Nordisk Film

Danskernes favoritfilm får nyt hjem hos Nordisk Film

Del

Nordisk Film har overtaget alle udnyttelsesrettigheder til en lang række af de mest populære danske film fra produktionsselskabet M&M Productions. 

Blinkende lygter
Blinkende lygter Foto: Rolf Konow

”Blinkende lygter”, ”Adams æbler”, ”De grønne slagtere”, ”Mænd & Høns”, ”Øen i Fuglegaden”, "Fakiren fra Bilbao” og ”Tempelriddernes skat”-serien. Det er blot nogle af de kendte og elskede danske film fra M&M Productions, som Nordisk Film Distribution nu overtager rettighederne til. 

Nordisk Film Distribution er den førende distributør af nye lokale film i Norden og har samtidig et omfattende katalog af rettigheder til ældre film. 

En YouGov-undersøgelse* foretaget for Nordisk Films egen streamingtjeneste Nordisk Film+ i 2024 viser, at der på top-10-listen over danskernes favoritfilm findes tre film, der er instrueret af Anders Thomas Jensen: ”Blinkende lygter”, ”Adams æbler” og ”De grønne slagtere”. Disse film er altså blandt dem, som får nyt hjem hos Nordisk Film. 

”Vi er meget glade for at overtage dette unikke katalog af danske film. Der er tale om nogle af de stærkeste og sjoveste danske film nogensinde, skabt af de kreative kræfter, Danmark har at byde på, både bagved og foran kameraet. Det er helt på linje med Nordisk Film Distributions strategiske ambition om at kunne bringe alle de bedste danske film til danskerne på tværs af TV-stationer og platforme, herunder vores egen Nordisk Film+, hvor en stor del af filmene allerede er tilgængelige,” siger Kenneth Wiberg, direktør i Nordisk Film Distribution. 

Kim Magnusson grundlagde i 1995 med sin far Tivi Magnusson M&M Productions. Selskabet har produceret en perlerække af danske film og har desuden vundet flere Oscars®. Han glæder sig over aftalen med Nordisk Film:

”Jeg er meget stolt over det aftryk, som M&M Productions har sat på dansk film. Derfor har det også ligget mig på sinde, at vores katalog af en række af vores film videreføres på bedste vis. Jeg er sikker på, at vores film kan få det bedste liv hos Nordisk Film Distribution, som vil sørge for, at danskerne kan opleve dem på alle platforme,” siger Kim Magnusson. 

Kenneth Wiberg fra Nordisk Film Distribution supplerer:

”I Nordisk film vil vi gøre vores ypperste for, at disse titler kommer ud at leve bredt både i Danmark og i Norden. Vi er allerede nu i gang med at restaurere flere af der største titler, så danskerne nu vil få adgang til disse film i bedste format.”

* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.529 CAWI-interview med danskere i alderen 15-79 år, i perioden 3.-18. september 2024.

Fakta: M&M Productions filmtitler

Titel

År

Adams Æbler

2005

Albert

1998

Albert (animation)

2015

Blinkende Lygter

2000

De Grønne Slagtere

2002

Den Rette Ånd

2005

Det Næste Skridt

2005

Fakiren fra Bilbao

2004

Frode & Alle de andre rødder

2008

Hodja (animation)

2018

Jolly Roger

2000

Kiss Kiss Bang Bang

2000

Mænd & Høns

2015

Min Farmors Hus

1984

Monsterjægerne

2009

Noi Albino

2001

Øen i Fuglegaden

1996

Operation Cobra

1995

Semana Santa

2000

Tempelriddernes Skat

2006

Tempelriddernes Skat 2

2007

Tempelriddernes Skat 3

2008

Thorvald og Linda

1982

Tomas – Et Barn Du Ikke Kan Nå

1980

Udenrigskorrespondenten

1983

Ved Verdens Ende

2009

Zakka West

2001

Kontakter

Jesper Eising
Pressechef, Nordisk Film
+45 29603019
jesper.eising@egmont.com

Kim Magnusson
Adm. direktør, M&M Productions
+45 20957777
kim@mmproductions.dk

Billeder

Blinkende lygter
Blinkende lygter
Foto: Rolf Konow
Download
Adams æbler
Adams æbler
Foto: Rolf Konow
Download
De grønne slagtere
De grønne slagtere
Foto: Rolf Konow
Download
Kenneth Wiberg, adm. direktør, Nordisk Film Distribution
Kenneth Wiberg, adm. direktør, Nordisk Film Distribution
Foto: Emilia Therese
Download
Nordisk Film
Nordisk Film
Foto: Nordisk Film
Download

Om Nordisk Film

Nordisk Film skaber underholdning og oplevelser fokuseret på storytelling på tværs af platforme. Vi producerer, markedsfører og distribuerer film og serier, driver Nordisk Film Biografer, står bag globale computerspilselskaber og PlayStation i Norden og Baltikum. Vi er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Film

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Film

Nordisk Film Biografer er klar med endeligt forslag til Palads4.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter flere års omfattende dialog og tilpasninger er Nordisk Film Biografer nu klar til at indlevere det færdige forslag til fremtidens Palads-biograf. Det nye forslag, der bl.a. er reduceret i højde, bevarer minimum 90 % af den oprindelige facade, reducerer planlagt kælder betydeligt og rummer et hotel i stedet for kontorlejemål, er kulminationen på en fire år lang proces. Projektet står nu foran politisk behandling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye