Aftalekredsen bag forenkling af menighedsrådsarbejdet justerer initiativer efter høring

Den politiske aftale lægger samlet set op til de mest omfattende forandringer for menighedsrådsarbejdet i 30 år. Aftalen er indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservativt Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Det følger af aftalen, at et lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet skal drøftes i aftalekredsen efter en bred offentlig høring og inden fremsættelsen for Folketinget.

Der er som led i den offentlige høring modtaget 526 høringssvar, heraf knap 400 svar fra menighedsråd. Høringssvarene vidner om en bred tilslutning til ønsket om at styrke menighedsrådene vilkår og forhold og har givet værdifulde input til det videre arbejde. Hovedtendenserne i høringssvarene er sammenfattet og kan ses her.

På baggrund af høringssvarene og drøftelsen i aftalekredsen foretages der nu enkelte yderligere justeringer af lovudkastet i forhold til aftalen af 21. maj 2025. Formålet er at sikre den rette balance mellem administrative lettelser og forskellige lokale behov og ønsker.

Lovudkastet justeres på følgende punkter: 

1. Større lokal fleksibilitet ved fastsættelse af antal valgte menighedsrådsmedlemmer.
2. Større lokal fleksibilitet ved flytning af ansvaret for præsteembedernes faste ejendomme til provstiudvalget.
3. Reglerne om hvilke præster der er fødte medlemmer ændres ikke, men der indføres nye muligheder for at fritage præster og provster efter en konkret vurdering.

Aftalekredsen har også vurderet, at lovforslaget om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet og det parallelle lovforslag om understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker bør sammenskrives til ét samlet lovforslag. Hovedtendenserne i høringen om det parallelle lovforslag kan læses her.

Læs hele den politiske aftale om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet af 21. maj 2025 her. Læs faktaark om de konkrete justeringer af 16. september 2025 her.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) udtaler:

”Det har været vigtigt for mig, at vi har lyttet til de mange stemmer der har bidraget til debatten om fremtiden for menighedsrådene. Det er afgørende for vores folkekirke, at medlemmerne af landets menighedsråd ikke drukner i bureaukrati og papirarbejde, så de kan bruge kræfterne på det lokale kirkeliv. Med aftalen sikrer vi, at landets menighedsråd fortsat er fundamentet for vores lokalt forankrede folkekirke, hvor det helt nære demokrati viser sig fra sin stærkeste side.”

Partierne, der står bag aftalen, udtaler:

Kim Aas (S):

”Folkekirken er og skal blive en kirke for hele Danmark – båret af lokalt engagement og folkeligt fællesskab. Med denne reform skaber vi bedre rammer for menighedsrådene, så de kan bruge kræfterne på mennesker frem for bureaukrati. Det er sådan, vi fremtidssikrer en levende, demokratisk og lokalt forankret folkekirke”.

Lars Christian Lilleholt (V):

”Med den politiske aftale om en forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet lægger vi op til de mest omfattende forandringer af menighedsrådsarbejdet i mange år. Det kræver naturligvis, at vi er lydhøre overfor input, så man ude lokalt i menighedsrådene kan se sig i initiativerne. Vi har modtaget gode input og opmærksomhedspunkter, som vi har gennemgået grundigt – og som har ført til nogle fornuftige justeringer af lovudkastet”.

Søren Espersen (DD):

”Vi er glade for den store interesse for lovforslaget, som det store engagement i høringsprocessen har vist var til stede. Det har været af stor betydning i forhold til at kunne imødekomme justeringer i lovforslaget. Vi er også glade for, at lovforslaget fastholder vetoretten til menighedsrådene, hvis provstiudvalget vil sætte tekniske anlæg op på præsteembedets jord, fx vindmøller og solceller.”

Theresa Berg Andersen (SF):

”For SF er det vigtigt at vi har modet til at ændre på folkekirkens rammer, så det både bliver attraktivt at sidde i menighedsråd og at være medarbejder i folkekirken.  Arbejdsmiljøet har været en vigtig prioritet for os i forhandlingerne, og er det fortsat. Aftalen er landet fint, og alligevel kan det sagtens blive nødvendigt med flere justeringer i de kommende år”.

Carl Andersen (LA):

”Liberal Alliance elsker afbureaukratisering og valgfrihed – og med denne aftale får vi mere af begge dele. Samtidig fremtidssikrer vi folkekirken, så den ikke sander til og bliver et museum, men fortsat er et sted, hvor det levende ord er bærende, og evangeliets forkyndelse er kernen. Jeg vil især fremhæve de nye muligheder for at justere størrelsen på menighedsråd samt den øgede valgfrihed i forhold til, hvor ansvaret for jorde og præstegårde skal ligge. Det giver frihed til forskellighed”

Henrik Rejnholt Andersen (M):

"Vi gør det enklere at være en del af menighedsrådet, så kræfterne bruges på fællesskab, kultur og kirkeliv frem for papirarbejde. Samtidig moderniserer vi rammerne uden at give køb på det, der gør folkekirken unik: dens lokale forankring og stærke demokratiske engagement. Det er sund fornuft og respekt for historien – med blik for fremtiden."

Helle Bonnesen (KF):

”Folkekirken lever bedst med en stærk lokal forankring, og det har været vores mål i forhandlingerne. Derfor er Det Konservative Folkeparti glade for aftalen, som styrker menighedsrådenes arbejde i hele landet. Vi skal sikre, at de mange frivillige, der hver dag løfter folkekirken lokalt, får bedre rammer og arbejdsvilkår – til gavn for både fællesskabet og folkekirken. Det Konservative Folkeparti arbejder altid for en bedre folkekirke til danskerne.”

Zenia Stampe (RV):

"Det har været imponerende at opleve det store engagement i hele landet, og vi er derfor ekstra glade for, at det er lykkedes at lave en bred politisk aftale om folkekirkens lokale forankring og demokratiske fundament."