Hjemmeværnet

Hjemmeværnet indtager Odense med action og oplevelser for alle

Del

Lørdag den 20. september rykker Hjemmeværnet ud af kasernerne og helt tæt på fynboerne.

Jonas Vandall, Hjemmeværnet

Lørdag den 20. september rykker Hjemmeværnet ud af kasernerne og helt tæt på fynboerne, når Tysklandskaj på Odense Havn forvandles til et levende militært terræn.

Fra kl. 10 til 16 kan alle nysgerrige få et unikt indblik i Hjemmeværnets mange opgaver og muligheder, hvor Hjemmeværnets specialiserede enheder vil være i aktion – på land, til vands og i luften.

Dagen byder på spektakulære fremvisninger, intense øvelser og masser af spændende aktiviteter for alle. Du kan bl.a. opleve:

  • Overflyvning og landing på arrangementspladsen med ’Fennec’ helikopter.
  • Hjemmeværnets specialiserede enheder i aktion.
  • Hjemmeværnets hundeførere, hunde og hvalpe i træning.
  • Bykamp og militære øvelser på land.
  • Speedbådsture, skydning med løst krudt, kast med kunstige håndgranater, rundvisning på Hjemmeværnets maritime fartøjer og meget mere.

Arrangementet er en helt særlig mulighed for at møde Hjemmeværnets frivillige soldater tæt på – og ikke mindst selv prøve kræfter med nogle af de opgaver, Hjemmeværnet står med til daglig.

Samme weekend afholdes Hjemmeværnets distriktsøvelse på Fyn, hvilket betyder, at odenseanerne vil kunne opleve flere hundrede frivillige soldater rundt omkring i bybilledet.

Arrangementet er udendørs, og der vil være aktiviteter på området, som momentvis vil være forbundet med høje lyde. Det kan derfor være en god idé at medbringe ørepropper.

Fakta om arrangementet

  • Sted: Tysklandskaj, Odense Havn
  • Dato: Lørdag den 20. september
  • Tid: kl. 10.00 – 16.00
  • Gratis adgang – alle er velkomne. Medier må gerne bekræfte tilmelding på:

Mail: hjk-ktp-presse@mil.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hjemmeværnet
Download
Jonas Vandall, Hjemmeværnet
Download
Download
Jonas Vandall, Hjemmeværnet
Download
Jonas Vandall, Hjemmeværnet
Download
Jonas Vandall, Hjemmeværnet
Download

Links

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er et stort beredskab af frivillige soldater med en fælles mission: Vi står klar til at stille op for Danmark, når samfundet har brug for støtte. Som frivillig i Hjemmeværnet får du udviklet dine militære færdigheder, et stærkt fællesskab og muligheden for at løse spændende opgaver i både Danmark og udlandet.

Vi styrker både Forsvaret, Politiet og andre offentlige myndigheder i deres opgaveløsning. Opgaverne strækker sig over blandt andet militær bevogtning, patruljer, beredskab under krisesituationer, eftersøgninger og redninger både til lands og til søs.

Følg pressemeddelelser fra Hjemmeværnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjemmeværnet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye