Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel
18.9.2025 13:18:32 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Der er brug for at tage et opgør med konkurrencen på benzin og diesel. Derfor vil regeringen nu styrke konkurrencen, og det kan spare bilisterne for op til 2.000 kr. om året. Ændringerne træder i kraft allerede 1. december.
Når danskerne kører ud for at fylde benzin eller diesel på bilen, oplever de stort set ens priser, uanset hvilken tankstation de kører til.
Hvor der tidligere var lokal konkurrence om kunderne, følger priserne i dag i høj grad ét ledende selskabs vejledende priser. Det betyder, at priserne på tankstationernes skilte ofte er de samme på tværs af landet og ofte ændres samtidigt.
Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der mangler konkurrence om kundernes køb af benzin og diesel. Og at det har været tilfældet siden COVID-19.
Derfor vil regeringen nu styrke konkurrencen. Regeringen vil fremover kræve, at benzin- og dieselselskaberne skal offentliggøre de aktuelle forbrugerpriser – også kaldet pumpeprisen – online. For den enkelte bilist betyder det, at tankstationernes priser altid vil være til at finde online og i realtid. Det kan for eksempel være på en hjemmeside eller i en app.
Derudover vil regeringen forbyde selskaberne at offentliggøre vejledende priser forud for prisændringer. På den måde kan der igen komme forskel på priserne, og tankstationerne kan konkurrere om at give kunderne den bedste pris.
Samlet set vil initiativerne gøre det muligt for danske bilister at træffe et oplyst valg ved for eksempel at tjekke de aktuelle priser på en hjemmeside, inden de sætter sig i bilen og kører ud for at tanke.
Bekendtgørelse om ændringerne træder i kraft d. 1 december i år. Frem mod ikrafttrædelsen vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have dialog med selskaberne om ændringen.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”For rigtig mange danskere er bilen en vigtig del af hverdagen. Fra arbejde og skole, til børnenes spejderlejr og kolonihaven i weekenden. Men man møder ofte den samme pris, uanset hvor man kører ind for at tanke. Der er åbenlyst problemer med konkurrencen. Det gør vi noget ved. Derfor ændrer vi nu reglerne. For mere konkurrence kan spare de danske bilister for op til 2.000 kr. om året og give ekstra luft i budgettet.”
Transportminister Thomas Danielsen siger:
”Et frit og gennemsigtigt marked er den bedste vej til lavere forbrugerpriser. Der er desværre tegn på, at konkurrencen halter, når det kommer til benzin og diesel, og derfor sætter vi nu ind med tiltag, der skal give konkurrencen bedre vilkår til gavn for danskernes privatøkonomi.”
Tiltagene kommer ovenpå en række andre tiltag til gavn for danskernes økonomi, som regeringen har foreslået i forbindelse med finanslovsudspillet. Det drejer sig bl.a. om nedsættelse af elafgiften, afskaffelse af afgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer og nulmoms på bøger.
For en almindelig arbejderfamilie med to børn og en ejerbolig vil det give en årlig besparelse på 9.475 kr. Oveni kommer de ekstra besparelser på op til 2.000 kr. om året, som stærk konkurrence om prisen på benzin og diesel vil kunne give.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum