Egedal Kommune

Egedal Kommune indgår budgetaftale for 2026

Del

Et samlet byråd i Egedal Kommune har onsdag den 17. september indgået budgetaftale for 2026. I aftalen indgår bl.a. flere midler til voksne i børnehuse, en ny cykelsti og øgede investeringer i vedligehold af kommunens bygninger.

Egedal Kommune

Borgmester Vicky Holst Rasmussen (S), udtaler: ”Jeg glæder mig meget over, hele byrådet er med i en aftale om budgettet med mange rigtig gode og vigtige beslutninger til gavn for borgerne i Egedal Kommune. Jeg glæder mig over, at vi har en robust økonomi, der gør det mulig at prioritere nye initiativer til gavn for vores borgere.”

Den solide økonomi gør, at behovet for reduktioner i dette års budget har været begrænset. Der gennemføres kun effektiviseringer, som ikke rammer kernevelfærden. Samtidig udvides servicen til borgere for 20 mio. kr. De ekstra penge går bl.a. til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne og løfte skole- og ældreområderne:

Der afsættes 5,3 mio. kr., der går direkte til ansættelse af mere pædagogisk personale i Egedals børnehuse

  • Der afsættes 2 mio. kr. til skolerne. Ledelse og skolebestyrelse kan selv udmønte midlerne til de initiativer, der lokalt understøtter god trivsel for eleverne
  • Ældreområdet styrkes med samlet 1,5 mio. kr., som går til flere aktivitetstilbud for ældre borgere og en styrket indsats for borgere, der har behov for omfattende hjælp til rengøring

Idræts- og fritidsområdet i hele Egedal Kommune styrkes bl.a. med:

  • Der afsættes 1,3 mio. kr. til lys på fodboldopvisningsbanen i Smørum
  • Der sættes desuden 1 mio. kr. af til det videre arbejde med udvikling af Egedal Kommunes idrætsanlæg med særligt fokus på Smørum
  • Der afsættes 1 mio. kr. til medfinansiering af en aktivitetsbane i Slagslunde
  • Endelig afsættes 4,5 mio. kr. til en renovering af tennisbanerne i Smørum

Også på området klima, teknik og miljø sker en række udvidelse bl.a. med:

  • Der afsættes i alt 22,4 mio. kr. frem til 2028 til etablering af ny cykelsti mellem Stenløse og Slagslunde, som i dag er kendt som en farlig skolevej
  • Fra 2026 afsættes permanent 2 mio. kr. årligt til vedligehold af eksisterende cykelstier
  • Der afsættes ekstra 1 mio. kr. til understøttelse af arbejdet i Grøn Trepart for at sikre de nødvendige ressourcer til den massive indsats de kommende år
  • Der afsættes i alt 1,6 mio. kr. i 2026 og 2027 til projektering af en cykelsti mellem Kildedal og Knardrup

Der skrues yderligere op for anlægsinvesteringer og den nødvendige, løbende vedligeholdelse af kommunens bygninger styrkes:

  • Med budgetaftalen foretages øgede energiinvesteringer for 4 mio. kr. for at mindske Egedal Kommunes klimaaftryk og for at spare på energiregningen
  • Egedal Kommune har udarbejdet en grundig tilstandsvurdering af alle de kommunale bygninger. Den har vist et stort behov for renoveringer. Vedligeholdelsesbudgettet til anlæg tilføres derfor 20 mio. kr. i 2026, 2027 og 2028 og øges med 40 mio. kr. i 2029. Allerede i 2026 påbegyndes en række større renoveringsprojekter på Balsmoseskolen, Ung Egedals bygning og Børnehuset Langekær

Egedal Kommune har modtaget 70 høringssvar i forbindelse med budgettet. Borgernes input har været vigtige bidrag til budgettet. Borgmester Vicky Holst Rasmussen siger: ”Borgerne i Egedal er meget engagerede i deres lokalsamfund, hvilket også afspejles i de mange høringssvar. Det er i høj grad med til at kvalificere budgettet.”

Formelt skal budgettet vedtages endeligt ved 2. behandling i byrådet den 8. oktober. Hele aftalen kan læses på Egedal Kommunes hjemmeside.

Kontakter

Vedhæftede filer

Om Egedal Kommune

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye