Ny rapport: Pigers instrumentvalg spænder ben for en karriere i musik

Når musikinteresserede piger og drenge præsenteres for et instrument, er der et særligt mønster, der går igen. Hvor pigerne kombinerer sang med klaver, fløjte eller violin, får drengene en elguitar, trommer eller en elbas.  Pigerne ender groft sagt med sang kombineret med instrumenter, der opfattes som blide, klassiske - hvor drengene får dem, der ses som larmende rytmiske. Og instrumentvalget har afgørende betydning for især pigernes muligheder for en karriere i musikbranchen senere i livet.

Musiklivets Talentrapport viser et konsekvent mønster: Hele 83% af sangundervisningens elever på musikskolerne er piger – og på de rytmiske MGK-linjer (Musikalsk GrundKursus) søger 82% af de kvindelige ansøgere ind som sangere. Samtidig er piger markant underrepræsenteret på centrale bandinstrumenter som elguitar og slagtøj.

”Vi vidste, at faktorer som jobmuligheder og økonomi spiller en rolle for kvinders lyst til at blive i musikken. Men at barndommens instrumentvalg også har stor betydning for, om de får en musikkarriere, er en ny opdagelse”, fortæller Jens Christian Nielsen, analysechef i Kulturens Analyseinstitut.

Han peger desuden på, at instrumentvalget ikke er et udtryk for enkeltstående præferencer, men systematiske mønstre, der grundlægges tidligt og får langsigtede konsekvenser videre op gennem den musikalske fødekæde:

”Instrumentvalget er vigtigt for den enkeltes muligheder for bl.a. samspil. Når pigerne fokuserer på sang og klassiske instrumenter, har de sværere ved at finde nogen at spille sammen med. Vi ved, at netop sammenspil op gennem teenageårene har stor betydning for både den musikalske udvikling, motivation for videre uddannelse og etablering af netværk”, siger Jens Christian Nielsen.  

Undersøgelsen peger nemlig på, at især inden for rytmisk musik spiller uformelle netværk en stor rolle for at finde sig til rette i bands og musikalske fællesskaber. Deltagelse i samspil kræver både musikalske og sociale færdigheder. Unge talenter, der ikke får erfaringer med samspil, risikerer derfor at miste vigtige kompetencer og netværk, som er afgørende for deres fremtidige musikalske karriere. Dermed kan de gå tabt i den videre karrierevej.

Derudover er det vanskeligere at finde nogen at spille med, hvis man tidligt spores i en klassisk retning, ikke mindst, hvis alle synger eller spiller det samme instrument.

Endelig er jobmulighederne færre inden for den klassiske musik. Det ansporer også pigerne til tidligt at fravælge musikken som karrierevej, fordi fremtidsudsigterne er usikre. I stedet vælger de andre uddannelser.

Hvorfor er det et problem?

Der starter stort set lige mange piger og drenge i musikundervisning. Men over tid falder pigerne fra. Blandt alle kunstformer har musikken markant størst kønsubalance, idet kvinder blot udgør 25 pct. af de professionelle musikere. Med 14.024 professionelle musikere er det også den største kunstform målt på antal professionelle udøvere. Derfor er det nødvendigt at undersøge, hvorfor så mange piger og unge kvinder forlader musikken. Instrumentvalget er en betydelig forklaring.

Undersøgelsen viser desuden, at valg af instrument ofte sker tidligt og ureflekteret, og kan være præget af traditionelle forestillinger om, hvilke instrumenter der passer bedst til piger eller drenge. Det kan tidligt begrænse børns musikalske udfoldelse og sociale muligheder, især senere i musiklivet. Instrumentvalget spiller markant ind på, hvilke muligheder man har. Musikalske talenter tabes simpelthen på gulvet ved for smalt et instrumentvalg. Et bredere kendskab til flere instrumenter og musikkens mange muligheder vil styrke unge talenter – både musikalsk og socialt.

Om Musiklivets Talentrapport

Rapporten, der er del af Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2023-2026, har til formål at undersøge hvorfor særligt piger og unge kvinder oftere end drenge forlader den musikalske fødekæde, samt formulere anbefalinger til fastholdelse af talenter på tværs af køn og baggrund. Undersøgelsen bygger på 60 fokusgruppeinterviews med kvindelige musikelever, spørgeskemaer fra over 1000 elever på musikskoler og MGK samt registerdata fra alle landets musikskoler, MGK-centre og konservatorier. Rapporten repræsenterer 79% af landets kommuner og alle 8 MGK-centre og 4 konservatorier. Rapporten beskæftiger sig med følgende tematikker:

1. Kønsnormer i instrumentvalg

2. Musikfællesskaber

3. Konkurrencekultur og bedømmelse

4. Forventninger og krydspres

5. Rollemodeller og repræsentation

6. Karriereovervejelser.