Nu skifter elregningen til vintertarif
17.9.2025 07:48:47 CEST | TREFOR | Pressemeddelelse
Hos elnetselskaberne i TREFOR El-net i Trekantområdet og TREFOR El-net Øst på Bornholm overgår man fra 1. oktober til vinterens nettariffer.

Nettariffen er den pris, som elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret, og for private og mindre erhverv i Trekantområdet og på Bornholm ændres tariffen som udgangspunkt to gange om året – 1. oktober og 1. april.
I vinterhalvåret ligger nettariffen på et højere niveau, da der generelt bliver brugt mere strøm i den mørke og kolde tid. I sommerperioden, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys, skifter elnetselskaberne igen til sommertarif.
Over et døgn varierer nettariffen i en fast model. Prisen er lavest om natten, og højst i elnettets ”kogespids” fra klokken 17 til 21, hvor mange kommer hjem fra arbejde, laver mad og bruger strøm i hjemmene.
Både TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst benytter denne model for at motivere elkunder til at flytte det elforbrug, der kan flyttes, til timer uden for spidsbelastningen med lav tarif.
Se de aktuelle nettariffer på trefor.dk


Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Elforsyningsdirektør i TREFOR El-net, Per Sørensen på telefon 2835 7346
Billeder


Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Elforbruget på Bornholm slog rekord igen og igen i årets første måneder13.3.2026 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Både i januar og februar slog elforbruget på Bornholm rekorder. Opgørelser fra elnetselskabet TREFOR El-net Øst viser, at det samlede elforbrug på øen aldrig har været højere, og hele 17 gange siden nytår har dagsforbruget slået den tidligere rekord.
Rekordhøjt elforbrug hos TREFOR i januar 20266.2.2026 09:51:46 CET | Pressemeddelelse
I januar 2026 slog elforbruget i Trekantområdet alle rekorder. Elnetselskabet TREFOR El-nets opgørelse viser, at det samlede elforbrug i hele forsyningsområdet aldrig har været højere, og 21 gange i løbet af måneden slog dagsforbruget hos private husstande og mindre erhverv den tidligere rekord.
TREFOR har afsluttet undersøgelsen af strømafbrydelse på Bornholm3.2.2026 14:41:50 CET | Pressemeddelelse
Årsagerne til strømafbrydelsen, der ramte hele Bornholm i januar, er nu endeligt klarlagt. TREFOR El-net Øst har udbedret fejl i sikkerhedssystemer, der skulle sikre strømniveauet i søkablet mellem Sverige og Bornholm.
For højt strømniveau bag strømafbrydelse på Bornholm22.1.2026 15:28:20 CET | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst har yderligere undersøgt årsagen til den knap 4 timer lange strømafbrydelse på hele Bornholm onsdag. Fejl i et system, der ellers skulle begrænse strømniveauet på øen, resulterede i et alt for højt niveau af strøm.
Alle på Bornholm har strøm igen21.1.2026 14:12:59 CET | Pressemeddelelse
Klokken 14 onsdag eftermiddag havde alle elforbrugere på Bornholm igen strøm. Den omfattende strømafbrydelse skyldtes en teknisk fejl hos TREFOR El-net Øst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum