
TOCG opkøber beauty-virksomheden Hairlust, der er blandt de største danske af slagsen
The Organic Consumer Group (TOCG) har købt 100% af anparterne i det danske premium hårplejebrand Hairlust og tilføjer dermed et ikonisk brand til porteføljen. Med købet bliver Hairlust en del af en international gruppe af beauty brands med fokus på økologisk og naturlig skønhed.

TOCG blev grundlagt i 2022 og sigter mod at blive en førende aktør inden for det europæiske område for naturlige skønhedsprodukter, ofte omtalt som »clean beauty«, ved at forene ressourcerne fra ligesindede iværksættere og brands. TOCG ejer blandt andet La Saponaria og Dr Organic, der ligesom Hairlust, er B Corp certificerede, en anerkendt ordning for virksomheder, der frivilligt opfylder høje standarder for social og miljømæssig påvirkning, ansvarlighed og gennemsigtighed.
Hairlust er stolt af at være på forkant med de seneste trends indenfor skønhed til håret, der imødeser den stigende efterspørgsel på naturlige produkter og gennemsigtighed. Hairlust producerer primært sine hårprodukter i Danmark, hvor størstedelen er certificeret økologiske og naturlige.
Ledelsen og medarbejderne i Hairlust forbliver i deres roller og vil fortsat drive firmaet fra Danmark. Medstifterne, Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand, geninvesterer en del af købesummen i TOCG.
Rasmus Serup, CEO og medstifter af Hairlust, udtaler:
“Vi er utrolig begejstrede for at blive en del af TOCG og stolte af at indgå i en gruppe af stærke internationale brands, som deler vores passion for naturlig og bæredygtig skønhed. Med TOCG i ryggen får vi adgang til nye ressourcer, viden og netværk, der vil hjælpe Hairlust med at blomstre til sit fulde potentiale. Vi ser TOCG som det perfekte match til at hjælpe os med at løfte Hairlust til næste niveau sammen.”
Henri Vindevogel, President og Co-founder hos TOCG, udtaler:
"Vi er begejstrede for at byde Hairlust velkommen i TOCG-familien og ser frem til at støtte teamet gennem den næste vækstfase. Dette langsigtede partnerskab vil ikke kun styrke vores D2C-kompetencer, men også tilføje et segment med stort potentiale inden for naturlig hårpleje til vores portefølje.”
An Driessens, CEO hos TOCG, udtaler:
“Dette opkøb markerer endnu en vigtig milepæl i vores ambitiøse vækststrategi. Vi byder varmt velkommen til Hairlust-teamet i TOCG og ser frem til at arbejde tæt sammen om at skalere brandet og udvide dets internationale vækst. Med dette skridt vil TOCG’s omsætning overstige 60 mio. EUR, hvilket bringer os tættere på vores mål om at blive en ledende aktør inden for naturlig skønhed i Europa.”
Nøgleord
Kontakter
Rasmus SerupCEO & medstifterHairlust
Tlf:+45 53 77 13 37rasmus@hairlust.comHenri VindevogelPresident & Co-founderTOCG
henri.vindevogel@damiergoup.beBilleder
Fakta om Hairlust
- Hjemmeside: hairlust.dk samt lokale hjemmesider i 12 europæiske lande
- Distribution: Foruden egen webshop, forhandles Hairlust hos Matas, Magasin og Salling i Danmark; Kicks og Åhléns i Sverige; Vita og Kicks i Norge; Sokos og Kicks i Finland; Mademoiselle Bio og Nocibé i Frankrig; samt Douglas i Tyskland, Holland og Polen med flere.
Følg pressemeddelelser fra Hairlust ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.