CO2’en får et ordentligt hak!
16.9.2025 14:43:39 CEST | Lindab A/S | Pressemeddelelse
Haderslev Fjernvarmes største erhvervskunde er Lindab A/S, der skifter fra naturgas til fjernvarme og reducerer sit CO2-aftryk med 75,5 procent på varmeforbruget.

Det pynter helt gevaldigt på ventilationsfabrikken Lindabs CO2-regnskab, når der i dag åbnes for fjernvarmen i Langkær i Haderslev kl. 13.
-Ja, det bliver en mærkedag, siger Heino Juhl, Lindab A/S’ administrerende direktør.
For vi reducerer vores CO2-aftryk med 75,5 procent på vores varmeforbrug, når hele systemet kører. Under hele anlægsfasen har vi haft et rigtigt fint samarbejde med Haderslev Fjernvarme, siger Heino Juhl. Sammen med
direktøren for Haderslev Fjernvarme, Morten Hartmann, åbner han for hanerne den 16. september.
Fabrikken i Haderslev er den absolut største afdeling i Lindab Danmark og en af de sidste, der får fjernvarme, idet såvel Lindab i Aarhus, i Aalborg, i Hvidovre som Lindab i Skovlunde allerede er koblet på fjernvarme.
For et par år siden stod Lindab i Haderslev ved en skillelinje: Fabrikkens gasfyr var nedslidt og stod til udskiftning. En af flere alternativer kunne være fjernvarme, fordi bæredygtighed og CO2-reduktion er blandt virksomhedens kerneværdier. Rent praktisk krævede det et tæt samarbejde med Haderslev Fjernvarme, fordi Lindabs fabrik ville blive fjernvarmeselskabets største erhvervskunde.
Der er gravet 400 meter rør ned fra skel og ind på Lindabs matrikel. Inde i hallerne er der opsat og isoleret over 500 meter rør.
Den seneste måneds tid er hele systemet tryktestet, og det fungerer. Undervejs er der i produktionshallerne udskiftet de store ventilationsanlæg, som står på lofterne og kan udnytte varmen mere effektiv, når den varme luft ’blæses’ ned over medarbejderne. Kontorerne varmes op med radiatorer.
Økonomisk er der ingen besparelse at hente for Lindab. Det er en ren miljøsag med en stor CO2-reduktion. Dog slipper Lindabs værksted for det årlige vedligehold på gasanlæggene.
Haderslev Fjernvarme leverer primært varme til boliger herunder til byens store boligforeninger, byens skoler og institutioner, mens der kun er få produktionsvirksomheder, der varmes op med fjernvarme. Den varme, som Lindab modtager, er produceret på Haderslev Fjernvarmes nye store varmepumpeanlæg, på elkedler og på de 2 flisfyrede anlæg.
Haderslev Fjernvarme har netop taget sin 6. varmecentral i brug, hvor det nye varmepumpeanlæg og en ny elkedel udgør produktionsanlægget. Centralen er placeret i Industri Langkær få hundrede meter fra Lindab.
-Teknisk set har der ikke været noget specielt ved anlægget til Lindab, siger Morten Hartmann, direktør i Haderslev Fjernvarme. Men i og med, at Lindab er gået fra naturgas til fjernvarme, så understøtter de vores investering i fossilfri produktionsanlæg. Og så er vi blevet mere opmærksom på, at vores varmelevering kan være med til at styrke virksomheders ESG-profil (miljø/klima/social-profil), når de skal træffe beslutning om investering i (nye) varmeanlæg, siger Morten Hartmann.
Kontakter
Heino JuhlAdm. direktør
Tlf:+45 73 23 23 10heino.juhl@lindab.comOm Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Lindab Danmark gør status over et tilfredsstillende regnskabsår29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom konkurrencesituationen fortsætter med at skærpes i forretningsområderne Ventilation, Profil og Doors, er Lindab Danmark kommet ud af det seneste regnskabsår med et tilfredsstillende resultat. Nogle af de vigtigste begivenheder har været integrationen af virksomheden Venti og udviklingen af produkter med lavere CO₂-aftryk. I år er der bl.a. fokus på lanceringen af den databaserede cloudløsning OneSync.
Overblik over indeklimaet med Lindab OneSync15.6.2026 10:30:00 CEST | Nyhed
Mange bygninger mangler i dag et tilstrækkeligt overblik over indeklimaet og har svært ved at forklare, hvad der sker, når der opstår afvigelser.
Lindab Danmark fylder 50 år: Fra lille maskinværksted til 450 medarbejdere og europæisk førerposition26.5.2026 10:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Den 26. maj 2026 markerer Lindab Danmark 50-årsjubilæum. Det, der begyndte som et lille maskinværksted i Haderslev med beskedne ambitioner, er i dag en af Danmarks toneangivende virksomheder inden for ventilation, indeklimaløsninger og innovativt byggeri.
Lindab lancerer cloud baseret platform til datalogning og indsigt i indeklima, “OneSync”6.5.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lindab lancerer nu OneSync, en ny digital platform, der gør det nemmere at forstå, følge op på og optimere indeklimaet i bygninger. Med fokus på driften samler OneSync komplekse ventilations- og indeklimadata i ét fælles, beslutningsunderstøttende overblik for driftsorganisationer, ejendomsejere og i sidste ende også for lejere.
Lindab Profil henter erfaren profil til at styrke position og kunderelationer23.3.2026 15:04:32 CET | Pressemeddelelse
Jacob Vesterlund Ottow tiltræder som ny salgsdirektør i Lindab Profil. Med mere end 20 års erfaring fra tekniske brancher og et skarpt blik for kunderelationer skal han være med til at løfte tagrender og ståltage som aktive designvalg - og styrke Lindab Profils position hos arkitekter, entreprenører og bygherrer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum