
70.000 gode grunde til at bruge sygeplejerskers faglighed
22.9.2025 06:03:00 CEST | Dansk Sygeplejeråd | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd er klar med en række anbefalinger til, hvordan vi får et mere nært sundhedsvæsen med større sammenhæng og færre unødvendige indlæggelser.

Sygeplejersker for et sundere samfund.
Det er navnet på et nyt sundhedspolitisk udspil fra Dansk Sygeplejeråd, som kommer med en række anbefalinger til, hvordan vi løfter sundhedsvæsenet og når regeringens mål om at undgå 70.000 indlæggelser.
”Vi kommer med konkrete bud på, hvordan sygeplejersker kan være med til at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen,” siger Dorthe Boe Danbjørg, der er forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Mere ansvar til sygeplejersker
Udspillet strækker sig over 44 sider og 9 temaer og kommer via eksempler på succesfulde initiativer med input til, hvordan sygeplejerskers faglighed kan bringes mere i spil til gavn for både den enkelte borger og sundhedsvæsenet.
“Hvis de mange gode ambitioner med sundhedsreformen skal udleves, så spiller sygeplejerskerne en helt afgørende rolle, siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:
”Vores faglighed bliver brugt alle steder i sundhedsvæsenet, men der er også nogle steder, hvor rammerne for at bruge den kan blive bedre,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Hun peger blandt andet på muligheden for at sygeplejersker med det forbeholdte virksomhedsområde kan udføre flere opgaver uden at skulle bruge tid på at kontakte en læge først.
”Potentielt kan det spare meget tid og mange årsværk, når vi kan træffe beslutningerne selv,” understreger forkvinden.
Tættere på borgerne
Et af budskaberne i udspillet er, at vejen til færre indlæggelser starter i hjemmet, blandt andet gennem en styrket kommunal hjemmepleje. Det skal ske via mere faglighed og udnyttelse af det forbeholdte virksomhedsområde.
Derfor foreslår Dansk Sygeplejeråd, at mindst 20 procent af sygeplejerskerne skal være uddannet i borgernær sygepleje inden 2030. I dag er tallet 3 procent.
”Det er ofte hos ældre og svækkede borgere, at potentialet for at opdage forværring i tide og sætte ind med hurtig behandling og sygepleje er størst. Derfor giver det rigtig god mening at sætte ind her,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Hun foreslår, at uddannelsen i den borgernære sygepleje finansieres med de 2 milliarder kroner, der er afsat til tværsektorielle indsatser i sundhedsrådene.
Du kan læse hele udspillet ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside: https://dsr.dk/dsr-mener/sundhedspolitisk-udspil-fra-dsr-sygeplejersker-for-et-sundere-samfund/
Kontakter
Jacob MouritsenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 2035 1279jam@dsr.dkOm Dansk Sygeplejeråd:
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for mere end 70.000 sygeplejersker.
Dansk Sygeplejeråd har som den eneste faglige organisation forhandlingsretten, når det handler om overenskomster for sygeplejersker, som arbejder inden for det sygeplejefaglige område. Overenskomsterne fastsætter bl.a. rammerne for løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker ansat fx i det offentlige.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
Flere søger ind på sygeplejerskeuddannelsen: Nu skal der investeres, så de også gennemfører15.3.2026 19:02:47 CET | Pressemeddelelse
Der skal investeres i praktikken, lyder meldingen fra sygeplejerskernes faglige organisation, hvis vi skal sikre et sundhedsvæsen, der kan levere både i hverdag og krisetid.
Ny overenskomst i kommunerne: Sygeplejerskers pension hæves til 16 procent11.3.2026 06:41:40 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Sundhedskartellet og KL giver højere pension, lønløft til udvalgte grupper og nye muligheder for kompetenceudvikling.
Sygeplejersker på Covid-årsdag: Der er behov for, at beredskabet bliver styrket11.3.2026 05:49:00 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fem sygeplejersker er usikre på, hvad de skal gøre i tilfælde af en krisesituation, viser ny undersøgelse. Dansk Sygeplejeråd vil have minimumskrav til beredskabsplaner.
OK26 for 40.000 sygeplejersker: Højere pension og styr på vagttillæg6.3.2026 11:01:44 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er Sundhedskartellet og Danske Regioner blevet enige om en ny overenskomst. Aftalen indeholder lønstigninger, højere pension og flere forbedringer af sygeplejerskernes vilkår
Nyt pensionsudspil fra S møder ros fra sygeplejersker5.3.2026 13:25:53 CET | Pressemeddelelse
DSR ser gode takter i Socialdemokratiets nye pensionsudspil, der både kan sænke tempoet i pensionsalderen og give flere adgang til tidlig pension.