietilbagekøbsprogram 17-19 september 2025
Kensana Health Inc.19.9.2025 19:29:40 CEST | Press release
Kensana Health Lands $120 million from GEM, Fuelling a Global Plant Based Medicine Revolution
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum