Popkorn Nordic 2025: Nye rammer, samme stærke fokus på talent
Når Popkorn Nordic 2025 skydes i gang den 20. september på Kulturværftet i Helsingør, bliver det med et format, der giver de udvalgte talenter endnu stærkere muligheder for at udvikle sig sammen. Hele 12 artister fra regionen får mulighed for at styrke deres afsæt for en karriere på livescenerne – og publikum kan se frem til en efterårssæson med nye, spændende musikalske stemmer på tværs af genrer.

En stærk tradition med nyt fokus
Siden starten i 2019 har Popkorn Nordic været en vigtig platform for unge musikere. Tidligere år har vist, hvordan talentudvikling kan styrkes, når musikere får adgang til professionelle rammer, netværk og liveerfaring. I 2025 bygger forløbet videre på de gode erfaringer – men med et justeret format. De 12 deltagere gennemfører nemlig nu alle hele programmet, så de kan få endnu mere tid til at fordybe sig og udfolde deres musikalske potentiale.
“Vi tror på, at unge musikere udvikler sig bedst i trygge rammer, hvor de samtidigt også bliver udfordret lidt og forhåbentlig styrkes i deres musikalske udgangspunkt. Derfor giver vi i år alle deltagere muligheden for at blive gennem hele forløbet og være med hele vejen. Det skaber plads til fordybelse, netværk og kunstnerisk vækst,” siger spillestedsleder på Kulturværftet, Søs Krogh Vikkelsøe.
En platform for fremtidens musik
Popkorn Nordic har gennem årene været med til at præsentere en bred vifte af genrer – fra pop og rock til hiphop og elektroniske universer. Projektleder Kinneret Sarusie glæder sig til at tage hul på årets sæson:
“Det bliver fantastisk at se de 12 deltagere mødes og udvikle sig sammen. Vi har sammensat et stærkt hold af unge musikere, der på hver deres måde repræsenterer bredden i den nye musikscene,” siger hun.
Musikoplevelser for publikum
Undervejs i forløbet skal Popkorn Nordic-deltagerne teste deres talent for et live-publikum på nogle af Sjællands mest markante spillesteder. Her får gæsterne en unik mulighed for at opleve morgendagens musiknavne helt tæt på. Koncerterne løber af stablen:
- 20. september – Introdag, Kulturværftet, Helsingør
- 23. september – Slagelse
- 24. september – Vordingborg
- 30. september – Gimle, Roskilde
- 2. oktober – Tapperiet, Køge
- 23. oktober – Richter, Gladsaxe
- 26. oktober – Loppen, København
Om Popkorn Nordic
Popkorn Nordic udvikler sjællandske musiktalenter gennem coaching, netværk og live-erfaring. Forløbet drives fra Kulturværftet i Helsingør, og siden 2021 har forløbet givet unge bands og artister en platform for talentudvikling, netværk og live-erfaring. Tidligere deltagere som Baske (Gladsaxe) og Wide (Furesø) høres nu på radio og scener. 2025 byder på justeret format og endnu mere fokus på udvikling.
Om Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 10 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Kulturværftet huser 550.000 årligt besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
Se mere på www.kuto.dk
Regionalt spillested
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Popkorn Nordic er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af det musikalske vækstlag og den danske live musikscene.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Faglig inspirationsdag på Kulturværftet for kunstnere og kreative iværksættere11.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. september inviterer Kulturværftet i Helsingør til en inspirationsdag med faglige vitaminer, netværk og fællesspisning. Arrangementet henvender sig særligt til soloselvstændige og kreative iværksættere, der ønsker ny inspiration og nye relationer.
Fra poesi til pop ups – Litteraturdag samler 250 unge på Kulturværftet9.9.2025 15:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september fyldes Store Scene i Kulturværftet af 250 elever fra forskellige ungdomsuddannelser. De møder et spændende program, hvor fire fremtrædende forfattere giver deres bud på, hvordan litteratur kan spejle og udfordre unge i dag.
Kunstig intelligens som medforælder? Nyt kunstsymposium udforsker radikal reproduktion i fremtiden9.9.2025 10:54:43 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftet inviterer i efteråret til symposium med banebrydende forskere, filosoffer og kunstnere lørdag 8. november 2025.
Gæster fra hele verden lagde vejen forbi Kulturværftet i sommer3.9.2025 10:35:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren har været en international succes for Kulturværftet og Helsingør Kommunes Visitor Service. Med flere end 177.000 besøgende ved udgangen af august står sommeren som en af de stærkeste nogensinde.
Åbent Kontor i Kulturværftet og Toldkammeret: Sæt dit præg på Helsingørs 600-års fest26.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 fylder Helsingør 600 år som købstad – en historisk milepæl, der kalder på fællesskab, fest og fremtidsvisioner. I den anledning inviterer Kulturværftet og Toldkammeret borgere, foreninger, ildsjæle og kulturaktører til at blive en aktiv del af jubilæet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum