Massivt koleraudbrud i Sudan: NGO advarer om akut humanitær katastrofe
19.9.2025 13:03:56 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
Et massivt udbrud af kolera, malaria og denguefeber hærger lige nu i Sudan, hvor skoler lukker for at stoppe smitten. Kolera har allerede kostet 2.500 menneskeliv.
”Det kan blive fatalt for befolkningen, som allerede er presset til det yderste,” siger Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden.

I Sudan har eskalerende udbrud af kolera, denguefeber og malaria drevet befolkningen ud i en sundhedskrise af hidtil uset omfang. Ifølge Sudans sundhedsministerium har kolera allerede kostet over 2.500 mennesker livet, og mere end 100.000 mistænkte tilfælde er registreret på landsplan. Samtidig spreder denguefeber og malaria sig med alarmerende hast.
I løbet af 12 timer har delstaten Al Jazirah i Khartoum-regionen lukket skoler med øjeblikkeligt varsel i et forsøg på at bremse den massive spredning, som lokale myndigheder beskriver som ’uden fortilfælde.’
En eskalerende humanitær krise
Sygdomsudbruddet kommer i kølvandet på mere end to års væbnet konflikt, som har ført til massiv sultkrise, ødelagt livsvigtig infrastruktur og gjort det næsten umuligt at reagere effektivt på sygdomsudbrud.
Det anslås, at op mod 80 % af sundhedsfaciliteterne i konfliktberørte områder ikke længere fungerer, hvilket efterlader millioner af mennesker uden adgang til behandling, rent vand og beskyttelse.
”Sudan gennemlever i forvejen verdens største humanitære krise med millioner af mennesker drevet på flugt. Et sygdomsudbrud som dette er fatalt for befolkningen, som allerede er presset til det yderste – ikke mindst børnene. Der er behov for massiv hjælp lige nu, hvis det ikke skal sprede sig til et uoverskueligt omfang”, siger PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen.
Siden april 2023 er over 12 millioner mennesker i Sudan drevet på flugt fra vold og utryghed - mere end halvdelen af dem er børn.
PlanBørnefonden er til stede i Sudan og Al Jazirah-området og står klar til at rykke ud med akut hjælp til børn og familier gennem lokale partnere og myndigheder.
Kontakter
Johanne MøllerPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 61 60 61 06johanne.moller@planbornefonden.dkFølg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation11.5.2026 10:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristiske figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
PlanBørnefonden reagerer på Libanon-våbenhvilen: Skal være mere end et pusterum17.4.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Den netop annoncerede 10-dages våbenhvile i Libanon skal være mere end et pusterum. Planbørnefonden tilbyder interview med humanitær ekspert og med programdirektør for Planbørnenfondens landekontor i Libanon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum