Presseinvitation - Unge hjælper unge: Cirkulär-elever gør klimahandling konkret
Merkura – Nationalt videnscenter for merkantil udvikling – inviterer medier og journalister med når erhvervsskoleelever fra Cirkulär hjælper andre unge med at gå fra klimahåb til handling. Med 'Håbets og Handlingens Træ', to sceneoplæg og en spilcafé vises bæredygtighed uden dommedagsprofetier eller løftede pegefingre – men med konkrete valg i øjenhøjde.

Dækning: 25. sep. i tidsrummet kl. 9.00-17.30
Sted: Green Innovation Week, Engvej 5, 7800 Skive
Nyheden: Unge får en konkret rolle i at aktivere andre unge. Elever fra Cirkulär har bygget de fysiske elementer til 'Håbets og Handlingens Træ' og faciliterer, at besøgende sætter deres klimahåb og små, realistiske handlinger på træet. Samtidig driver de dialog og læring gennem spil, hvor svære begreber som cirkulær økonomi og ESG bliver jordnære.
Fakta – overblik
• Hvem: Cirkulär-elever i samarbejde med Merkura (EUD/EUX).
• Hvad: 'Håbets og Handlingens Træ', to sceneoplæg og spilcafé om cirkulær økonomi og bæredygtig business.
• Hvor: Green Innovation Week, Engvej 5, Skive.
• Hvornår: 25. sep. kl. 9.00-17.30
• Hvorfor: At give unge håb og handlemuligheder – og træne ansvar, struktur og samarbejde.
• Hvordan: Peer-to-peer facilitering: elever koordinerer, andre unge formulerer egne handlinger og sætter dem på træet.
Citat – Ahmad, kontorelev og koordinator i Cirkulär (udvalgt)
“Jeg synes, det er vigtigt, at vi unge lærer at tænke bæredygtighed ind i vores arbejde, uanset hvilken branche vi ender i. GIW gør det praktisk og virkelighedsnært.”
“Når bæredygtighed gøres praktisk, kan vi tage viden og perspektiver med ud i virksomhederne.”
“For mig handler bæredygtighed også om, hvordan vi arbejder – at bruge vores kompetencer bedst muligt og træffe ansvarlige beslutninger.”
Citat – Pia Bødker, bæredygtighedskonsulent, Merkura
“Jeg bliver så glad, når jeg oplever, at de unge, som vi arbejder sammen med, blomstrer i at få ansvar. Dem, som griber bolden, får mulighed for at påvirke vores stand og tilbud på dagen. Når de tør at bidrage med deres idéer og kompetencer, så bliver det noget, vi har skabt sammen. Det giver de unge, som f.eks. Ahmad, relevante erfaringer, som er brugbare i erhvervslivet. Det er præcis den tilgang – små, realistiske skridt og konkrete handlemuligheder – som EVA peger på i 'Klimaundervisning set med de unges øjne' (august 2025).”
Kort om EVA-rapporten
EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – står bag inspirationskataloget ”Klimaundervisning set med de unges øjne” (28. august 2025). Materialet bygger på interview med 31 elever fra gymnasier og erhvervsuddannelser samt spørgeskemadata fra 6.849 elever (indsamlet i jan–feb 2024). Rapporten undersøger, hvordan unge oplever klimaundervisningen, hvilke ”klimatyper” de fordeler sig i, og hvad der konkret motiverer dem til at handle.
FAKTABOKS – Hvad viser EVA om unge og bæredygtighed? (EUD/EUX vs. gymnasier)
• Klimaprofiler: Gymnasiet: “de bekymrede” 52 % mod 24 % på EUD/EUX. Omvendt er “de forbeholdne” 27 % på EUD/EUX mod 8 % i gymnasiet. “Følelsesmæssigt upåvirkede” udgør 28 % på EUD/EUX mod 25 % i gymnasiet; “handlingsorienterede” 13 % (EUD/EUX) mod 11 % (gym).
• Det, der virker: Løsningsorienteret, praksisnær og fagligt relevant undervisning – gerne med aktører udefra – øger motivation og handlekraft.
• Lærerens rolle: Normer i klassen/skolen og lærerens greb påvirker elevernes holdninger; de ligger ikke fast og kan flyttes gennem undervisning.
Program – kort
• Sceneoplæg 1, kl. 10.00-10.30: Elevernes første skridt mod grønnere valg med moderator Louise Bjerre + publikumsdeltagelse.
• Sceneoplæg 2, kl. 12.00-12.30: Grøn iværksætteri – cases fra Kystnær, Pleasant og Strandet (med publikumsquiz).
• Spilcafé, kl. 9.00-17.30: Hands-on læringsspil om cirkulær økonomi, bundlinje og ESG (fx Værdig og Sikke et spild).
Om Merkura
Merkura er Nationalt videnscenter for merkantil udvikling. Vi omsætter grøn omstilling og cirkulær økonomi til praksisnær undervisning gennem cases, virksomhedssamarbejder og konkrete læringsaktiviteter. For undervisere tilbyder vi materialer, forløb, spil, kurser/webinarer og netværk – altid med fokus på handlekompetence i øjenhøjde.
Kontakt for presse
Kommunikationsansvarlig Julie Fromholt-Iversen, mail: jufi@merkura.dk, mobil: 29724990
Nøgleord
Kontakter
Linda Routh KærgaardKommunikations- og projektkoordinatorGreen Innovation Week
Tlf:+45 28 51 63 91lik@bskive.dkBilleder
Samlingspunkt for grøn omstilling
Green Innovation Week er et projekt målrettet elever, studerende, undervisere, uddannelsesledere og virksomheder på tværs af fagligheder og brancher med formålet om at styrke den nødvendige bæredygtige omstilling og innovation i fødekæden fra uddannelse til erhverv.
Vi arbejder året rundt med at fremme grønne initiativer, der kulminerer i et stort årligt bæredygtighedsevent i forbindelse med Green Innovation Week.
Green Innovation Week finder hvert år sted i uge 39 og kulminierer torsdag d. 25. september 2025 i Skive.
Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Genbesøg fremtidens grønne arbejdsmarked – digitalt23.10.2025 09:56:22 CEST | Pressemeddelelse
Klok Visuals og Green Innovation Week lancerer digital tvilling af GIW 2025
Når naturen inspirerer byggeriet24.9.2025 14:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Dan-Element præsenterer i samarbejde med NCC og Rambøll prototypen på et optimeret præfabrikeret stribefundament på Green Innovation Week 2025
Presseinvitation: Bælgfrugter med bas - Tænketanken Frej vender op og ned på klimakommunikation23.9.2025 09:01:05 CEST | Presseinvitation
Rap og grønne visioner samler unge om fremtidens fødevarer, når Tænketanken Frej indtager scenen i Skive den 25. september.
Presseinvitation: Verdens første dør i mycelium præsenteres på GIW 202522.9.2025 13:00:12 CEST | Presseinvitation
Hvordan føles det at åbne døren til fremtidens byggeri, helt bogstaveligt talt? Det spørgsmål besvares på Green Innovation Week i Skive, når Naturpladen og arkitektfirmaet Det Levende Hus for første gang offentliggør prototypen på en fuldskala dør i mycelium. Døren markerer en milepæl i bæredygtigt design og materialeforskning og journalister og medier inviteres med til lanceringen.
Presseinvitation: Kan man bygge af det, der gror?21.9.2025 13:48:45 CEST | Presseinvitation
Fremtidens byggeri spirer frem under Green Innovation Week i Skive Hvordan forvandler man halm, hamp og elefantgræs til smukke og holdbare bygninger? På Temascene 4 til Green Innovation Week mødes landbrugselever, håndværkere, lærlinge, designere, virksomheder, videnscentre og undervisere for at vise, hvordan landbruget kan levere morgendagens byggematerialer, og hvorfor unge vil være med. Presse og medier inviteres til en række oplæg og debatter med stærke cases, visuelle materialer og adgang til frontløbere, der allerede bygger biogent i praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

