Eventyrsport

Eventyrsports kunder donerer vild dansk natur

Del

Den Danske Naturfond er modtager af donationen på 453.312 kr. fra outdoorkæden Eventyrsport. Den bruges til at give naturen mere plads tre forskellige steder i Danmark. Med kundernes donation bliver endnu mere natur sikret for alle for altid.

Hammer Bakker
Hammer Bakker Foto: Jesper Edvardsen

Tusindvis af danskere er grunden til, at der nu bliver sikret endnu mere vild natur. De er alle kunder hos outdoorkæden Eventyrsport, der tidligere i år indgik et særligt samarbejde med Den Danske Naturfond. Hver gang en kunde køber et produkt fra kædens eget brand, TLT, så bliver der doneret 1m2 beskyttet natur til danskerne. Det har nu givet mere plads til naturen tre forskellige steder i Danmark; Hammer Bakker i Nordjylland, Storebælt Klint på Sjælland og Vejle Ådal i Østjylland. Målet er en samlet donation på 1 million m2 vild natur de kommende år.

“Vores kunder er vilde med oplevelser i naturen. Nu er de selv årsagen til, at naturen får endnu mere plads. Det synes jeg er fantastisk. Hver dag oplever vi, hvor stor glæde mange har af at være og færdes i naturen. Netop naturen er omdrejningspunkt for hele vores forretning, derfor føler vi også et særligt ansvar for at bidrage til et grønnere Danmark. Samarbejdet med Den Danske Naturfond har stor værdi for os, da den gør et fremragende arbejde for at hjælpe vilde dyr og planter med flere levesteder midt i en biodiversitetskrise. Vi glæder os til at kunne donere endnu flere kvadratmeter ny og beskyttet natur sammen med vores kunder i de kommende år”, siger direktør i Eventyrsport, Lars S. Sørensen.   

Tre unikke naturområder
Den første portion af donerede kvadratmeter har en værdi af 453.312 kr. og er på flere end 37.000 kvadratmeter. Donationen bidrager til tre særlige områder i Danmark, der bliver forbedret gennem Den Danske Naturfonds arbejde. For eksempel er Naturfonden i fuld gang med at hjælpe naturen på fode tæt på Storebæltsbroen i samarbejde med Slagelse Kommune. Her kan alle opleve naturområdet Storebælt Klint udvikle sig.  Området byder bl.a. på den smukke klint med udsigter over Storebælt samt den fem kilometer lange kyst med strandenge og bløde bakker lige ud til havet. I Hammer Bakker, nord for Aalborg, kan man opleve den vilde natur på 17 kilometer vandrestier blandt de mange højdedrag, skrænter og dale. Og i Vejle Ådal byder tre naturområder på endnu mere natur med værdifulde landskaber samt flere gode levesteder for vilde dyr og planter. 

“Jeg er meget glad for, at Eventyrsport er med til at give naturen mere plads sammen med Naturfonden. Det er fantastisk vigtigt for naturen, som mangler gode levesteder, og for os alle, ikke mindst fremtidens generationer, som får mulighed for at opleve spændende og varieret natur. Samarbejder, som det vi har med Eventyrsport, kan forhåbentlig inspirere og motivere flere virksomheder til handling, så vi kan sikre endnu mere natur. Naturfonden giver naturen mere plads ved at opkøbe jord gennem frivillige aftaler med lodsejere. Alle kan være med til at hjælpe den danske natur, selv med mindre beløb. Det er Eventyrsport et rigtigt godt eksempel på”, siger formand for Den Danske Naturfond, Bengt Holst.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hammer Bakker
Hammer Bakker
Foto: Jesper Edvardsen
Download
Storebælt Klint
Storebælt Klint
Foto: Jesper Edvardsen
Download
Tørskind Bakker - Vejle Ådal
Tørskind Bakker - Vejle Ådal
Foto: Jesper Edvardsen
Download
Naturbevis
Naturbevis
Download
Produkt med naturbevis
Produkt med naturbevis
Download
Lars Sejer Sørensen, direktør i Eventyrsport
Lars Sejer Sørensen, direktør i Eventyrsport
Download
Lars Sejer Sørensen, direktør i Eventyrsport og formand for Den Danske Naturfond, Bengt Holst
Lars Sejer Sørensen, direktør i Eventyrsport og formand for Den Danske Naturfond, Bengt Holst
Download

Om de tre områder:

Naturområdet ved Storebælt Klint
Oplev et nyt naturområde med den bedste beliggenhed lige ved Storebæltsbroen. Her er smukke udsigter over Storebælt, bløde bakker og smuk kyst samt en unik klint og endnu vildere natur er på vej.

Hammer Bakker i Nordjylland
Grævling, duehøg og smukke sommerfugle. Hammer Bakker er et vigtigt levested for mange sjældne dyr. Oplev den vilde natur på smukke vandreture blandt de mange højdedrag, skrænter og dybe dale. Op mod 1.000 hektar af Hammer Bakker genoprettes.

Vejle Ådal
Mere sammenhængende natur med værdifulde landskaber og flere gode levesteder for vilde dyr og planter. Der er gode muligheder for at hjælpe biodiversiteten i en af Danmarks smukkeste ådale. Naturfonden beskytter den unikke natur tre forskellige steder indtil videre.

For mere info om Eventyrsport

Outdoorkæden er grundlagt i Aarhus i 1996. Den er stiftet og ejet af direktør Lars Sejer Sørensen. I dag har kæden 16 fysiske butikker og 1 online butik. Eventyrsports hovedkontor “Basecamp” er på adressen: Mosegårdsvænget 21, 8361 Hasselager.

Ved køb af 1 TLT-produkt doneres 1 m2 vild natur. TLT er Eventyrsports eget brand. Produkterne er bl.a. soveposer, liggeunderlag og rygsække.

https://www.eventyrsport.dk/

For mere info om Den Danske Naturfond

Den Danske Naturfond sikrer mere plads til naturen i Danmark, bedre klima, renere vandmiljø og flere naturoplevelser til alle. Naturfonden er vedtaget i Folketinget med bred opbakning.

Naturfonden har indtil videre beskyttet og genoprettet 26 nye naturområder, hvor vilde dyr og planter får flere og bedre levesteder, og hvor alle kan opleve natur, der trives på egne præmisser.

https://naturfonden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Eventyrsport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eventyrsport

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye