Stenhøj

Stenhøj flytter til nyt domicil – vil være mere attraktiv for kunder og medarbejdere

Del

Med et nyt domicil tæt på motorvejsnettet kombinerer Stenhøj nu topmoderne kontorfaciliteter med et 500 m² showroom, der matcher virksomhedens high-end produkter. Flytningen understøtter strategien om at være tæt på kunder og markedet samtidig med, at der etableres en mere attraktiv arbejdsplads for medarbejderne.

Claus Dilling foran Stenhøjs nye domicil i Løsning
Claus Dilling foran Stenhøjs nye domicil i Løsning

Den danske leverandør af værkstedsudstyr tager hul på et nyt kapitel i virksomhedens mere end 100 år lange historie, når den til oktober flytter fra de nuværende rammer i Barrit til et helt nyt domicil i Løsning, strategisk godt placeret mellem Vejle og Horsens – få sekunder fra motorvejen. 

Flytningen skal dels styrke kundernes gode oplevelse i mødet med Stenhøj og gøre arbejdsdagen endnu bedre for virksomhedens 70 medarbejderne.

”Vi er utroligt glade for de mange muligheder, den nye adresse giver os. Vi bliver placeret midt i Danmark, med let adgang fra hele landet – både for kunder, forhandlere og værksteder, der vil besøge os. Samtidig får de fleste af vores medarbejdere kortere vej på arbejde og nogle topmoderne rammer, der styrker både arbejdsmiljø og samarbejde,” siger Claus Dilling, Country Manager hos Stenhøj Danmark.

Netop medarbejdertrivslen har været en vigtig faktor i beslutningen om at flytte. Langt de fleste medarbejdere får kortere transporttid, og de nye faciliteter giver bedre muligheder for samarbejde. 

Nyt topmoderne showroom
En central del af domicilet er et 500 m² stort, arbejdende showroom, hvor kunderne kan opleve og afprøve Stenhøjs produkter i realistiske rammer.

”Vi ønsker, at vores kunder skal møde os på en ny og mere inspirerende måde. I det nye showroom kan de opleve hele vores sortiment i drift – fra autolifte til dækmaskiner, kompressorer, hjuludmåling og andre specialprodukter. Det betyder, at man kan se, mærke, teste og sparre om produkterne, inden man træffer sit valg. Samtidig giver de nye rammer et professionelt udtryk, der matcher vores high-end brands,” fortæller Claus Dilling.

Showroomet er indrettet med masser af luft og højt til loftet, gode akustiske forhold og mødelokaler med udsigt til Stenhøjs produktkategorier. 

For de ansatte er der også masser af fordele ved det nye showroom, da det også bliver et sted, hvor kollegerne kan mødes til sociale arrangementer og andre events.

Ny rejse – tættere på kunder og marked
Flytningen markerer starten på en ny rejse for Stenhøj, hvor fokus er at komme endnu tættere på både kunderne, samarbejdspartnere og markedet. Allerede til oktober flytter de første 35 medarbejdere ind i de nye rammer i Løsning, hvor virksomheden fremover får base. 

Herfra skal Stenhøj skabe en endnu stærkere platform for vækst og udvikling.

”Det nye domicil passer perfekt ind i vores strategi for de kommende år. Vi vil tættere på markedet – både geografisk og i måden, vi møder kunderne på. De nye rammer giver os mulighed for at levere en endnu bedre oplevelse, hvor kunderne får fuld indsigt i vores produkter og løsninger. Samtidig er det vigtigt for os at tilbyde et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere trives og kan udvikle sig. Vi ser flytningen som en investering i både vores kunder, kolleger og fremtid,” afslutter Claus Dilling.

Billeder

Om Stenhøj

Stenhøj er en førende leverandør af totalløsninger til det danske eftermarked med speciale i værkstedsindretning, kompressorsystemer og teknisk service. Med rødder tilbage til 1917 og base i Østjylland beskæftiger virksomheden i dag omkring 70 medarbejdere og servicerer kunder i hele Danmark.

Derudover tilbyder Stenhøj et bredt udvalg af kvalitetsprodukter – herunder autolifte, kompressorer, dækmaskiner, hjuludmåling, ADAS, Olie og Sug-produkter etc. – kombineret med professionel rådgivning om indretning og optimering af værksteder og industrivirksomheder.

Med et skarpt fokus på arbejdsmiljø, ESG og ansvarlig drift arbejder Stenhøj målrettet for at være både den foretrukne og fremtidige samarbejdspartner for branchen.
Stenhøj er en del af Nexion Group, en international koncern og global markedsleder inden for udstyr og løsninger til autobranchen.

Stenhøj – i hjertet af danske værksteder siden 1917.

Følg pressemeddelelser fra Stenhøj

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Stenhøj

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye